Ny international undersøgelse om skolen under coronapandemien
Størstedelen af danske elever og lærere oplevede, at de fik mindre ud af undervisningen, da de blev sendt hjem til fjernundervisning i foråret 2020 - også selvom danske skoler havde et bedre udgangspunkt sammenlignet med andre lande. Det viser en ny international undersøgelse af coronapandemiens indvirkning på grundskolen i 11 forskellige lande. Den viser også, at fokus på at indhente det faglige efterslæb har været mindre i Danmark end i andre lande. En tredjedel af lærerne peger desuden på, at da eleverne kom tilbage i klasseværelserne, var de mindre engagerede i undervisningen end før hjemsendelsen.
”Danmark havde et bedre udgangspunkt end de fleste andre lande, da skolerne i foråret 2020 lukkede ned på grund af coronapandemien, og eleverne blev sendt hjem til fjernundervisning. Det skyldes, at vi har en meget veludviklet it-infrastruktur på skoleområdet. Alligevel oplevede de fleste lærere og elever at få væsentligt mindre ud af undervisningen”, siger Jacob Højgaard Christensen fra DPU, Aarhus Universitet.
Han har sammen med andre forskere fra DPU, Aarhus Universitet medvirket i den ny internationale undersøgelse af coronapandemiens indvirkning på grundskolen i 11 forskellige lande. Undersøgelsen blev gennemført blandt lærere og elever i 8. klasse mellem den første og den anden nedlukning af skolerne i Danmark, og de danske resultater er nu offentliggjort i en ny bog fra Aarhus Universitetsforlag.
For nogle elever betød nedlukningerne mindre uro
Jacob Christensen understreger, at det er vigtigt at forstå, at det er et sammensat billede, undersøgelsen tegner. Mens flertallet af eleverne fik mindre ud af fjernundervisningen, var der omkring en fjerdedel, der på baggrund af den første nedlukning, angav, at nødundervisningen havde haft en positiv virkning på deres motivation for og kvalitet af skolearbejdet.
”En forklaring kan være, at de elever oplevede mindre undervisningsforstyrrende uro derhjemme, end det er tilfældet i skolens normale dagligdag, eller at de har forældre, der havde mulighed for at give meget mere støtte i skolearbejdet, end skolen normalt kan tilbyde”, forklarer Jacob Højgaard Christensen.
Flertallet af de danske elever oplevede ikke desto mindre et fald i motivationen under skolenedlukningen, og langt de fleste lærere peger også på, at eleverne lærte mindre, ligesom deres vurdering var, at kvaliteten af deres undervisning ikke havde samme standard som normalt. En tredjedel af lærerne peger også på, at eleverne var mindre engagerede i undervisningen end før, da de kom tilbage i klasseværelserne.
”Det er på den baggrund påfaldende og bekymrende, at eleverne i Danmark har oplevet det mindste fokus på at udbedre det faglige efterslæb. I de andre lande i undersøgelsen har eleverne generelt oplevet en større indsats for at repetere undervisning, som blev gennemført under nedlukningerne. Eleverne i Danmark har også oplevet færre muligheder for ekstra undervisning for at indhente det tabte”, siger Jacob Højgaard Christensen.
Han peger på, at skoleledernes svar i undersøgelsen også indikerer, at der i Danmark var markant færre tiltag, som var rettet mod at identificere elevernes eventuelle manglende faglige fremgang. Der blev også i mindre grad tilrettelagt og gennemført undervisning specifikt målrettet de faglige områder, hvor eleverne ikke havde den ønskede faglige fremgang.
Trivsel under pres
Danske elevers trivsel var ligeledes presset, fordi langt størstedelen af eleverne savnede deres klassekammerater og fritidsaktiviteter i den periode, hvor skolerne var lukket for fysisk fremmøde. Men da eleverne vendte tilbage, var det de danske skoler, der i mindst omfang igangsatte trivselstiltag som en del af overgangen til almindelig undervisning, sammenlignet med de andre deltagende lande.
”Når man sammenligner med de andre lande i undersøgelsen, så har danske elever i højere grad været afskåret fra både deres daglige skoleliv og fra deres fritidsaktiviteter og samvær med venner og kammerater. Samtidig har danske skolers trivselstiltag været markant lavere end i de andre lande, og undersøgelsen tyder på, at de indsatser, der har været, i høj grad har været fokuseret på at støtte elever med en lavere social baggrund, så man måske har overset andre elever, der var presset”, siger Jacob Højgaard Christensen.
Han peger således på, at de elever i undersøgelsen, som oplevede den største nedgang i trivsel under nedlukningerne, var dem, der normalt havde et meget aktivt fritidsliv, men som under nedlukningerne var helt afskåret fra dette. De oplevede imidlertid den mindste grad af støtte. Der er samtidig en kønsmæssig skævhed, hvor en større andel af pigerne end drengene har været blandt de mest udfordrede i undersøgelsen. Jacob Højgaard Christensen påpeger afsluttende:
”Undersøgelsen blev gennemført efter den første nedlukning og før den anden og meget længere nedlukning var slut, så det er meget væsentligt at understreget, at vi har behov for at få belyst, om vi i tilstrækkelig grad har fået samlet op på eleverne både trivselsmæssigt og fagligt, nu hvor vi igen er gået tilbage til en hverdag uden restriktioner og nedlukninger af skolerne.”
Om undersøgelsen
Undersøgelsen Responses to Educational Disruption Survey (REDS) er baseret på data indsamlet på tværs af 11 lande i samarbejde med International Association for the Evaluation of Student Achievement (IEA). Studiet er en international komparativ spørgeskemaundersøgelse, der præsenterer viden om, hvordan de omfattende konsekvenser som coronapandemien medførte, har påvirket grundskolen.
De danske resultater præsenteres ved et gratis webinar mandag den 21. februar kl. 15.
De danske resultater er desuden samlet i bogen Skolen under coronapandemien - Danske resultater fra REDS-undersøgelsen 2020-21 som er skrevet af Jacob Højgaard Christensen, Jeppe Bundsgaard, Christian Christrup Kjeldsen og Morten Pettersson.
Hør også podcasten ’Skolen under coronapandemien’ i serien ’Fagbøger, der giver genlyd’