Udlandet skeler ofte misundeligt til Danmark, hvor gratis uddannelse og uddannelsesstøtte giver os alle lige muligheder for at tage den uddannelse, vi drømmer om. 

Men selv om tømrerens søn og juristens datter i princippet har samme muligheder for at vælge frit på alle uddannelseshylder, er det ikke sådan, det ser ud i praksis. Det fortæller Rie Thomsen, der er professor MSO i karrierevejledning på DPU, Aarhus Universitet:

”Vi taler om, at alle har lige muligheder som et princip, og det bliver lidt en sovepude, for vi ved, at det ikke er særlig sandsynligt, at børn af forældre med kort eller ingen uddannelse søger ind på universitetet. Der er nogle barrierer, der gør, at det ikke sker,” siger Rie Thomsen.

Bevidsthed om ’selvsortering’

Hun har gennem de senere år deltaget i en række forskningsprojekter, der undersøgte, hvordan man gennem uddannelses- og karrierevejledning kunne arbejde med de barrierer, der knyttede sig til socioøkonomi, men også til køn, etnicitet og geografi –for derigennem at skabe større lighed i uddannelsessystemet.  

”Hvis vi skal have de unge til at blive bevidste om deres muligheder, er første skridt at få dem til at arbejde med at ønske noget for sig selv, som de ikke vidste, de kunne ønske sig. Vi kan præsentere nye muligheder for dem i vejledningen, men vi kan også give dem en bevidsthed om, at vi ’selvsorterer’ At man som kvinde eller mand fx ubevidst frasorterer nogle fag, fordi man identificerer sig med et køn, der typisk ikke beskæftiger sig i de fag,” siger hun og fortsætter:

”Selvsortering sker ofte uden for vores erkendelse. Det er noget, der foregår bag ryggen på os. Så vi ved reelt ikke, at vi afskærer os selv fra noget.”

Næste skridt, forklarer hun, er at få de unge til at tro på, at de kan gennemføre uddannelsen.

”Hvis vi skal have de unge til at blive bevidste om deres muligheder, er første skridt at få dem til at arbejde med at ønske noget for sig selv, som de ikke vidste, de kunne ønske sig. Vi kan præsentere nye muligheder for dem i vejledningen, men vi kan også give dem en bevidsthed om, at vi ’selvsorterer.’ ”

Rie Thomsen

I den traditionelle uddannelses- og karrierevejledning er der ofte fokus på at vælge uddannelse. I 2016-18 undersøgte forskere fra DPU, Aarhus Universitet og VIA University College i forskningsprojektet 'Udsyn i udskolingen', hvad der sker, når valgorienteret vejledning skiftes ud med læringsorienteret vejledning, der sigter mod at åbne elevernes øjne for mulighederne inden for uddannelse og arbejdsliv. Rie Thomsen har efterfølgende været med til at følge op på forskningsprojektet. Hun siger: 

”Når aktiviteterne fokuserer på valg, beder man samtidig de unge om at tage stilling. Og det trækker meget hurtigt familie, venner, omgangskreds og selvforståelse med ind i billedet. Alle de faktorer er nemlig med til at bestemme, hvad eleverne siger ja og nej til. Så vi besluttede at gentænke aktiviteterne og lade de unge koncentrere sig om at finde ud af, hvad der findes af erhverv, arbejde og uddannelse i vores samfund. Og ikke mindst at lære noget om sig selv uden at skulle tage stilling til, hvad de skal i fremtiden.”

Projektet blev positivt evalueret i 2018, og i 2021 fulgte forskerne op på projektet for at se, hvad den læringsorienterede uddannelsesvejledning havde betydet for de unges uddannelsesmønstre. Havde de udvidet paletten? 

”Evalueringen viste en klar tendens: Lidt flere var gået efter en erhvervsuddannelse, og lidt flere var fortsat i uddannelsessystemet. Og tendensen var tydeligst blandt dem, hvis familier havde grundskole som den højeste uddannelse, og dem, der kom fra familier, hvis indkomst lå under gennemsnittet,” fortæller Rie Thomsen og konstaterer: 

”Denne måde at arbejde med vejledningsaktiviteterne på rammer altså tilsyneladende noget – særligt hos en gruppe der måske ellers ville stå uden for uddannelsessystemet, og det er interessant, når vi gerne vil forstå vejledningens rolle i forhold til lige muligheder.”

Viden nedbryder barrierer

Et andet projekt, der har rykket barrierer, er projekt 'Next Step'. Her var udgangspunktet et 20 minutters oplæg om universitetsuddannelser, livsindkomst og rollemodeller. Forskergruppen, som Rie Thomsen var del af, har herefter sammenlignet elevernes interesse for akademiske uddannelse med interessen hos elever på andre gymnasier, der ikke havde hørt oplægget. 

Analyserne er ikke helt færdige, men også her ser det ud til, at hvis man integrerer et sådant oplæg i vejledningen, så kan det øge interessen for en akademisk uddannelse hos elever, hvis forældre ikke har en akademisk uddannelse. 

”Som vejledningsforsker kom det ikke bag på mig, at det gjorde en forskel, men det var interessant at få den tese bekræftet. Det var desuden bemærkelsesværdigt, at indsatsen, selv om den var rettet mod alle elever, ser ud til at have størst effekt på netop den gruppe, vi ønskede at gøre en forskel for,” siger Rie Thomsen.

Rollemodeller skaber forandring

Når man skal bryde strukturelle barrierer gennem vejledning, er information og bedre kendskab til sig selv en del af løsningen. Men også rollemodeller er vigtige, påpeger Rie Thomsen:

”Når de her unge ser, at andre unge med samme baggrund, udfordringer eller køn som dem selv er lykkedes med at gennemføre en bestemt uddannelse, giver det nye idéer og en tro på, at det kan lade sig gøre. I projekt 'Next Step' introducerede vi derfor rollemodeller gennem videoer. Det skabte både opmærksomhed og identifikation hos de unge.”

Endelig kan det have en effekt, at man i en gruppe samarbejder om at bryde de barrierer, der står i vejen for den pågældende gruppe.

”Det kan fx være fora for kvinder, der er interesseret i naturvidenskab. Eller det kan være unge i udsatte boligområder, som står sammen om at støtte hinanden i at være dem, der tager en uddannelse – og ad den vej skaber forandring,” fortæller Rie Thomsen.

”Ønsker man at øge den sociale retfærdighed gennem vejledningen, handler det overordnet om at se på normerne, og hvordan man kan udvide dem for eksempel gennem normkritiske perspektiver.”

Rie Thomsen

Vejledning skal være til alle

Hun fremhæver, at forståelse af de strukturelle barrierer, der knytter sig til forskellige målgrupper, kan være en nøgle til at bryde uligheden i uddannelsessystemet. Men hun understreger samtidig, at man skal være varsom med at stirre sig blind på dem. Vejledning bør altid rette sig mod hele gruppen.

”Mange studier zoomer ind på bestemte strukturelle barrierer, der står i vejen for lighed i vores uddannelsessystem: Socioøkonomi, køn, etnicitet og geografi. Det giver et indblik i, hvor uligheden kommer til udtryk. Men udfordringen er, at man hurtigt kommer til at kategorisere og fokusere på nogle bestemte målgrupper i stedet for helheden,” siger Rie Thomsen og uddyber:

”Man kan sige, at ønsker man at øge den sociale retfærdighed gennem vejledningen, handler det overordnet om at se på normerne, og hvordan man kan udvide dem for eksempel gennem normkritiske perspektiver,” siger Rie Thomsen og bruger 'Udsyn i udskolingen' som eksempel:

Her opdagede eleverne blandt andet, at der var forskel på deres egne fordomme og forståelser af erhvervsuddannelser og så det, de reelt oplevede, når de besøgte uddannelserne.

”Der er et tydeligt hierarki mellem ungdomsuddannelserne, og det er ikke så overraskende. Men måske kan vi komme et skridt videre ved at tale om det hierarki på et oplyst grundlag. Ikke fordi vi derved kan afskaffe hierarkiet, men fordi det kan give de unge mulighed for selv at tage stilling på baggrund af viden og erfaring.”