Lighed er nøglen til bæredygtige samfund

Lige samfund har mindre kriminalitet og befolkningens mentale trivsel, og sundheden er bedre end i mere ulige samfund. Også når det kommer til ligestilling og grøn omstilling er lige samfund i front. Sådan lyder det fra den verdensberømte britiske professor Richard Wilkinson, der i dette interview argumenterer for fordelene ved at leve i lige frem for ulige samfund.

Lyt til artiklen

“Hvis amerikanere vil udleve den amerikanske drøm, skal de tage til Danmark!”

Sådan lyder det i en TED Talk fra 2011 af Richard Wilkinson, der er britisk professor emeritus i social epidemiologi ved universitetet i Nottingham.  

I et interview med Asterisk uddyber han den pointe, hvis relevans i dag står om end endnu stærkere. Den voksende ulighed blandt befolkningen i USA har presset store dele af befolkningen ud i fattigdom, mens en elite til gengæld bliver ekstremt rig i disse år.

”En række undersøgelser placerer USA som et af de absolut mest ulige samfund i verden. De skandinaviske lande ligger til gengæld i top som de mest lige samfund,” fortæller Richard Wilkinson, der har dedikeret sit liv og sin forskningskarriere til at undersøge, hvad det betyder for samfund, at de er mere eller mindre lige.

Gevinsterne ved lighed

Den lighed – og ulighed – Richard Wilkinson, taler om, er den økonomiske. De samfundsmæssige gevinster ved et mere økonomisk lige samfund viser sig konkret ved, at der i Skandinavien blandt andet er mindre kriminalitet, mindre vold og færre fængselsdomme pr. indbygger, end der er i mere ulige samfund, eksempelvis USA. Også når det kommer til befolkningens sundhed og trivsel, er der fordele ved at leve i mere lige samfund, fortæller Richard Wilkinson:

”Andelen af mennesker med stress, depression og andre mentale sygdomme er lavere i Skandinavien end i resten af verden. Og i øvrigt også i Japan, der rangerer som et økonomisk set relativt lige samfund.”

Faktisk er disse problemer imellem dobbelt og ti gange så hyppige i ulige samfund som USA, Portugal og Storbritannien end i mere lige samfund som de skandinaviske.

Richard Wilkinson drager disse konklusioner på baggrund af en række undersøgelser, som ligger til grund for de to bøger 'The Spirit Level' (2009) og 'The Inner Level' (2018), som han har skrevet sammen med Kate Pickett. Sammen har de to professorer stiftet netværket Equality Trust, der har til formål at oplyse den britiske befolkning om de negative konsekvenser af ulighed og om, hvordan mere lighed i samfundet omvendt kan skabe bedre, sundere og tryggere liv for alle.

”Uligheden er fjenden iblandt os. Den deler os, den skaber mistillid og mistro, og den gør verden mere usikker.”

Richard Wilkinson

Uligheden deler os

Og det er netop alle, der kan drage fordel af mere lighed – også dem i toppen af samfundet, argumenterer Richard Wilkinson, for ingen har interesse i den form for samfundspolarisering, vi ser i USA i dag.

”Tryghed, tillid og dermed sammenhængskraften i befolkningen stiger, jo mere økonomisk lige et samfund er, hvorimod politisk og social polarisering bliver en følge af økonomisk ulighed,” forklarer han og tilføjer:

”Uligheden er fjenden iblandt os. Den deler os, den skaber mistillid og mistro, og den gør verden mere usikker.”

Udtalelsen kommer med en henvisning til stormen på kongressen i Washington i januar 2021, hvor mistilliden til demokratiet og polariseringen kogte over og kom til udtryk i vold og hærværk.  

På globalt plan tror Richard Wilkinson, at vi styrer direkte mod en krise, hvis ikke vi – det vil reelt sige politikerne – bremser uligheden inden for de enkelte samfund, men også på globalt plan landene imellem.

EKSTREM RIGDOM OG STOR ULIGHED

Tesla-topchefen Elon Musks formue er opgjort til 252 milliarder dollars på Bloombergs milliardærindeks – svarende til lande som New Zealands og Portugals BNP! Han er del af den ene procent af befolkningen i USA’s absolutte top, der tilsammen tjener 40 gange så meget som de nederste 90 procent af befolkningen.

Kilde: Finans.dk

Jagten på status

Noget, der går igen, når Richard Wilkinson beretter om, hvad stor ulighed betyder for et samfund, er en uhensigtsmæssig optagethed af status. Befolkningens jagt på status stiger i takt med den økonomiske ulighed. Tilsvarende stiger andelen af mennesker med mentale sygdomme, især stress, angst og depression, som sagt, jo mere økonomisk ulige et samfund er. Så der er grundlag for at konkludere, at der er en sammenhæng mellem de tre forhold: (u)lighed, status og befolkningens mentale sundhed, mener Richard Wilkinson.

”Befolkninger i mere lige samfund går mindre op i status, og de har derfor ikke så travlt med at vise udadtil, at det hele bare kører. Når man ikke jagter status og anerkendelse, har man ikke det samme behov for at prale og føle sig overlegen og dermed få andre til at føle sig underlegne. Om du er beskeden, eller om du praler med det, du har opnået, betyder meget i samværet med andre mennesker,” forklarer han og peger på, at den higen efter anerkendelse, som ulige samfund fostrer, viser sig i befolkningernes generelle sundhed og mentale helbred:

”Hvis man er bekymret over, hvordan andre ser og dømmer en, så stresser man konstant sig selv, og det sætter sig på nerve- og immunsystemet – man bliver måske angst for ikke at slå til i sociale sammenhænge eller på jobbet. Eller på de sociale medier.”

Det gælder vel at mærke alle samfundsklasser, på nær de allerrigeste, der ikke har så meget at bekymre sig om, fortæller Richard Wilkinson.

MÅLENHED FOR ØKONOMISK (U)LIGHED

Gini-koefficienten er opkaldt efter den italienske samfundsforsker og statistiker Corrado Gini (1884-1965).

Hvis alle mennesker i et samfund havde samme indkomst, ville Gini-koefficienten være 0, mens den ville være 1 i den tænkte situation, at én person havde al indkomst i samfundet. Tallet angiver altså, hvor stor afvigelsen er i forhold til en helt lige indkomstfordeling.

Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse er Gini-koefficienten i Danmark i 2018 målt til 0,29 (også udtrykt som 29 procent). Det er godt 30 procent højere end i det første opgørelsesår 1987, hvor tallet var 0,22.

En OECD-undersøgelse målte i 2019 USA’s Gini-koefficient til 0,40. Det er den højeste i 50 år. I hele den vestlige verden går udviklingen i retning af, at indkomsten er blevet mere ulige fordelt de seneste årtier.

Kilde: Danmarks Statistik

Lige børn leger bedst

Fokus på status og den medfølgende utryghed og polarisering slår igennem helt ned i barndommen og infiltrerer børn og unges relationer og måder at være – eller ikke være – i fællesskaber på.

”Samfund bliver mindre socialt orienterede, jo mere ulige de er, fordi status og selvhævdelse fylder i relationer mellem mennesker. Det viser sig blandt andet i forhold til mobning,” siger Richard Wilkinson.

Han henviser til, at flere peer reviewed undersøgelser peger på, at der er mere mobning blandt børn og unge i ulige samfund, end der er i mere lige samfund, og giver hermed udtrykket ’lige børn leger bedst’ ny, forstærket mening.  

”Gode venskaber er godt for samfundets sammenhængskraft, men hierarkier er skidt – de splitter os, og det er dét, der slår igennem i statistikkerne om mobning.”

Også når det kommer til ligestilling mellem kønnene, er der ifølge Richard Wilkinson en sammenhæng med graden af økonomisk lighed i et samfund:

”Hvis man vil give kvinder bedre rettigheder, må samfundet være mere lige. Ulige samfund er typisk mandsdominerede,” siger han – igen med henvisning til USA og Storbritannien vs. Skandinavien.

Klimakrisen forstærker økonomisk ulighed

Også klimakrisen forstærkes af økonomisk ulighed. Lighed derimod baner vejen for en mere bæredygtig verden, mener Richard Wilkinson. Det hænger blandt andet sammen med den førnævnte status – hvis vi går mindre op i status, falder vores unødvendige forbrug tilsvarende, argumenterer han:

”Hvis man konstant er bekymret for, hvordan andre ser på en, så køber man ting, der kan øge ens status, men som man grundlæggende ikke har brug for. Derfor ser vi også, at folk i ulige samfund køber flere ting og mere tøj, end folk i mere lige samfund gør. Forbrugerisme har simpelthen bedre vilkår i ulige samfund,” siger han med en henvisning til, at mange af de ting, folk køber, har kort levetid og kasseres igen efter kort tid.

Tilmed forstærkes affaldsproblemer i ulige samfund. En undersøgelse, som der refereres til i 'The Inner Level', viser, at befolkninger i ulige samfund er dårligere til at affaldssortere, end befolkninger i mere lige samfund er.

”Lighed er selve forudsætningen for, at bæredygtige samfund kan opstå og udvikle sig.”

Richard Wilkinson

Øget livskvalitet er nøglen til forandring

Samtidig peger flere undersøgelser på, at virksomhedsledere i mere lige samfund anser det for vigtigt at efterleve internationale klimaaftaler eksempelvis FN’s bæredygtighedsmål.

”Her ligger de nordiske lande i top. Virksomhedsledere i ulige samfund derimod er til gengæld mindre optagede af grøn omstilling og bæredygtig produktion,” fortæller Richard Wilkinson og understreger, at transitionen mod mere lighed er den fundamentale samfunds- og verdensforandring, der skal til, hvis vi skal gøre os håb om at løse klimaudfordringerne fremover.

” Lighed er selve forudsætningen for, at bæredygtige samfund kan opstå og udvikle sig. Det afgørende er, at vi øger livskvaliteten for en større del af verdens befolkning. Først dér vil befolkninger verden over være klar til at engagere sig i og forpligte sig på en radikal omstilling af deres liv i en mere bæredygtige retning.”

Læs mere

Richard Wilkinson & Kate Pickett: The Inner Level. Pinguin Press, 2018

Richard Wilkinson & Kate Pickett: The Spirit Level, Pinguin Press, 2009

TED-talks af Richard Wilkinson:
How economic inequality harms societies
The link between inequality and anxiety

RICHARD WILKINSON

Professor emeritus i social epidemiologi ved University of Nottingham. Han er forfatter til en række bøger om lighed/ulighed, særligt kendt er han for 'The Spirit Level' (2009) og 'The Inner Level' (2018).



NR. 100

INDHOLD

MARTS 2022