Bliver man bedre til at begå sig på skrift, hvis man er god til at tale om sine egne eller andres tekster? Eller er det snarere omvendt – at evnen til at forholde sig til tekster udvikler sig i takt med ens skrivekompetencer? Og har de to ting nødvendigvis noget med hinanden at gøre?

Internationalt er der stort forskningsfokus på de mulige sammenhænge mellem skoleelevers skrivekompetencer og deres metasproglige viden, dvs. de måder, de tænker og taler om tekster på, og det sprog de har for det. Herhjemme har denne relation dog hidtil været underbelyst, og det skal det nye forskningsprojekt råde bod på. Det skal bl.a. ske gennem analyser af metasproglig viden, som den kommer til udtryk i klasserumsdialoger, kollektive skriveopgaver og interview med elever om både deres egne og klassekammeraternes tekster fra danskundervisningen i fire 5.- klasser og fire 8. klasser.  

”Vi vil gerne opnå mere viden om denne sammenhæng og blive klogere på, hvilke former for metasproglig viden det er relevant at sætte i spil i klasserummet i forhold til at støtte børn og unge i at udvikle stærke skrivekompetencer,” siger Kristine Kabel. 

Stærke skrivekompetencer er der nemlig fortsat brug for trods de mange nye måder at skabe tekster på, som den digitale udvikling har medført.

”Tekster er ikke længere noget, man kun læser eller skriver. Skrevne tekster indgår i samspil med film, billeder og lyd. Men mange peger på, at vores samfund i dag er mindst lige så skriftbåret som tidligere. Vi skriver på nye måder, og vi skriver andre typer tekster – men vi er ikke blevet mindre skrivende, og behovet for at kunne begå sig på skrift er nærmest blevet øget,” siger Kristine Kabel.

Grundforskning med international rækkevidde

Selvom projektet empirisk fokuserer på bestemte årgange på mellemtrinnet og i udskolingen, kan det bidrage til at styrke skolens skriveundervisning generelt.

”Man kan sige, at projektet undersøger forholdet mellem at gøre noget og vide noget. På den måde er der tale om grundforskning i et spørgsmål, der gør sig gældende på alle fagområder. Men i danskfaget i skolen er dette spørgsmål helt centralt. At tale om og forholde sig til tekster og sproget i dem udgør jo en stor del af det, der foregår i undervisningen, men vi mangler simpelthen viden om, hvordan eleverne gør det, og hvilken sammenhæng der er mellem det, de ved om tekster, og de tekster de selv skal skabe,” siger hun.  

Den internationale forskning i skoleelevers metasproglige viden lider under begrebsmæssig uklarhed, fortæller Kristine Kabel. Projektet skal derfor også bidrage teoretisk til den internationale forskning på området ved at udvikle klarere begreber.

”Uklarheden knytter sig bl.a. til spørgsmålet om, hvad det overhovedet vil sige at have viden om tekster. En ting er grammatisk og strukturel viden om fx ordklasser og sætningsopbygning. Men tekster er jo ikke kun struktur og form, det er også skabelse af betydning, som den enkelte skoleelev engagerer sig fortolkende i både som skrivende og som læsende ud fra, hvad eleven har med i bagagen, hvad der er vigtigt for en selv som barn eller ung, og hvad der lægges op til i undervisningen i en bestemt klasserumskontekst. Ud fra nyere sprogteori vil vi derfor undersøge, hvordan man kan konceptualisere metasproglig viden og dens forbindelse til elevers skrivekompetence,” siger hun.