DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Vejledning og karrierelæring skal både støtte den enkelte unge og fremme social retfærdighed i samfundet

Hvad siger forskningen om, hvordan vejledning og karrierelæring for unge i grundskolen og gymnasiet kan bidrage til større social retfærdighed? Det er omdrejningspunktet for den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie Pædagogisk indblik. Den sætter fokus på, hvordan vejledning ikke blot kan støtte den enkelte unge i deres uddannelses- og karrierevalg, men også kan fremme lighed og inklusion i samfundet.

Når unge skal vælge uddannelse eller karrierevej, spiller vejledningen ofte en central rolle. I den nye forskningsoversigt i e-bogsserien Pædagogisk indblik løfter forfatterne dog blikket op fra den enkelte unge og kortlægger forskning i vejlednings- og karrierelæringsaktiviteter, der har større social retfærdighed i samfundet som sigte.

Hent forskningsoversigt


Begrebet ’social retfærdighed’ dækker i forskningsoversigten over tre konkrete mål for vejlednings- og karrierelæringsaktiviteter: øget formel lighed (equality), øget resultatlighed (equity) og øget social inklusion.

Rie Thomsen, professor MSO ved DPU, Aarhus Universitet, er medforfatter til forskningsoversigten.

”Forskningsoversigten har fokus på, hvordan karrierelærings- og vejledningsaktiviteter kan være med til at skabe muligheder for uddannelse og job for de unge og for i det hele taget at leve det liv, de gerne vil. Når det gennem sådanne aktiviteter lykkes at udvide de unges opfattelse af, hvad der er muligt, bidrager vejledningen til at styrke social mobilitet og retfærdighed. Netop fordi det er et skridt på vejen mod at skabe lige muligheder for alle,” siger hun.


Rie Thomsen:

Hvorfor er social retfærdighed relevant, når vi taler om vejledning og karrierelæring?

Komplekse valg

De unge, der i dag skal vælge uddannelse og karrierevej, har flere muligheder end nogensinde før. Og de skal i stigende grad forholde sig til disse muligheder løbende og allerede fra de første år i udskolingen.

Laura Cordes Felby, ph.d.-studerende ved Centre for Educational Development ved Aarhus Universitet er medforfatter til forskningsoversigten.

”Antallet af uddannelses- og erhvervsmuligheder påvirkes af globaliseringen og krav til de unge om omstillings- og forandringsparathed og fleksibilitet. De unge kan på godt og ondt ikke længere læne sig op ad, hvad tidligere generationer har gjort. Men samtidig med at nutidens samfund er blevet mere komplekst, er der blevet skåret i ressourcerne til den vejledning, der ellers netop kunne være en ‘kompleksitetsreducerende medspiller’,” siger hun.


Laura Cordes Felby:

Hvorfor taler vi om karrierevejledning og karrierelæring - og ikke bare om erhvervs- og uddannelsesvejledning?

Barrierer mod uddannelsesvalg

Selvom de unge på papiret har mange og lige muligheder, er der en række barrierer, der begrænser dem i praksis.

Mange af de studier, forskningsoversigten gennemgår, har netop fokus på barrierer, der forhindrer unge i at forfølge bestemte uddannelsesønsker. Barrierer, der ofte handler om køn, etnicitet, socioøkonomi eller geografiske forhold.

Studierne på området har en tendens til at fokusere på, hvad der kan anspore unge til at tage en videregående uddannelse, da det anses for at forbedre deres levevilkår og øge samfundets mobilitet.

Hensigten med forskningsoversigten er dog ikke at levere løsninger på, hvordan unge bedst påvirkes til at træffe bestemte uddannelsesvalg. Den stiller i stedet skarpt på, hvordan det nærmest på forhånd er givet, at nogle grupper af unge fravælger bestemte uddannelser. Fx når piger fortsat i mindre grad end drenge vælger en STEM-uddannelse (dvs. inden for natur- eller ingeniørvidenskab, teknologi og matematik), når unges uddannelsesvalg fortsat er præget af forældrenes uddannelsesbaggrund, eller når centralisering af uddannelsessteder i praksis forhindrer unge, der bor i yderområder, i at vælge bestemte uddannelser.

”Selvom vejlednings – og karrierelæringsaktiviteter kan støtte den enkelte i at forstå sin egen situation og se muligheder, vil der dog ofte stadig være sociale, materielle eller geografiske vilkår, der gør det vanskeligt at forandre situationen. Vi håber derfor, at forskningsoversigten kan bidrage til at forstå kompleksiteten i unges uddannelses- og karrierevalg, og skabe opmærksomhed omkring de barrierer, der begrænser de unges reelle muligheder, og som derfor også udgør barrierer for social retfærdighed i samfundet,” siger Rie Thomsen.

Fakta


’Karrierevejledning og karrierelæring for social retfærdighed’ af Laura Cordes Felby, Astrid Schrøder Olsen, Mathias Mark Christensen og Rie Thomsen er den 8. forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforsknings e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’. 'Pædagogisk indblik' er skrevet direkte til lærere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.

Forskningsoversigten giver overblik over den eksisterende danske, nordiske og internationale forskning i karrierevejledning og –læring og henvender sig til lærere, studie- og uddannelsesvejledere og andre, der arbejder med vejledning og karrierelæring i folkeskolen (fx i faget ’uddannelse og job’) og på de gymnasiale uddannelser (hvor karrierelæring nu skal integreres i alle fag).

Den er dog også relevant for arkitekter bag vejledning og karrierelæring, herunder pædagogiske ledere, konsulenter i kommunerne og politikere.


Mathias Mark Christensen:

Hvordan kan vejledere og andre arbejde med forskningsoversigten i praksis?

Forskningsoversigten inviterer – bl.a. via arbejds- og refleksionsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på. 

Forskningsoversigten kortlægger forskning i vejlednings- og karrierelæringsaktiviteter, der samtidig har et socialt retfærdighedsperspektiv. De studier, der indgår i forskningsoversigten, beskæftiger sig med aktiviteter, der både er blevet afprøvet og undersøgt efterfølgende. Forskningsoversigten har kun medtaget studier, der eksplicit bygger på eller forholder sig til vejledningsteori.

’Pædagogisk indblik’ udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.


Astrid Schrøder Olsen:

Hvad er det teoretiske grundlag for forskningsoversigten, og hvad kan den bruges til?