DPU, Aarhus Universitet, holder til i Nobelparken i Aarhus og på Emdrupborg i København.

Emdrupborg har en lang historie med tætte forbindelser til pædagogik og uddannelse. Emdrupborgs historie begynder omkring 1720, da der blev opført et smukt landsted på Emdrup Banke tæt ved landsbyen Emdrup. Bygningen, som dengang hed Emdrupgård, var opført i bindingsværk med tilhørende park og allé – resterne af alléen kan stadigvæk ses ved Tuborgvej.

Emdrupgård husede i mange år skiftende ejere fra det finere borgerskab, men i 1872 blev gården købt af Jeppe Tang (1828-1904). Tang oprettede her Emdrup Folkehøjskole, hvilken han i 1883 overlod til sin søn Niels Tang, der drev højskolen indtil han valgte at lukke den i 1913.

Slutningen af det nittende århundrede så generelt store landvindinger inden for læreruddannelse i Danmark. Jeppe Tang havde selv gennem mange år stået i spidsen for en række private dannelsesinstitutioner, blandt andet Blaagaards Seminarium (grundlagt i 1791 som det første danske lærerseminarium), der tilbød uddannelse gennem et såkaldt præliminærkursus, et studenterkursus og fra 1867 også en højskole (den, som senere flyttede til Emdrup).

I samme periode oprettedes også De Monradske Lærerkurser (1856–1891), en forløber til det moderne DPU, der senere skiftede navn til Danmarks Lærerhøjskole. Disse nye læreruddannelser kom i forlængelse af bl.a. skolereformen fra 1814, der søgte at styrke det danske skolevæsen gennem mere systematisk organisering.

Efter en årrække med tomme bygninger blev Emdrupgård i 1917 opkøbt af Københavns Kommune, der bl.a. ønskede at oprette husvildeboliger i ejendommen. Under besættelsen blev området købt af det tyske aktieselskab Deutche Schule, der ville opføre et nordisk center for nazistisk kulturpolitik med uddannelser for børn, unge og voksne med henblik på ideologisk oplæring.

Bygningerne fra Tangs tid blev derfor revet ned, og arkitekten Werner Marcht lavede en plan for området, der bl.a. indbefattede et stadion, en boksehal, en skydehal og et højt, firkantet tårn. Selvom tyskerne aldrig nåede at færdiggøre byggeriet, kan sporene fra besættelsestiden stadigvæk ses på Emdrupborg den dag i dag. Det ikoniske tårn står der endnu, og i toppen står der skrevet: ”Dies Land bleibt deutsch” – Dette land forbliver tysk. Heldigvis gik det ikke sådan.

Efter besættelsen blev de ufærdige bygninger overdraget til Undervisningsministeriet, der havde til hensigt igen at uddanne lærere i Emdrup. Da bygningerne stod færdige i 1948 flyttede Danmarks Lærerhøjskole derfor til Emdrup, og denne fik senere selskab af Københavns Kommunes forsøgsskole, Statsseminaret og Danmarks Pædagogiske Institut.

Det skulle dog vise sig, at pladsen på Emdrupborg med tiden blev for trang, eftersom uddannelsernes popularitet voksede. Der blev derfor støt bygget på grunden, blandt andet et kollegium og en bygning til de matematisk-naturvidenskabelige fag, og omkringliggende bygninger blev opkøbt. Men lige meget hjalp det, og grundet pladsmangel blev forsøgsskolens lejemål opsagt i 1965, Danmarks Pædagogiske Institut flyttede ud i 1972 og Statsseminariet rykkede ud i 1984 efter fusion med det gammelkendte Blaagaard Seminarium.

Det tyvende århundrede så generelt et stigende fokus på faglighed indenfor pædagogikken og læreruddannelse. I 1930 blev læreruddannelsen fireårig, og den fik til formål at samle faglige kundskaber med personlig udvikling og indsigt i praktisk undervisning i folkeskolen.

I 1966 blev vægten igen skubbet i retning af det faglige, da det blev et krav, at seminarielærere nu skulle have en akademisk uddannelse bag sig. Hertil blev Danmarks Pædagogiske Institut (DPI) grundlagt i 1955, hvilket var Danmarks første nationale pædagogiske forskningscenter med fokus på omsorg, opdragelse og undervisning.

I 2000 fusioneredes Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagogiske Institut, Danmarks Pædagoghøjskole og Center for Teknologistøttet Undervisning og blev til Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU. Hensigten var, at skabe et nationalt tyngdepunkt for forskning i pædagogik, læring og kompetenceudvikling, som der stod i formålserklæringen.

Rektor for DPU blev Lars-Henriks Schmidt (1953-2021), der i sin tiltrædelsestale om universitetets ide sagde, at "Danmarks Pædagogiske Universitet er det første universitet, der skal reflektere det moderne vilkår, som består i, at det universelle er det individuelle, hvilket kan siges at få ganske uhørte konsekvenser for universitetsforestillingen."

Mens bygningerne måske ikke længere ligner det landsted, Jeppe Tang overtog i 1872, er området stadigvæk et arnested for pædagogik og uddannelse i Danmark. DPU udgør i dag Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse, og vi huser alt fra bachelorstuderende til anerkendte professorer.

Forskning og uddannelse på DPU er bygget op omkring stærke videnskabelige perspektiver på pædagogik og uddannelse, både didaktiske, psykologiske, sociologiske, filosofiske og antropologiske. Hertil kommer tværdisciplinær forskning, rettet mod bestemte og afgrænsede pædagogiske genstandsfelter, med dagtilbud og skolen som nogle af de største og mest centrale.

DPU arbejder på at udbrede kendskabet til forskningen på instituttet og på at styrke samfundets vidensgrundlag gennem omfattende forskningsformidling.