Kan man motivere skoleelever til at interessere sig mere for matematik, teknologi og naturvidenskab – og især pigerne? Forskere fra DPU, Aarhus Universitet har kortlagt de seneste 20 års lovende pædagogiske og didaktiske indsatser for at ændre kønsskævheder i skolen og peger på nye muligheder i arbejdet med at fremme diversitet og give eleverne lige chancer. Det indebærer bl.a. et mere nuanceret kønsblik end traditionelle forståelser af, hvordan piger og drenge er, og hvad de interesserer sig for. Kortlægningen er finansieret af VILLUM FONDEN.

Uddannelse går i arv som aldrig før i lighedens land Danmark. Børn af ufaglærte er fra en meget tidlig alder dårligere stillet i skolen end akademikerbørn, og både kvinder og mænd sidder fortsat fast i kønsstereotyper. Hvorfor? Og hvad kan pædagogikken overhovedet stille op? Asterisk – DPU’s digitale magasin – er udkommet 100 gange siden 2001 og undersøger i jubilæumsnummeret, om lighed har en reel chance for at få fodfæste i det danske uddannelsessystem.

”Historie er det allervigtigste fag”, fortæller to elever fra 8. klasse i den podcast, DPU udgiver sammen med en ny forskningsoversigt i e-bogsserien Pædagogisk indblik om skolens historieundervisning. Oversigten gennemgår centrale didaktiske tilgange til faget og giver forskningsbaserede bud på, hvordan historie kan gøres relevant og meningsfuldt for eleverne.

Et kæmpe skridt fremad i vores viden om de mindste skoleelevers skrivning. Sådan betegner to DPU-forskere de banebrydende indsigter i mønstrene i børns tidlige skriveudvikling, der er resultatet af et forskningssamarbejde mellem DPU, DTU, Nationalt Videncenter for Læsning og virksomheden WriteReader.

Med en grundforskningsbevilling fra Carlsbergfondet på godt 3,5 millioner kr. i ryggen skal Kristine Kabel, lektor ved DPU, Aarhus Universitet belyse sammenhængen mellem skoleelevers skrivekompetencer og deres metasproglige viden, dvs. de måder, de tænker og taler om tekster på. Indsigten i denne sammenhæng kan styrke skolernes undervisning i skrivning, der trods de mange nye digitale kommunikationsformer er en vigtigere kompetence end nogensinde.

Størstedelen af danske elever og lærere oplevede, at de fik mindre ud af undervisningen, da de blev sendt hjem til fjernundervisning i foråret 2020 - også selvom danske skoler havde et bedre udgangspunkt sammenlignet med andre lande. Det viser en ny international undersøgelse af coronapandemiens indvirkning på grundskolen i 11 forskellige lande. Den viser også, at fokus på at indhente det faglige efterslæb har været mindre i Danmark end i andre lande. En tredjedel af lærerne peger desuden på, at da eleverne kom tilbage i klasseværelserne, var de mindre engagerede i undervisningen end før hjemsendelsen.

Der er voksende mistrivsel blandt unge. Problemet er veldokumenteret, men hvad gør man ved det? Lærerne kan spille en væsentlig rolle, men mangler tit redskaberne. Et fælleseuropæisk forskningsprojekter har udviklet værktøjer og interventionsindsatser, der kan bruges i både skolen og i familien for at forebygge mistrivsel blandt unge. Nu bliver de tilgængelige for alle.

Erfaringerne med at skulle omlægge den fysiske undervisning til digital fjernundervisning gjorde ikke lærerne mere negativt stemte over for brugen af computere og digitale værktøjer i undervisningen. Tværtimod steg brugen også efter den første bølge af corona-nedlukninger var slut. Det viser en ny undersøgelse af læreres brug af it i undervisningen efter coronapandemien.

Kampen mod klimaudfordringerne er også en pædagogisk opgave. For hvordan klæder vores uddannelsessystem børn og unge på til at tage den kamp og agere i en usikker verden fuld af dilemmaer? Asterisk, DPU’s digitale magasin, stiller skarpt på netop det spørgsmål og lader en række uddannelsesforskere komme med deres bud.

Anbragte børn og unge hører til blandt de mest udsatte, og de klarer sig dårligere end deres jævnaldrende i skolen. Et mindretal af dem består folkeskolens afgangseksamen efter 9. klasse og kommer videre i uddannelsessystemet, men rigtig mange får et voksenliv uden for arbejdsmarkedet og i sidste ende som førtidspensionister. Men læringsprogrammet 'Lær for Livet' har formået at bryde det mønster og få flere anbragte unge videre på ungdomsuddannelser efter folkeskolen. Det viser den afsluttende forskningsrapport om programmet, der netop er udgivet af DPU, Aarhus Universitet.

Når skoledagen er slut, søger mange danske børn og unge mod deres lokale fritids- eller ungdomsklub. Her kan de kaste sig ud i kreative aktiviteter, få hjælp til lektierne eller blot hænge ud med vennerne og føle sig trygge imens. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ viser, at fritids- og ungdomsklubber kan have en vigtig og positiv betydning for alle børn og unges trivsel og udvikling – og i særlig grad for børn og unge, der befinder sig i udsatte livsforhold.

Når danske elever i 5. – 9. klasse i disse uger vender tilbage til skolen, har mange af dem mistet modet eller er blevet mistroiske over for deres kammerater. Skolerne bør derfor fokusere på trivsel og rydde skemaet i starten for at give plads til socialt og mentalt reparationsarbejde. Sådan lyder en af anbefalingerne til skolegenåbningen fra forskere ved DPU, Aarhus Universitet, der har undersøgt konsekvenser af skolenedlukningen under coronakrisen set fra elevernes og forældrenes perspektiv.

Når danske elever efter påske i stor stil vender tilbage til skolen, kommer langt mere af undervisningen end normalt til at foregå udendørs. Men corona-nødundervisning er ikke kun en nødløsning. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ omhandler de didaktiske og pædagogiske gevinster, der kan være ved at bruge naturoplevelser i grundskolens naturfagsundervisning. Forskningsoversigten udkommer sammen med konkrete forslag til undervisningsforløb med naturoplevelser.

Nedlukningerne har forstærket de sociale uligheder i skolen markant, og mange unge mistrives både socialt og fagligt. Den gruppe af unge, som i foråret faktisk krediterede på onlineundervisningen, har med den anden nedlukning også passeret en smertegrænse. Det påpeger forskerne bag et omfattende DPU-forskningsprojekt om ungdomslivet under Corona.

Danske elevers gennemsnitlige færdigheder i matematik er blevet ringere, de er blevet mindre glade for faget, og betydningen af negativ social arv er ikke blevet mindre siden 2015. Det viser den internationale undersøgelse TIMSS 2019, der netop er blevet offentliggjort af DPU, Aarhus Universitet. Forskere advarer om et alvorligt dannelsestab, hvis ikke udviklingen ændres nu.

Hvad siger forskningen om, hvordan vejledning og karrierelæring for unge i grundskolen og gymnasiet kan bidrage til større social retfærdighed? Det er omdrejningspunktet for den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie Pædagogisk indblik. Den sætter fokus på, hvordan vejledning ikke blot kan støtte den enkelte unge med uddannelses- og karrierevalg, men også kan fremme lighed og inklusion i samfundet.

Ny stor international undersøgelse skal sammenligne, hvordan undervisningen og læringen i skolen er blevet påvirket af coronapandemien i forskellige lande, og hvordan de foranstaltninger, der er indført, har bidraget til håndtering af udfordringerne.

Både skolefagligt og socialt kan mentorordninger spille en vigtig rolle i forhold til at støtte udsatte børns udvikling. Men det skal være længerevarende forløb, hvor der er tid til at skabe en bæredygtig relation, ligesom der skal være mulighed for løbende at tilpasse ordningen til børnenes skiftende behov. Det påpeges i ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet.

Engang havde eleverne sløjd og håndarbejde i skolen, men når det i dag i stedet hedder håndværk og design, så handler det om meget mere end blot en navneforandring. Ny ph.d.-afhandling sætter fokus på de praktiske fags udvikling i skolen, og hvordan skiftende pædagogiske tanker, nye børnesyn og overordnede samfundshensyn har formet dem igennem 100 år.

Det har været et særkende ved dansk uddannelsestradition, at musikundervisning skulle være for alle. Men der er en voksende ulighed i musikundervisning i skoler og gymnasier, og på professionshøjskolerne er musikfaget blevet alvorligt svækket i lærer- og pædagoguddannelserne. Det påpeger en ny rapport om musikundervisningens udvikling i Danmark.

Selvom mundtlighed spiller en central rolle i fremmedsprogsundervisningen i Danmark, holder eleverne ofte igen med at tage ordet og kaste sig ud i klassesamtaler på engelsk, tysk eller fransk. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ belyser hvorfor og giver samtidig en række bud på, hvordan de mundtlige kompetencer kan styrkes i grundskolens fremmedsprogsundervisning.

Børn kommer mindre ud end tidligere generationer, men informationsteknologi kan være en vej til at få børn og unge ud i naturen og styrke både læring og sanseoplevelser. Det påpeges i en ny rapport fra forskningsprojektet ”Naturlig teknik”.

Skolebøgerne har fået konkurrence af digitale læremidler. I en sådan grad endda, at undervisningsministeren har slået alarm. Men teknologien kan ikke ret meget i sig selv. Tværtimod kræver digitale læremidler altid grundig didaktisk refleksion. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ handler om de muligheder, digitale læremidler giver i skolernes danskundervisning – og om de udfordringer og begrænsninger, der følger med.

Det kræver ledelsesopbakning, uddannelse og en stærkere faglig selvforståelse, hvis vi skal væk fra, at pædagogen bare bliver lærerens forlængede arm og frem til et reelt tværprofessionelt samarbejde. Ny undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet peger på det, der hæmmer og fremmer samarbejdet mellem lærere og pædagoger omkring lavtpræsterende drenge i skolen og kommer med en række anbefalinger.

Universiteter og professionshøjskoler skal i et nationalt center udvikle matematikundervisning til gavn for børn og unge på alle niveauer i uddannelsessystemet.

De danske 15-årige fastholder deres niveau i læsning i ny PISA-undersøgelse. De klarer sig også godt i matematik efter nogle års nedgang. I naturfag er der en svag tilbagegang, men til gengæld kan flere unge se sig selv arbejde inden for naturvidenskab.

DPU-leder Claus Holm har aflyst en planlagt forsker- og konsensuskonference om nationale test. Han opfordrer til at tage kritikken af nationale test meget alvorligt og tager initiativ til et nyt akademi for udvikling af pædagogiske test og evaluering i grundskolen.

Nyt forskningsnotat fra følgeforskningen af læringsprogrammet ’Lær for Livet’ viser en positiv sammenhæng mellem et længerevarende fagligt løft i matematik og øget trivsel blandt de deltagende anbragte børn.

Forældre med lange videregående uddannelser er mere aktive, når de skal vælge skole til deres barn sammenlignet med andre forældre. Denne forskel i skolevalgsstrategier er dog ikke et udtryk for, at højtuddannede forældre ønsker noget andet af deres barns skole end andre forældre, og det fører kun i begrænset omfang til, at de vælger anderledes mellem offentlige og private skoletilbud.

Sammenlignet med andre lande har danske 8.-klasseelever en høj grad af teknologiforståelse, og deres lærere er dem, der anvender it allermest i undervisningen. Det viser resultaterne af en ny, international undersøgelse af elevers computer- og informationskompetencer samt datalogiske tænkning. Resultaterne viser imidlertid også store forskelle mellem danske drenge og piger, når det handler om tilliden til egne evner inden for it.

Danske 10-årige elever er gode til at læse på en skærm. Men vi opøver de grundlæggende læsekompetencer ved at læse på papir. Sådan lyder en af konklusionerne, når en analyse af resultaterne fra ePIRLS 2016 præsenteres på et pressemøde på DPU, Aarhus Universitet i dag.

5 mio. kr. til ny forskning om fagligt samarbejde i folkeskolen:

Med skolereformen i 2013 blev der sat skub i samarbejdet mellem lærere, pædagoger og ledere, og nye former for samarbejde og nye måder at organisere samarbejdet på så dagens lys. Men hvad betyder det for de fagprofessionelles selvopfattelse? Hvordan styrker det deres kompetencer? Og hvilken effekt har det på elevernes trivsel og læring? Med en bevilling på 5 mio. kr. fra AP Møller Fondens folkeskoledonation i ryggen sætter Nationalt Center for Skoleforskning (NCS), Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og VIVE fokus på konsekvenser af og potentialer i de nye samarbejds- og organiseringsformer mellem skolens fagprofessionelle.

Uro, der forstyrrer undervisningen, er et stort problem i skolen. Men når vi griber ind, bør vi først forstå, hvordan uroen er et problem, og hvorfor der er uro. Den første forskningsoversigt i DPU og NCS’ nye serie ’Pædagogisk indblik’ giver et praktisk overblik over, hvad vi ved om undervisningsforstyrrende uro i skolen.

Quick fixes, enkle opskrifter og overfladiske koncepter er ikke vejen frem, hvis vi vil udvikle pædagogisk praksis. Det er et dynamisk samspil mellem praksis og forskningsviden til gengæld. Med ’Pædagogisk indblik’ tager DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforskning (NCS Dagtilbud & Skole) et nyt skridt for at gøre forskningsviden anvendelig og tilgængelig for lærere, pædagoger, skole- og dagtilbudsledere og alle andre, der arbejder med pædagogik og uddannelse i hverdagen.

Mange skolelærere sætter deres lid til, at læremidlerne i sig selv lever op til kravene om, hvad eleverne skal lære i skolens fag og emner. Samtidig volder det lærerne problemer at gøre Fælles Mål forskellige. Det er nogle af konklusionerne i en ny undersøgelse af undervisning med Fælles Mål i dansk og matematik, som DPU, Aarhus Universitet og professionshøjskolen VIA University College har lavet for Undervisningsministeriet.

Et nyt forskningsprojekt fra DPU, Aarhus Universitet undersøger, hvad der præger den nye generation af minoritetsdanske børn, og hvordan de forholder sig til skolen. Forskerne skal samtidig se på, hvordan børnenes forældre på baggrund af deres egne erfaringer med at gå i skole i Danmark, navigerer i forhold til deres børns skolegang.

De digitale læremidler er på kort tid blevet en stor del af moderne undervisning, men der er ikke meget moderne over måden, de er skruet sammen på, lyder det fra flere forskere i den nye udgave af DPU’s magasin Asterisk.

Generation efter generation af danske skoleelever har bøjet verber og sat kryds og bolle uden at blive nævneværdigt bedre til at skrive. Alligevel dominerer den traditionelle skolegrammatik stadig i sprogfagene. Den kan udfylde tiden og give lærere og elever en pause i en travl skolehverdag. DPU-forsker har sammen med et forskerteam fulgt grammatikundervisningen i danske 7.- og 8. klasser gennem et år.

De nationale test giver et mangelfuldt og usikkert billede af både skoleklassers og elevers faktiske faglige niveau, påviser ny forskningsrapport fra DPU, Aarhus Universitet. Forskerne bag undersøgelsen anbefaler, at de igangværende nationale test helt stoppes, og at alle pædagogiske, politiske og styringsmæssige beslutninger foretaget på baggrund af de nationale test bliver taget op til revision.

Hele uddannelsesområdet fra dagtilbud til universiteter er blevet fundamentalt forandret i de seneste tre årtier. Men udviklingen kom glidende og blev derfor ikke bemærket. Ny bog fra forskere ved DPU sætter fokus på de usynlige forandringer inden for pædagogik og uddannelse.

Vi kan lære meget om både samfund og kultur ved at studere børn. Det fortæller Eva Gulløv, der er nytiltrådt professor MSO på DPU, Aarhus Universitet.

Børns brug af mobiltelefoner i skolen er et af tidens mest omdiskuterede emner. En ny undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet af danske skolers mobilregler viser, at selvom de fleste skoler indfører reglerne for at mindske forstyrrelser i timerne, viser den største gevinst sig i elevernes sociale samvær. Undersøgelsen ’Skærm – skærm ikke?’ anbefaler desuden, at skolerne ikke kun fokuserer på forstyrrelserne, men også på at lære børnene gode digitale vaner.

Pædagoger skal være med til at give børn, som ikke klarer sig godt i skolen, et løft i deres trivsel og udvikling. Men på mange skoler kommer pædagogernes særlige faglighed slet ikke i spil. Strukturer, skolekulturer og manglende samarbejde spænder ben, så pædagogerne i stedet får rollen som hjælpelærere, påpeger forsker bag nyt forskningsprojekt fra DPU, Aarhus Universitet.

Det pædagogiske arvegods er populært. I det nye nummer af DPU's magasin Asterisk kigger vi med, når pædagogikken retter blikket bagud

Barndommens, skolernes og uddannelsesinstitutionernes historie har i mere end 30 år været fokus for Ning de Coninck-Smiths forskning. Nu udnævnes hun til professor i uddannelseshistorie ved DPU, Aarhus Universitet.

Der er omfattende viden om, hvilke unge der risikerer at bevæge sig ind i bandegrupperinger. Men der er forsket meget lidt i, hvordan man kan forebygge det, eller hjælpe de unge ud af banderne igen. Det viser ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet, der for første gang i en dansk sammenhæng, sammenfatter de eksisterende studier fra Danmark, de øvrige nordiske lande og den internationale forskning på området.

Rousseau, Kant, Løgstrup og Grundtvig. Sådan lød listen over pædagogiske fyrtårne engang. I dag er det navne som Microsoft, Apple og Google, der udvikler uddannelser. Og mens de belæste mænd formede uddannelsessystemet med ideer nedfældet i digre værker, former tech-giganterne det med produkter.

Der er forskel på, hvordan pædagogisk-psykologisk udredning foregår i Danmark. Nogle steder vægter man psykologiske test meget højere end den viden, lærerne og forældrene har om barnet. Det bliver afgørende for de tiltag, der sættes i gang, lyder det fra DPU-forsker.

Børn med alvorlige læse- og skrivevanskeligheder skal opdages tidligere, så de kan få støtte. Lærere skal have bedre redskaber til at kunne rette undervisningens fokus mod de forskellige elevers behov. Og forskerne skal have en dybere forståelse af børns skriftsproglige udvikling. Det er målene for et nyt forskningsprojekt med forskere fra DTU og DPU, Aarhus Universitet. Projektet er støttet af Innovationsfonden.

Børn er glade for at være i fritidsinstitution. Spørger man børnene, så er det meget bedre end at være i skole. Noget af det bedste er, at det her handler om, hvad børnene har lyst til selv at lave, og at de har friheden til selv at vælge. Men børnenes tid er kommet under pres på grund af de lange skoledage. Hvordan kan man sikre høj kvalitet i fritidspædagogikken under de betingelser? Det undersøges i nyt forskningsprojekt fra DPU, der peger på legens centrale betydning.

Klimakrisen kan ikke parkeres i en årlig emneuge i 6. B. Den grønne pædagogik skal masseres grundigt ind i vores uddannelsessystem og klæde børn og unge på til at navigere i en usikker verden uden klare svar, men med masser af dilemmaer. Asterisk har talt med tre forskere, der her giver deres bud på, hvordan vores uddannelsessystem skal gribe det an.

Pigers forståelse af deres egne evner inden for matematik og naturfag er skæv og negativ og afspejler kønsstereotype forestillinger om, hvad piger kan og vil. Derfor vælger de meget sjældnere end drenge en uddannelse inden for STEM-fagene. Hvis vi skal forstå den ulighed, har vi brug for flere undersøgelser af både piger og drenges navigation gennem uddannelsessystemet, lyder det fra to DPU-forskere.

Frem for at tude skoleelevernes ører fulde af, at de bør tage ansvar for at løse klima- og biodiversitetskriserne, skal man give dem naturoplevelser, der rører, forbinder og engagerer dem. Sådan får vi mest ud af naturfagsundervisningen i skolen, lyder budskabet fra DPU-forsker Theresa Schilhab, der også mener, at naturoplevelserne kan give flere mod på at vælge de naturvidenskabelige uddannelser.

Den økokritiske børnelitteratur og poesi gør op med det romantiserede forhold til naturen, som vi har været vant til at se i børnelitteraturen. Formålet er ikke at moralisere, men at bidrage til børn og unges dannelse og forståelse af naturen ved at give dem plads og mulighed for selv at tage stilling til de spørgsmål, teksterne rejser.

FN´s verdensmål tildeler landenes uddannelsessystemer en vigtig rolle i forhold til at fremme bæredygtig udvikling. Men hvordan går det med at implementere målene i de danske skoler? Hører FN’s målsætninger overhovedet hjemme i den danske folkeskole? Og hvad sker der, når et universitet sætter verdensmålene i centrum for sin strategi?

Når danske elever i 5.-9. klasse i disse uger vender tilbage til skolen, har mange af dem mistet modet. Her i genåbningsfasen bør skolerne derfor fokusere på trivsel og rydde skemaet for at give plads til socialt og mentalt reparationsarbejde. Sådan lyder en af anbefalingerne fra professor MSO ved DPU, Aarhus Universitet, Karen Wistoft, der har undersøgt konsekvenser af skolenedlukningen under coronakrisen set fra elevernes og forældrenes perspektiv.

Coronakrisen rammer skævt – også på arbejdspladsen. Pandemien har sat spot på medarbejdernes forskellige vilkår. Samtidig er der opstået nye måder at løse opgaverne på – ikke mindst inden for pædagogik og uddannelse.

Med corona blev mange undervisere og studerende kastet ud i et læringseksperiment, da undervisningen blev digital.

Nedlukningen af skoler verden over kommer ikke til at ændre skolesystemerne fundamentalt. Men den har stillet skarpt på vigtige problematikker. Blandt andet at digital undervisning ikke er noget reelt alternativ.

Den pædagogiske filosof Steen Nepper Larsen har sat uddannelsesstatistikeren John Hattie i stævne for at tale om meningen med uddannelse.

Lærere og pædagoger kan ikke sætte praksis på pause; de må bruge deres tavse viden og reflektere senere.

Når der står Åben skole på skoleskemaet, skal læreren ikke trække sig, men derimod sætte sin faglighed i spil og samarbejde med de eksterne organisationer.

Scenariedidaktik bringer eleverne tættere på virkeligheden, men stiller samtidig nye krav til læreren, der skal holde fokus på de faglige mål og samtidig reflektere over sin praksis.

Mange lærere er for ukritiske, når de vælger deres didaktiske læremidler. Det bunder i, at de ikke er trænede i at reflektere over læremidlets overordnede dannelsesideal.

To DPU-forskere opfordrer til en mere reflekteret og nuanceret tilgang til designdidaktikken, der kan styrke elevernes demokratiske og kritiske tænkning.

En reflekterede tilgang til praksis vil styrke lærerfaget og uddannelsens faglige profil og stille nyuddannede lærere stærkere i mødet med en uforudsigelig skolevirkelighed.

Der er en stigende ulighed på tværs af institutioner og landsdele, når det kommer til adgang til musikundervisning på skoler, gymnasier og på professionshøjskolerne. Det viser en ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet.

Antallet af diagnoser blandt skolebørn er i vækst. DPU-forskere efterlyser mindre magt til diagnosetesten. De vil i stedet styrke det tværfaglige samarbejde og øge forældreinddragelsen.

Nye testtyper vinder frem. Og det er positivt, at vi tester andet end de traditionelle fag, men det stiller nye og skærpede krav til kvaliteten af testene.

De nationale test giver et øjebliksbillede af, hvor dygtige eleverne er lige nu. Men hvad er et øjebliksbillede egentlig, og hvad kan det bruges til?

De nationale test har mødt bred kritik, og politikerne har besluttet at skabe et nyt testsystem. Men har vi overhovedet brug for at teste eleverne i skolen?

Forventninger om fremtidsplaner og transitioner kan være med til ekskludere unge, skriver Jens Christian Nielsen i kommentaren.

Samarbejde mellem fagprofessionelle er afgørende for at lykkes med inklusion. Alligevel står den enkelte lærer ofte alene med opgaven.

Det kritiske blik på stereotyper og køn er blevet langt mere professionelt det seneste årti, men pædagogikken er stadig i høj grad styret af selvfølgeligheder.

Sproglig diversitet skal mere i spil i skolen, lyder anbefalingen fra et nyt forskningsprojekt.

Det er alt for tilfældigt, om danske elever bliver undervist i teknologiforståelse. Derfor bør det inkluderes i folkeskolens obligatoriske fagrække, skriver Elisa Nadire Caeli i kommentaren.

Formentlig grundlægges skævheden kønnene imellem på it-uddannelserne allerede i folkeskolen. Det er en af konklusionerne i den nyeste internationale undersøgelse af skoleelevers it-kompetencer, ICILS 2018.

Efterskoler er populære som aldrig før og højskolernes elevtal er steget de seneste år. Men hvad er det, der ligger bag succesen?

Kulturen i klasserummet, forventninger og kønsstereotyper er afgørende for, hvordan piger præsterer i matematik og naturvidenskab. Det bliver ofte en selvopfyldende profeti. Nyt projekt undersøger skolekulturens betydning.

Det danske uddannelsessystem giver på overfladen lige muligheder for alle. Men ved nærmere eftersyn er længden på vores uddannelse stadig tæt forbundet med størrelsen på vores forældres pengepung.

Økonomiske begreber som produktivitet, investering og

effekt er blevet en del af pædagogikken. Men hvordan

måler man værdien af en uddannelse, når den også har

en værdi i sig selv?

Hvad er det mon for en forskning, der ligger til grund for beslutningen om at straffe familierne økonomisk, når børn har langvarige problemer med fravær – også kaldet skolevægring?

Hverdagen i børnefamilier er sjældent præget af ren harmoni. Alligevel holder mange forældre fast i et konfliktfrit omsorgsideal. Men konflikter er en naturlig del af det at drage omsorg.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 90 fra juni 2019 med tema om Digitale læremidler.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 90 fra juni 2019 med tema om Digitale læremidler.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 90 fra juni 2019 med tema om Digitale læremidler.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 90 fra juni 2019 med tema om Digitale læremidler.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 90 fra juni 2019 med tema om Digitale læremidler.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 90 fra juni 2019 med tema om Digitale læremidler.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 90 fra juni 2019 med tema om Digitale læremidler.

Featureartikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 90 fra juni 2019 med tema om Digitale læremidler.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 89 fra marts 2019 med temaet Tidlig indsats.

Tag kvalificeret faglighed alvorligt og giv som andre nordiske lande slip på den skrabede fireårige model.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 88 fra december 2018 med temaet Tilbage til traditionerne.

Debatten om trivselsmålinger skal ikke kun handle om anonymitet og grænser for brug af data.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 88 fra december 2018 med temaet Tilbage til traditionerne.

Lærer-elev-relationen har stor betydning for, hvordan minoritetsdrenge oplever deres skolegang.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 88 fra december 2018 med temaet Tilbage til traditionerne.

Skoleelevers viden og sprog om moral og etik er forbavsende ringe.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 88 fra december 2018 med temaet Tilbage til traditionerne.

Digitalisering er en politisk mærkesag, og de danske skoler har været langt fremme med investeringer i ny teknologi. To didaktikforskere efterlyser en bedre kobling mellem teknologi og moderne, progressiv læringsteori og pædagogik.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 88 fra december 2018 med temaet Tilbage til traditionerne.

Tiden er løbet fra den professionelle dømmekraft; læringsplatforme og test har taget kontrollen over undervisningen – og over læreren.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 88 fra december 2018 med temaet Tilbage til traditionerne.

Rend mig i traditionerne. Titlen på Leif Panduros roman fra 1958 kunne være mantraet for de seneste 30 års uddannelsespolitik.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 87 fra september 2018 om reformer, standarder, koncepter.

Bakteriepædagogikken henter viden fra den nyeste bakterieforskning og bringer den i spil i de pædagogiske landskaber. Hvad betyder det for vores måde at tænke individer, bevidsthed og fællesskaber på?

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 87 fra september 2018 om reformer, standarder, koncepter.

Et nyt, antropologisk forskningsprojekt har undersøgt, hvad det lokale betyder for pædagogikken i provinsen.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 87 fra september 2018 om reformer, standarder, koncepter.

Forskere fra DPU, Aarhus Universitet sætter spørgsmålstegn ved de langsigtede skolefaglige og trivselsmæssige effekter af de populære intensive læringsforløb. Effekterne forsvinder, når man måler et år senere.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 87 fra september 2018 om reformer, standarder, koncepter.

To skoleforskere sætter skolens åbenhed til debat og opfordrer den til at værne om sine værdier og se kritisk på det, den lukker ind.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 87: Den danske uddannelsespolitik styres i stigende grad af europæiske standarder.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 87 fra september 2018 om reformer, standarder, koncepter.

Standarder i form af regler, rammer og koncepter har indtaget den danske folkeskole. Men standarderne er ikke kun spændetrøjer for pædagogikken – de kan også åbne nye døre.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 87 fra september 2018 om reformer, standarder, koncepter.

Reformer er opreklamerede, lyder det fra den amerikanske forsker Larry Cuban. Alligevel virker de – især hvis man tager med, at en stor del af virkningen er uintenderet. Asterisk har set nærmere på, hvordan reformer tager form og ændrer skoler og dagtilbud.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 86 fra juni 2018 om leg.

Udgangspunktet for den verserende opdragelsesdebat er forkert – opdragelsesansvaret og -opgaven er ikke kun forældrenes, men er i høj grad også delt ud på de institutioner, hvor børnene tilbringer meget af deres tid. Sådan lyder det fra DPU-forsker Karen Ida Dannesboe, der på baggrund af sin forskning opfordrer til en mere nuanceret debat om opdragelse.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 86 fra juni 2018 om leg.

Når børn oplever problemer i skolen, er der for meget fokus på placering af skyld og ansvar, og det låser konflikterne frem for at løse dem.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 86 fra juni 2018 om leg.

Udviklingspsykologien vandt frem omkring år 1900, og det førte til et ændret syn på børns leg. Den skulle nu bidrage til børns udvikling, og det kom til udtryk i nye former for legetøj, der kunne stimulere fantasien og den frie leg. Samtidig fik børn deres egne rum i form af børneværelser og legepladser.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 86 fra juni 2018 om leg.

Når voksne begrænser den farlige leg, begrænser de også børnenes nysgerrighed og dermed deres naturlige motoriske og læringsmæssige udvikling. To legeforskere forklarer, hvorfor den farlige leg er vigtig.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 86 fra juni 2018 om leg.

Status på leg anno 2018: YouTube er børnenes sidste frirum i en tid, hvor de er under konstant overvågning fra de voksne, som blander sig for meget i legen. Sæt legen og børnene fri og drop fordømmelsen af den digitale leg, lyder opfordringen fra to legeforskere.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 85 fra marts 2018 om viden på spil.

Modersmålsundervisning: Politikere ser bort fra al forskning og evidens. For den politiske retorik har sin egen nationalistiske agenda, og det får konsekvenser for de tosprogede børn og unge. Sådan lyder kritikken fra lektor på DPU, Aarhus Universitet, Bergthóra Kristjánsdóttir.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 85 fra marts 2018 om viden på spil.

Hvis lærerprofessionen skal genvinde respekten, så skal fagligheden spille en større rolle og personligheden en mindre. Sådan lyder det fra to forskere, der begge efterlyser et opgør med dyrkelsen af den autentiske lærer.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 85 fra marts 2018 om viden på spil.

Asterisk har talt med to forskere om, hvad der sker med dem og deres forskning, når politikere og interessenter bruger – eller fortier – forskningsresultater i debatten.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 85 fra marts 2018 om viden på spil.

Evalueringsrapporter opnår i stigende grad gennemslagskraft i medierne, og det får betydning politisk. Men rapporterne fremstår som evidens uden i praksis at leve op til akademiske standarder. Det problematiserer to DPU-forskere, der forklarer forskellen mellem akademisk evidens og strategisk evidens.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 84 fra december 2017 om trivsel.

Jesper Bremholm, lektor på DPU, Aarhus Universitet, sætter på baggrund af en ny undersøgelse spørgsmålstegn ved, om dansk faktisk er et dannelsesfag.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 84 fra december 2017 om trivsel.

Danske 8.-klasse-elever ved mest om demokrati og samfund sammenlignet med unge i 24 andre lande, viser en ny international undersøgelse. Men samtidig er danske elever mindst tilbøjelige til at engagere sig i samfundet.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 84 fra december 2017 om trivsel.

Det sociale og det faglige hænger uløseligt sammen i skolen. Derfor skal didaktikken tænkes ind i klasseledelsen, som – hvis den er god – kan forebygge mobning.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 84 fra december 2017 om trivsel.

Hvis vi skal forstå børns stress – og hvor den kommer fra – må vi tænke ud over både skolereform og diagnoser. Forskellige vidensfelter skal i spil og kombineres på ny i et 360-graders blik på barnet.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 84 fra december 2017 om trivsel.

Resultaterne af trivselsmålinger bliver offentliggjort og vurderet af professionelle såvel som forældre, og det kan potentielt blive problematisk, forudser lektor på DPU, Aarhus Universitet, Helene Ratner.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 84 fra december 2017 om trivsel.

Vi skal være opmærksomme på, at trivselsundersøgelser kan fremme bestemte normer og øge presset på de elever, der falder uden for normen, lyder det fra professor Venka Simovska.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 84 fra december 2017 om trivsel.

Professor Lars Qvortrup, der leder en stor, landsdækkende måling af folkeskolereformens virkning på elevernes trivsel, fortæller om målingens resultater.

Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 83 fra september 2017 om diagnoser i skolen.

En diagnose har meget at skulle have sagt, i forhold til om et barn i skolen kan få støtte. Professor Niels Egelund analyserer, hvorvidt dette påvirker forældre om lærere til at opsøge diagnoser.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 83. Medierne har ihærdigt omtalt deling af nøgenbilleder blandt unge. Mobbeforsker Jette Kofoed mener, at fokus burde ændres til, hvad de unges drivkraft er i stedet for blot på selve delingen af billeder.

Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Univesitet, nr. 82, juni 2017, om samvær.

Professor Ning de Coninck-Smith forklarer, hvorfor piger ofte får højere karakterer end drenge.

Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Univesitet, nr. 82, juni 2017, om bæredygtighed.

Professor Jeppe Læssøe fortæller, at kulturen i forhold til affald må ændres.

Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Univesitet, nr. 82, juni 2017, om fællesskab i skolen.

Testkulturen i skolen skaber individualitet, men også konkurrence, der er farligt for fællesskabet. Samtidig skaber testsituationer dog et nyt slags fællesskab.

Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Univesitet, nr. 82, juni 2017, om politik blandt unge.

Danske unge er blandt dem i verden, der ved mest om politik, men de udøver det ikke aktivt.

Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Univesitet, nr. 82, juni 2017, om bæredygtighed.

Denne artikel fokuserer på forskellige typer af fællesskaber, der legitimeres gennem vores opvækst.

Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Univesitet, nr. 81, juni 2017, om leg.

Det er vigtigt, at børn får tid til at lege, da det er med til at danne dem.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 81, marts 2017, om Kenya.

Kenyas læreruddannelse bliver undersøgt.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 81, marts 2017, om reformen af læreruddannelsen.

Lærerne bliver i stigende grad målt på resultater. Især efter de seneste reformer.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 81, marts 2017, om tværfaglighed.

Der er inden for professionsbacheloruddannelserne kommet et øget fokus på tværprofessionelt samarbejde.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 81, marts 2017, om manglen på ledelse.

Der kan herske uklarhed i forhold til, hvem der træffer beslutninger i de tværfaglige samarbejder i skolen.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 81, marts 2017, om meningen om lærerfaget.

Forskellige prominente personers udtalelser om lærergerningen.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 81 fra marts 2017 om lærernes autonomi.

De sidste årtier er der sket ændrede betingelser for lærernes selvbestemmelse. Det skriver Asterisk om i denne artikel.

Leder fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 81 fra marts 2017 om fokus på præstationer i lærererhvervet.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 80 fra december 2016 om børn med diagnoser.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab har efterlyst, at politikerne kommer med en børne- og ungdomspsykiatripakke.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 80 fra december 2016 om børn med diagnoser.

Skoler skal også investerer i at få personalet til at forstå den robotteknologi, der er til rådighed, det viser en ny rapport.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 80 fra december 2016 forebyggelse af radikalisering.

pædagogikken kan bruges aktivt mod radikalisering, fortæller forsker.

Artikel i magasinet Asterisk far DPU, Aarhus Universitet, nr. 80 fra december 2016 om etniske minoritetsunge.

Enhedsskolen bygger på en forudindtaget lighed for alle, men i praksis er den præget af nogle bestemte middelklasse idealer.

Artikel i magasinet Asterisk far DPU, Aarhus Universitet, nr. 80 fra december 2016 om radikalisering.

Radikalisering kan også være positivt i et demokrati.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 79 fra september 2016 om klassens effekt på eleverne.

En god struktur i klassen er utrolig vigtigt i forhold til, hvordan eleverne klarer sig fagligt.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 79 fra september 2016 om programmering.

Der skal være et større fokus på, at børn lærer at kode og generelt udvikler deres IT-kompetencer.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 79 fra september 2016 om skolen rolle i samfundet, og hvordan flere og flere parter påvirker skolen som institution.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 79 fra september 2016 om fritidpædagogik. Der bliver nødt til at ske noget nyt inden for firtidspædagogikken, hvis den skal have en fremtid.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 79 fra september 2016 om fritid.

Mens undervisningen i skolen er blevet friere, er børns fritid ikke så fri, som den

var engang. Og selv om vi på papiret har mere fri tid end for 100 år siden, er det

ikke ensbetydende med, at vi oplever det sådan. Der er rift om fritiden for tiden.

Leder i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 79 fra september 2016 om sjov læring. Institutleder på DPU, Claus Holm skriver om, hvordan loven om pædagogiske lærerplaner har påvirket de nye generationer.

Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 78 fra juni 2016 om flygtningestrømmen, og hvordan den påvirker vores opfattelse i forhold til en "os og dem"-kultur.

Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 78 fra juni 2016 om computere som autoritet.

IT-løsninger risikerer at give elever svaret for hurtigt. Derved mister eleverne forståelsen for processen i matematikkens verden.

Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 78 fra juni 2016 om datainformation i skolerne, og hvordan det hjælper lærerne.

Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 78 fra juni 2016 om professionsuddannelserne. De mange teoretikere, der undervises i er ikke altid nemme at benytte i praksis, derfor skal uddannelserne blive bedre til at koble metode og teori.

Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 78 fra juni 2016 om redskaber på skolerne.

Funktionalitet er en vigtig faktor, når der udvikles redskaber til uddannelsesinstitutioner.

Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 78 fra juni 2016 om pædagogikkens redskaber.

Der skrives om en række forskellige metoder og modeller, der benyttes inden for pædagogikken.

Magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 77, marts 2016 om resiliens.

Resiliens er ikke kun en individuel størrelse – den skabes også i fællesskabet. Og det har vi meget af i Skandinavien.

Magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 77, marts 2016 om succes.

I skolen kobles robusthed ofte med selvtillid og succesoplevelser. Men den formel er for usikker og svær at gennemskue, viser ny forskning.

Magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 77, marts 2016 om børn o udsatte miljøer.

Fra mønsterbrydere og mælkebøttebørn til livsduelige størrelser. Forskning i resiliens har i de seneste årtier ændret blikket på, hvordan man udvikler en robust personlighed.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 76 fra december 2015 om privat lektiehjælp.

Privat lektiehjælp er en kæmpe skyggeindustri i Asien, men nu udfordrer skyggeundervisningen også det etablerede uddannelsessystem i Danmark. Er der grund til bekymring?

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 76 fra december 2015 om matematik i uddannelsessystemet.

Den internationalt anerkendte amerikanske professor i matematikkens didaktik, Jeremy Kilpatrick, besøgte i august DPU, Aarhus Universitet.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 76 fra december 2015 om 12-talspiger.

Debatten om 12-tals-piger raser. I denne artikel bliver der sat fokus på denne debat.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 55 fra november 2010 om skole og demokrati.

Danske skoleelever plejer at sakke bagud i internationale undersøgelser, men når det kommer til viden om politik og samfund, er danske 8.-klasse-elever helt i front.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 75 fra september 2015 om skolereformen fra et kultursociologisk perspektiv.

Kultursociolog Ida Wentzel Winther har netop afsluttet et projekt og en dokumentarfilm om skolereformen set fra et børneperspektiv.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 75 fra september 2015 om den gode elev.

Lærerne ser den gode elev som aktivt deltagende, men elever lærer ikke nødvendigvis mest af altid at være aktive.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 74 fra juni 2015 om målinger i uddannelsessystemet.

Målinger har et dårligt ry i uddannelsesdebatten. Men målinger er med til at skabe et mere retfærdigt uddannelsessystem. Det mener den anerkendte professor Jack Shonkoff fra Harvard University.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 74 fra juni 2015 om social arv.

Den uddannelsespolitiske agenda har i mange år været at udligne social skævhed. Alligevel går tendensen i dag den modsatte vej.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 74 fra juni 2015 om individuelle insatser i folkeskolen.

Engang handlede lighed i uddannelse om at løfte arbejderklassen. I dag er fokus flyttet til individets potentiale.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 73 fra marts 2015 om alternativ undervisning.

Vi kan uddanne mere hele og innovative mennesker ved at inddrage teater og billeder og derved skabe en mere sanselig undervisning, mener lektor Lotte Darsø. Men det kræver ændringer i skolens DNA..

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 73 fra marts 2015 om kunst og kreativitet i folkeskolen.

De musisk-æstetiske fag er under pres, både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Men bør den frie kreativitet fylde mere i børn og unges uddannelse? JA, mener billedkunstner Bjørn Nørgaard, for vi undervurderer kunstens potentiale. NEJ, siger professor Niels Egelund, ikke på bekostning af den faglige oprustning inden for læsning, matematik og naturfag.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 73 fra marts 2015 om musik i opvæksten.

Hvad betyder musik for børns udvikling og læring, og hvordan er musikkens vilkår i børns liv? Asterisk har sat musikforsker Sven-Erik Holgersen i stævne.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 73 fra marts 2015 om æstetik.

Æstetiske læreprocesser og discipliner som drama, billedkunst, musik og dans er blevet klemt i en snæver læringsdagsorden. Nu er æstetiske læreprocesser i stigende grad på vej ind i varmen. Med god grund, viser både pædagogisk, didaktisk og neuroæstetisk forskning.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 72 fra december 2014 om de negative konsekvenser ved lektier.

Lektier er igen til debat, men bør vi ikke bare afskaffe dem? Flere studier viser, at lektier ofte fungerer som stress-faktor i familien og en oplæring til »det grænseløse arbejde«, skriver lektor Niels Kryger og opfordrer til at glemme ordet lektier.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 72 fra december 2014 om den digitalt indfødte generation.

Danske elever klarer sig godt i ICILS 2013 – en international undersøgelse af elevers computer- og informationskompetencer. Men undersøgelsen udfordrer samtidig forestillingen om de digitale indfødte, der mestrer internettet. Faktisk kan eleverne alt for lidt.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 72 fra december 2014 om biblioteker.

I fremtiden skal biblioteker ikke kun stille bøger til rådighed. De kommer fx også til at udvikle nye læringsformer og undervise i digital dannelse, så børn lærer at søge viden og vurdere deres handlinger på nettet.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 72 fra december 2014 om muséer.

Knogler og flinteøkser i glasmontrer med alenlange tekster fanger ikke længere børns interesse. I dag formidler museer oplevelser, og det kræver didaktiske overvejelser at få læring ud af besøget, så det ikke ender som ren underholdning.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 72 fra december 2014 om forfatterskolen.

I fremtiden skal biblioteker ikke kun stille bøger til rådighed. De kommer fx også til at udvikle nye læringsformer og undervise i digital dannelse, så børn lærer at søge viden og vurdere deres handlinger på nettet.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 72 fra december 2014 om didaktik.

Didaktikken er det solide kompas, som praktikere skal navigere efter i en tid, hvor børne- og skolefeltet vader i daglige udfordringer, krav fra folkeskolereform og læreplaner og halvtomme tilbud om nye smarte modeller, værktøjer og metoder. Det mener lektor emeritus Mads Haugsted og professor MSO Stig Broström.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 71 fra september 2014 om specialpædagogik.

Stadig flere specialpædagogiske institutioner lukker og slukker, og med dem forsvinder vigtig specialpædagogisk viden. Folkeskolens mål om øget inklusion fordrer samarbejde med specialpædagogik, hvis ikke børnene skal blive de store tabere, mener Lotte Hedegaard-Sørensen.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 71 fra september 2014 om børn med muslimske rødder.

Børn med muslimsk baggrund oplever, at der kun er plads til at være muslim på en meget nedtonet måde i den danske folkeskole. Det viser et nyt forskningsprojekt. Selvom folkeskolen har et ideal om at være rummelig og inkluderende, oplever børnene skolen som et sted, hvor deres religion ikke er relevant, og hvor de ikke kan være religiøse.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 71 fra september 2014 om fokusset på børns alder.

Idéen om at se børns udvikling tæt knyttet til deres alder er gammeldags, mener den australske professor Marilyn Fleer. Når skoler og institutioner inddeler børn slavisk i alderstrin, bliver vi blinde for en masse andre perspektiver og motiver hos børnene.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 71 fra september 2014 om undervisnings- og arbejdstid i skolen.

Folkeskolen er lige nu kampplads for en ny opfattelse af tid. Både lærere og elever skal være flere timer på skolen, hvor selv pauser ses som potentielle læringsrum. Skolereformen og lærernes nye arbejdstidsregler udgør tilsammen en tidsreform, der rykker ved grundrytmen og livsnerven i skolen, mener lektor Malou Juelskjær. Kan skolelederne løfte ansvaret og lede den nye tid?

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 71 fra september 2014 om tidspres.

Tiden løber. Uret tikker. Hvert minut tæller. Folkeskoleelever skal have flere timer til mere læring, unge skal droppe sabbatåret, og studerende skal hurtigere igennem studierne. De aktuelle uddannelsespolitiske tiltag vil af med spildtid, men går det ud over læringen?

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 70 fra juni 2014 om fremtidens skole.

Hvis det stod til dig, hvordan ville skolen så se ud i 2030? Asterisk har talt med fem forskere, der hver giver deres vision for fremtidens skole.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 70 fra juni 2014 om skolereformer.

Trods talrige skolereformer er skolens grundlæggende elementer stort set forblevet de samme, siden de første undervisningspligtige børn satte sig på skolebænken for 200 år siden. Professor Jens Rasmussen forklarer, hvorfor reformer har haft så svært ved at påvirke livet i klasselokalerne, og hvorfor den kommende reform trods alt har bedre chancer for at gøre en forskel.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 70 fra juni 2014 om kommunen og skolelederens forhold.

Aldrig har forventningerne til skolelederen været større end i dag, hvor han både skal styre økonomi, udvikle pædagogik og balancere modsatrettede interesser. Men det er ikke nyt, at kommunen blander sig i skoleledelse, ligesom skolelederens loyalitet også har været til debat mange gange før, siger adjunkt Justine Grønbæk Pors.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 70 fra juni 2014 om pædagogen gennem historien.

Pædagogen har indtil nu spillet en birolle – men dog en væsentlig en af slagsen – i skolen. Men hvis ambitionerne om at skabe en inkluderende skole med fokus på læring og forebyggelse af negativ social arv skal nås, skal pædagogerne have en af hovedrollerne. Hvis skolen altså tør give plads.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 70 fra juni 2014 om lærerens nutidige rolle.

En lærer skal ikke bare være fagligt stærk, skabe trivsel i klassen og forstå elevernes personligheder, som idealerne lød i henholdsvis 1950’erne, 70’erne og 90’erne. Nu skal hun det hele på én gang for at være professionel, siger lektor Helle Bjerg.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 70 fra juni 2014 om demokratiet i skolen.

Engang skulle de tie stille, i dag bliver de hørt langt ind den politiske inderkreds. Alligevel har vi måske udviklet knap så demokratisk en skoleelev, som det ellers var meningen, med oprettelsen af elevråd, klassens time og samfundsfag på skemaet, lyder det fra adjunkt Iben Vyff.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 70 fra juni 2014 om dansk skolehistorie.

Historieskrivning hylder typisk konger og skelsættende datoer, men "Dansk skolehistorie" - et nyt epokegørende værk - er en hyldest til skolens hverdagsliv og mangfoldighed. Med hårde bænke, en lugt af pibesovs, tørst og tissetrang. Den nye skolehistorie lander i et særligt skoleår: 200 år med undervisningspligt og ny folkeskolereform.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 69 fra marts 2014 om idrætstalenter i skolen.

Skoler skal hjælpe med at udvikle flere idrætstalenter fra 7. klasse. Det er idéen bag eliteidrætsklasserne, men fungerer det for eleverne? Ja, lyder konklusionen i ny forskningsrapport, der viser, at eleverne klarer sig godt fagligt og sportsligt. Særligt drengene har høje sportslige ambitioner.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 68 fra december 2013 om mere skoleparate børn.

Standarder, screening og systematiske metoder i dagtilbud kan gøre børn mere skoleparate, men det kræver solide pædagogiske indsatser. Det er budskabet fra Camilla Brørup Dyssegaard, der står bag en ny undersøgelse om skoleparathed.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 68 fra december 2013 om vejledning i skolen.

Tag med en andens mor eller far på arbejde. Vejled de unge i kantinen eller på værkstedet. Spørg ikke unge, hvad de vil være, men snarere hvad de mindst kan forestille sig at være. Sådan lyder nogle af rådene fra lektor Rie Thomsen, der netop har modtaget årets Vejlederpris for at nytænke vejledning.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 68 fra december 2013 om søskende.

Børn prioriterer højt at være søskende, men det er et slidsomt arbejde, især i skilsmissefamilier med flere hjem, mange søskenderelationer og forældre, der er ivrige efter at skabe søskendeskab mellem sammenbragte børn, viser ny forskning.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 68 fra december 2013 om de unges forventinger til uddannelser.

Et nyt uddannelsesetos er på fremmarch: Unge forstår i stigende grad uddannelse som et valg for livet, og det får mange unge til at skrue op for ambitionerne til uddannelse. Forventningerne er urealistisk høje, og det nye etos kan forstærke sociale skævheder blandt unge, skriver Kristian Bernt Karlson i Asterisk-kommentaren.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 68 fra december 2013 om skolens praktiske fag.

Farvel til sløjd som hobbyfag i skolen. Vi må tage de praktiske fag i skolen mere alvorligt, for de åbner for en vigtig form for læring, siger Stig Pedersen, der har været med til at få det nye fag ’håndværk og design’ på skoleskemaet i år.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 67 fra september 2013 om inklusion i skolen.

Skolen har siden 1990’erne ekskluderet et stigende antal børn, men nu er kurven knækket. Færre børn går i specialtilbud, viser en ny undersøgelse. Men øget inklusion i skolen lægger massivt pres på især lærerne og skaber nye problemer.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 67 fra september 2013 om de negative konsekvenser ved inklusion.

Hjemløse, udviklingshæmmede og sindslidende. Udsatte voksne skal inkluderes i samfundet og bo og arbejde som andre. Det er alle enige om, men over de sidste ti år er der sket en markant kursændring i tilgangen til inklusion, fortæller forsker. Indsatsen er blevet personliggjort, og det har nogle uheldige konsekvenser.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 67 fra september 2013 om børns diagnoser.

Hvordan ser børn med diagnoser egentlig på sig selv? Det har lektor Henrik Skovlund undersøgt. Hans forskning viser, at det at have en diagnose ikke fylder særligt meget i hverdagen hos børn på specialskole. Men i folkeskolen oplever børnene, at diagnoserne ekskluderer dem.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 67 fra september 2013 om bud nummer tre.

Familieklassen er et redskab til skabe inklusion – med et stort potentiale. Men det er langtfra altid, at de gode intentioner lykkes, siger lektor Anne Morin.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 67 fra september 2013 om bud nummer et.

Udsatte børn kan lege sig til de sociale kompetencer, de mangler. Men det kræver, at voksne iscenesætter aktiviteter uden konkurrenceelementer, lyder det fra psykolog Anne Bovbjerg.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 66 fra juni 2013 om unge, der frafalder universitetet.

Studerendes frafald koster hvert år universiteterne dyrt. Hvorfor dropper mange studerende ud af studiet, og hvad kan universiteterne gøre ved det? Ny rapport søger at finde svar og konkluderer, at indsatsen især skal starte i gymnasium og grundskole.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 66 fra juni 2013 om ulige sundhed.

Gode råd om gulerødder, løbeture og søvn er ikke nok, hvis vi vil fremme børns sundhed og trivsel. Vi har brug for et nyt syn på sundhedsfremme, der i højere grad bygger på børnenes egne handlemuligheder, lyder det fra Venka Simovska, der står i spidsen for Aarhus Universitets forskningscenter om sundhedspædagogik.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 66 fra juni 2013 om forældres lærerrolle.

Giv karakterer derhjemme, forstå dine børns kompetencer og mød de andre mødre for at løse klassens konflikter. I dag er ambitionen, at forældre skal overtage skolens logik og se sig selv med pædagogiske øjne, siger lektor Hanne Knudsen.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 66 fra juni 2013 om pædagogikkens medicinske effekt.

Der udstedes oftere recept på piller end på pædagogik, når børn og unge får diagnosen ADHD. Men på den lange bane er pædagogisk intervention bedre medicin, mener inklusionsforsker Tine Basse Fisker.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 66 fra juni 2013 om pædagogikkens rolle.

Pædagogik og uddannelse er politikernes patentløsning på næsten alle tidens store udfordringer – fra økonomisk krise og arbejdsløshed til bandekriminalitet og folkesygdomme. Kan pædagogikken leve op til de tårnhøje forventninger, eller har den fået storhedsvanvid?

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 65 fra marts 2013 om kampen mod mobning.

»Det er slående, at rigtig mange antimobbeprogrammer og -værktøjer bruges i situationer og tidsrum, som ligger ’udenpå’ undervisningen som noget ekstra, man fylder på skoledagen eller indfører i skoleåret,« skriver mobbeforsker Helle Rabøl Hansen i Asteriskkommentaren. Hun slår til lyd for et nyt begreb: fællesskabende didaktikker.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 65 fra marts 2013 om elevernes fremgang.

Bliver eleverne bedre til at læse og skrive med flere dansktimer i skolen? Ikke nødvendigvis, lyder meldingen fra læseforsker Jan Mejding, der er en af eksperterne bag en omfattende læseundersøgelse, som er blevet hvirvlet ind i en politisk mediestorm. Det, der rykker, er kvalitet i undervisningen snarere end kvantitet, mener Mejding.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 65 fra marts 2013 om ordblinde.

Små hold og følelsen af at være normal er gunstig for ordblindes læring. Ordblindeefterskoler har succes med at lære ordblinde unge at læse, øge deres livsglæde og styrke dem socialt og fagligt, konkluderer ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 65 fra marts 2013 om reformer og deres påvirkning af velfærden.

Når reformerne skyller ind over de danske velfærdsinstitutioner, udløser det magtkampe og truer de professionelle på deres identitet, fortæller lektor Niels Christian Nickelsen.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 64 fra december 2012 om den nordiske skole.

Den seneste tid har Ny Nordisk Skole trukket næsten lige så mange overskrifter som det nu verdensberømte nye nordiske køkken. Men hvad er egentlig Ny Nordisk Skole? Professor Per Fibæk Laursen, der er medlem af den dialoggruppe, der er nedsat af Børne- og undervisningsminister Christine Antorini i forbindelse med Ny Nordisk Skole, giver sit bud.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 64 fra december 2012 om digitalisering.

Digitale teknologier udvider undervisningsbåndbredden og bygger bro mellem børns hverdagsliv og skoleliv. Men skal teknologierne tåle mødet med virkeligheden kræver det, at børn inddrages i udviklingen. Det fortæller professor Ole Sejer Iversen.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 64 fra december 2012 om digitalisering.

Apps kan bryde skolens monopol på at lære børn at læse. Det kræver dog, at man erstatter lærernes lydmetodik med en visuel brug-og-lær tilgang, der vægter børns samvær med forældre, siger tidligere lektor Kjeld Kjertmann.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 64 fra december 2012 om digitalisering.

Nyhedsbreve, ugeplaner og påmindelser om alt fra lektier til skæld ud er blevet hverdag i forældres mailboks. Online-kommunikation gør skolen grænseløs og kræver familiens engagement 24 timer i døgnet, mener ph.d. Karen Ida Dannesboe.

iPads, digitalkameraer og ny touch-teknologi rykker ind i skolen, ud i vuggestuens sandkasse og med børnehaven på tur. Er digitale medier nødvendige redskaber i det pædagogiske arbejde, eller er det bare hype? Bliver børn smartere af smart teknologi – eller dummere?

Lektor og klinisk psykolog Charlotte Mathiassen er optaget af at forstå mennesker i udsatte positioner i samfundet. Senest har hun været en del af et omfattende mobbeprojekt og undersøgt, hvordan mobning tilbage i barndommen præger voksenlivet.

Mobning trækker et angstspor efter sig. Elever, der bliver mobbet meget, har et overraskende højt angstniveau, lyder det fra forsker fra det omfattende mobbeprojekt eXbus.

Arkitektur og utraditionel indretning signalerer nytænkning og bruges til at profilere skoler landet over. Men store, åbne fællesrum med sækkestole skaber ikke i sig selv ny pædagogik. Det gør modige ledere og lærere, som tør udvikle nye undervisningsmetoder, siger lektor Malou Juelskjær.

De frie grundskoler skal turde holde fast i deres ideologiske grundlag, når de profilerer sig. Og trods den aktuelle vækst skal de forblive nicheskoler, der udgør et reelt alternativ. Ellers risikerer de at blive til privatbetalte folkeskoler.

Kampen om opmærksomhed er skudt i gang, og uddannelsesinstitutioner er med i ræset om at være noget særligt. Men kan alle 1500 folkeskoler skille sig ud? Og betyder det, at vi mister den fælles skole?

Stadig flere elever henvises til specialundervisning, fordi de forstyrrer. Men med den rigtige indsats kan de sagtens blive i klassen. En voksen mere i klassen er vejen frem for folkeskolen, skriver Frans Ørsted Andersen og Andreas Rasch-Christensen i Asterisk-kommentaren.

Lektor Helene Sørensen takker af efter 24 års arbejde for at fremme interessen for natur og teknik, særligt blandt pigerne. Hun går på pension, men det sker med en vis portion vemod, mest fordi »ingen har passion for at gøre undervisningen i naturfag bedre«.

Særlige øvelser kan give trætte elever mere energi og koncentration, men det kræver erfaring og høj etik at sætte energizers og mindfulness på skoleskemaet, siger lektor Anne Maj Nielsen.

Unges træthed skyldes ikke ændringer i deres fysiologiske døgnrytme, men er socialt betinget af, at far og mor accepterer, at deres børn går for sent i seng, siger søvnforsker Poul Jennum.

Desværre slukkes begæret efter læring alt for tidligt for alt for mange unge. Allerede inden de har forladt folkeskolen, er de blevet skoletrætte. Vaccineret imod al fremtidig læring.

Erhvervslivets mantra om innovation forgrener sig langt ind i uddannelsessystemet. Den innovative skole er tidens herskende ideal, og det sætter sine tydelige spor på skolens nye fleksible og futuristiske rum. Den skal indbyde til nytænkning og gøre op med det gamle. Men skaber innovationsboomet en bedre skole, eller smadrer den læringens højborg?

Lars Geer Hammershøj ser nærmere på, hvad der kendetegner skoleskyderier som massakren på Columbine High School, og hvordan fænomenet hænger sammen med Søren Kierkegaards ‘dæmoniske rasen’.

Ning de Coninck-Smith åbner døren til sit forskningsunivers og fortæller om tre projekter, der optager hende for tiden.

Kraftige nedskæringer truer musikfaget i det nye årtusinde. Asterisk TV har inviteret musikprofessor Frede V. Nielsen og musiker Thomas Blachman i studiet til en samtale om musikfagets krise.

ADHD? Adfærdsvanskelig? Diagnoserne står i kø, når vi i dag skal forklare, hvorfor Emil ikke kan følge med i skolen. Men startskuddet til den videnskabelige opdeling af de børn, der ikke fulgte flertallets læringskurve, lød allerede for 100 år siden.

Man siger, at håbet er lysegrønt, men i det 21. århundrede er håbet rødt som riget i midten. Mens optimismen vinder frem i Asien med Kina som bannerfører, er Vesten ramt af frygt, og det forplanter sig negativt til uddannelsessystemet. Er positive følelser hemmeligheden bag, at asiatiske lande stormer frem i internationale undersøgelser som PISA?

Etniske minoritetsbørn bliver udsat for 'naturlig' forskelsbehandling i de danske skoler, hvor der stadig undervises, som om alle elever hedder Jensen og Petersen. Det er på tide, at pædagogikken anerkender den etniske kompleksitet i vores samfund og indretter undervisningen derefter.

Det er aldrig samfundets skyld, når indvandrerdrenge laver ballade. Det er forældrenes ansvar, lyder samfundets dom. Men forældreansvar forudsætter indflydelse - og det har etniske minoritetsforældre ikke meget af. To forskere beretter om en problemstilling, der er blevet etnificeret.

Engang gik grænsen mellem skole og hjem ved skolens port. I dag outsourcer skolen stadig mere ansvar til forældre. Er det godt for skolen, eller trækker det handlekraften ud af lærerne? Og hvor går grænsen for, hvad forældrene skal blande sig i?

Forældre, pædagoger, lærere og andre aktører skal blive bedre til at dele opgaverne imellem sig og udvide de ofte alt for snævre idealer for det gode børneliv og det gode forældreskab. Det mener to DPU-forskere.

Samfundets stigende individdyrkelse gør det mere aktuelt end nogensinde før at styrke elevers medborgeridentitet. I et demokrati handler det om at sætte sig selv i parentes for at stræbe efter det fælles bedste, lyder det fra to forskere.

I det sidste halve århundrede er forholdet mellem lærer og elev blevet stadigt mere jævnbyrdigt, og læreren har taget afsked med sin ophøjede position bag katederet.