DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

DPU udgiver Asterisk nr. 100: Lighed er stadig et ideal, men kampen er hård

Uddannelse går i arv som aldrig før i lighedens land Danmark. Børn af ufaglærte er fra en meget tidlig alder dårligere stillet i skolen end akademikerbørn, og både kvinder og mænd sidder fortsat fast i kønsstereotyper. Hvorfor? Og hvad kan pædagogikken overhovedet stille op? Asterisk – DPU’s digitale magasin – er udkommet 100 gange siden 2001 og undersøger i jubilæumsnummeret, om lighed har en reel chance for at få fodfæste i det danske uddannelsessystem.

Illustration: Morten Voigt

Danmark er verdensmester i økonomisk omfordeling, hvilket gør os til et af verdens mest lige samfund – økonomisk set. Og det giver os nogle samfundsmæssige fordele, som professor Richard Wilkinson uddyber i artiklen Lighed er nøglen til bæredygtige samfund.

Derfor er det også lidt af et paradoks, at den sociale arv i forhold til uddannelse er så relativt tung herhjemme. De ufaglærtes børn bliver oftest selv ufaglærte, mens akademikernes børn nemt finder vej til de videregående uddannelser. Med andre ord er uddannelsesmobiliteten lav i et af verdens mest lige samfund – på trods af fri og lige adgang til de videregående uddannelser samt en – i international sammenhæng – enestående uddannelsesstøtte (SU).

Hvorfor?

Det handler om den ’humankapital’, som børn af veluddannede forældre sparer op fra en meget tidlig alder. Og som stiller dem bedre i uddannelsessammenhæng end de børn, hvis forældre ingen uddannelse har.

Det forklarer Ida Gran Andersen, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet, i artiklen Vi kæmper som Sisyfos mod ulighed i uddannelse. Hun siger:

”Børn af veluddannede forældre er bedre til at afkode kulturelle koder i skolen. Det handler både om evnen til at imødekomme krav og forventninger i en undervisningssammenhæng, men også om i bredere forstand at kunne forstå ’spillet’ i skolen.”

Digitale læremidler tydeliggør ulighed

Uligheden træder også frem, når vi bruger digitale læremidler. Nogle af dem har særlige bias eller eksplicitte belønningssystemer, som ifølge professor på DPU, Aarhus Universitet Cathrine Hasse skaber ”en helt tydelig ulighed mellem eleverne.”

Andre skaber en mere subtil ulighed, selvom intentionen er det modsatte – at fremme åbenhed og dialog. Men jo mere fri og åben opgaven er, jo større krav stiller den også til elevernes kognitive kompetencer – og de afhænger ofte af deres familiebaggrund. Det pointerer Simon Skov Fougt, lektor i fagdidaktik på DPU, Aarhus Universitet, i artiklen Når digitale læremidler skaber ulighed.

Vejledning til større udsyn

Strukturelle barrierer spænder ikke blot ben for børn og unges læring, men også for deres videre færd i uddannelsessystemet. Der er langt mellem de børn af ufaglærte, der søger ind på universitetet. Og så er kønsstereotyper i skolen skyld i, at alt for få piger vælger en naturfaglig, teknisk eller økonomisk uddannelse, hvilket på den lange bane skaber ulighed i lønstrukturer og adgang til magtpositioner.

Derfor kan vi med fordel arbejde med en ny type vejledning, der kan udvide de unges perspektiv forud for valg af ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, mener professor MSO Rie Thomsen.

I artiklen Vejledning kan vise vejen til mere lighed fortæller hun om forskningsprojektet Udsyn i udskolingen, der undersøger, hvad der sker, når valgorienteret vejledning skiftes ud med læringsorienteret vejledning.

’Omvendt Matthæus-effekt’

I artiklen Vi skal ikke opgive idealet om større lighed i skolen argumenterer DPU-lektor Niels Rosendal Jensen for en såkaldt ’Omvendt Matthæus-effekt’ – dvs. en social omfordeling af ressourcerne i skolen, sådan at de, der har mindst, får mere, og de, der har mest, får mindre. Det kan være i form af flere ressourcer, mere lærertid og undervisning målrettet de socialt udsatte elevers behov.

En del af løsningen er ifølge ham at give elever, der af socioøkonomiske årsager har svært ved at ’knække koden til skolen’ mestringsoplevelser i fritiden, fx som del af et håndbold- eller gymnastikhold, og han slår derfor et slag for fritidspædagogikken.

I legen får børn blik for hinanden

I virkeligheden starter kampen mod den sociale arv i uddannelse meget tidligere. Allerede i børnehaven kan vi med fordel arbejde på at skabe mere lighed mellem børn med forskellige udgangspunkter. Legen er den port, der – hvis den faciliteres af dygtige pædagoger – kan udviske betydningen af de forskelle, konflikter og hierarkier, der er mellem børn. Legen nedbryder skævheder, fordi man ikke kan have et fællesskab omkring en leg uden at være solidarisk med alle dem, der deltager i den. Det fortæller lektor på DPU, Aarhus Universitet Ditte Winther-Lindqvist i artiklen Leg åbner porten til lighed.

Lighed som international trend

Endelig kan du blive klogere på, hvordan lighedsidealet har indtaget den internationale arena. Lighed er blevet en værdi, som OECD har fokus på – og som de måler på gennem test i skolen. Spørgsmålet er, om Danmark med sit engang så stærke ideal om lighed gennem uddannelse har en fordel her, eller om de seneste års fokus på kompetencer og færdigheder nu stiller os dårligt i det kapløb.

Måske mistede vi idealet endnu tidligere. For som Claus Holm, leder af DPU, Aarhus Universitet, skriver i sin leder, så forsvandt skolen som det fælles folkelige projekt med folkeskoleloven af 1993. Derefter fulgte et fokus på elevernes individuelle frihed i form af ligeværdighedens læringsskole. I dag ”har diversiteten i læringsfællesskaberne nærmest eksploderet skoleklassen i forskelligartede organiseringsformer,” skriver han.  

Artikler uden for tema

I kommentaren fejrer vi Asterisk nr. 100 ved at lade lektor på DPU, Aarhus Universitet Jens Erik Kristensen reflektere over pædagogikkens status anno 2022.

I en nyhedsartikel sætter vi spot på et nyt banebrydende digitalt analyseværktøj, som er udviklet af blandt andre to DPU-forskere. Værktøjet gør det muligt at se mønsteret i børns skriveudvikling.