Aarhus Universitets logo
Et stort fokus på tidlige forebyggende indsatser og sociale underretninger sætter pædagoger i daginstitutioner i en svær og samtidig helt afgørende rolle. I en ny bog forsøger forskere at ruste pædagogerne til den komplekse opgave.
Forældre med lange videregående uddannelser er mere aktive, når de skal vælge skole til deres barn sammenlignet med andre forældre. Denne forskel i skolevalgsstrategier er dog ikke et udtryk for, at højtuddannede forældre ønsker noget andet af deres barns skole end andre forældre, og det fører kun i begrænset omfang til, at de vælger anderledes mellem offentlige og private skoletilbud.
Regeringen har afsat 1 milliard kroner til et 1.000-dages-program, som skal hjælpe udsatte børn og deres familier i de første leveår. Men hvilke indsatser er der brug for? Forskere fra DPU, Aarhus Universitet giver i magasinet Asterisk en række bud. Specialisering på pædagoguddannelsen og tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejen og pædagogerne i vuggestuen er to af dem.
Fordommene er mange, når man taler om unge udsatte mødre. Men for en del af dem, er moderskabet et aktivt valg, hvor de unge kvinder ønsker at give deres børn en væsentlig bedre opvækst end de selv har haft. Ny rapport fra DPU om mødrenes egne livsfortællinger giver et nuanceret billede af en gruppe unge, der har været alvorligt udfordrede i deres opvækst, men som er opsatte på at gøre det langt bedre end deres egne forældre
Forældre, lærere, skoleledere og andre har alle en fælles opgave med at sikre gode deltagelsesmuligheder og læringsmuligheder for børn i skolen, men de kommer med et forskelligt indblik og forskellige opgaver. Det er et grundvilkår, men det kan undertiden føre til fastlåste konflikter i børns skoleliv. Ny bog belyser de forskellige perspektiver og undersøger de grundbetingelser som lærere, pædagoger, forældre, børn og andre agerer ud fra i skolen.
Børne- og socialminister Mai Mercado har netop lanceret ’Opdragelsesdebatten’, der skal sætte gang i en bred debat blandt danskerne om børneopdragelse og samtidig gøre debatten mere oplyst. Til at hjælpe debatten i gang har hun nedsat et panel af eksperter og meningsdannere, hvor Claus Holm, institutleder ved DPU, Aarhus Universitet er udpeget til at deltage.
Den lige vej til støtteundervisning i folkeskolen går gennem diagnoser. Det viser en ny forskningsrapport fra DPU, Aarhus Universitet, som professor Niels Egelund står bag. Han ser en fare for, at den udvikling får lærere og forældre til bevidst at opsøge diagnoserne.
Idrætsklasser skaber rum for, at skole og sport kan gå op i en højere enhed. Alligevel er tendensen, at unge sportstalenter i overgangen til ungdomsuddannelse prioriterer skolen højere end sporten. Det rammer idrætsklubberne, der som del af deres tiltræknings- og fastholdelsesstrategi må give endnu mere plads til de unges uddannelse. Sådan lyder konklusionen i en ny forskningsrapport fra DPU, Aarhus Universitet.
Forældresamarbejde i dagtilbud, på skoler og i hjemmet øger socialt udsatte børn og unges læring, udvikling og trivsel. Det viser en ny forskningskortlægning fra DPU, Aarhus Universitet.
Et nyt review, udarbejdet af forskergruppen omkring Morris Zwi, undersøger om interventionsprogrammer til forældre til børn med ADHD er effektive, når det gælder reducering af børnenes ADHD-relaterede adfærd og associerede problemer som eksempelvis indlæringsproblemer. Reviewet peger på, at en indsats til forældre til børn med ADHD kan have en gavnlig effekt på børnenes adfærd. Interventionen kan også være med til at sænke stressniveauet hos forældre til disse børn, og forbedre forældrenes selvtillid.
Forskergruppen omkring Alison Niccols har i dette review sat sig for at undersøge betydningen af såkaldte integrerede interventionsprogrammer, der retter sig mod kvinder med stofmisbrugsproblemer og deres børns trivsel. Forfatterne undersøger betydningen af interventionen for barnets udvikling, vækst og dets emotionelle og adfærdsmæssige reaktioner. Reviewets resultater peger på en positiv effekt af integrerede programmer for kvinder med stofmisbrugsproblemer og deres børns trivsel.
Når børn klarer sig dårligt i skolen, må forældrene på banen. Det lyder som en selvfølge, men sådan har det ikke altid været. I bogen "Har vi en aftale" viser DPU-forsker Hanne Knudsen, hvordan ideen om "den ansvarstagende familie" kun er ti år gammel - og hvordan den i praksis fører til dilemmaer for lærere og forældre. Bogen præsenteres ved et åbent debatmøde på DPU 24. marts med bl.a. Socialdemokraternes uddannelsespolitiske ordfører Christine Antorini.
Familien blev fejlagtigt dømt ude, da børnene kom i institution og forældrene på arbejdsmarkedet. Nu er den tilbage, men familielivet er i mellemtiden blevet afhængigt af, hvad der sker uden for familien – i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud. Hvis vi vil forstå, hvad der sker i familierne i dag, er vi derfor nødt til at kigge rundt om familierne.
Hvad er det mon for en forskning, der ligger til grund for beslutningen om at straffe familierne økonomisk, når børn har langvarige problemer med fravær – også kaldet skolevægring?
Et nyt forskningsprojekt sætter fokus på samarbejdet mellem pædagoger og forældre og på det konsensusideal, som begge parter efterstræber. Men idealet bliver udfordret i de situationer, hvor børn har behov for ekstra støtte.
Hverdagen i børnefamilier er sjældent præget af ren harmoni. Alligevel holder mange forældre fast i et konfliktfrit omsorgsideal. Men konflikter er en naturlig del af det at drage omsorg.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 86 fra juni 2018 om leg.
Udgangspunktet for den verserende opdragelsesdebat er forkert – opdragelsesansvaret og -opgaven er ikke kun forældrenes, men er i høj grad også delt ud på de institutioner, hvor børnene tilbringer meget af deres tid. Sådan lyder det fra DPU-forsker Karen Ida Dannesboe, der på baggrund af sin forskning opfordrer til en mere nuanceret debat om opdragelse.
Når børn oplever problemer i skolen, er der for meget fokus på placering af skyld og ansvar, og det låser konflikterne frem for at løse dem.
Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Univesitet, nr. 82, juni 2017, om bæredygtighed.
Denne artikel fokuserer på forskellige typer af fællesskaber, der legitimeres gennem vores opvækst.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 81, marts 2017, om manglen på ledelse.
Der kan herske uklarhed i forhold til, hvem der træffer beslutninger i de tværfaglige samarbejder i skolen.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 68 fra december 2013 om mere skoleparate børn.
Standarder, screening og systematiske metoder i dagtilbud kan gøre børn mere skoleparate, men det kræver solide pædagogiske indsatser. Det er budskabet fra Camilla Brørup Dyssegaard, der står bag en ny undersøgelse om skoleparathed.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 66 fra juni 2013 om forældres lærerrolle.
Giv karakterer derhjemme, forstå dine børns kompetencer og mød de andre mødre for at løse klassens konflikter. I dag er ambitionen, at forældre skal overtage skolens logik og se sig selv med pædagogiske øjne, siger lektor Hanne Knudsen.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 64 fra december 2012 om digitalisering.
Nyhedsbreve, ugeplaner og påmindelser om alt fra lektier til skæld ud er blevet hverdag i forældres mailboks. Online-kommunikation gør skolen grænseløs og kræver familiens engagement 24 timer i døgnet, mener ph.d. Karen Ida Dannesboe.
20 procent af de danske børn får ikke den fornødne opmærksomhed og stimulering fra deres forældre, og det kan ses i deres hjerner. De skrumper. Hvilke pædagogiske metoder støtter bedst de udsatte børns hjerneudvikling?
Det er aldrig samfundets skyld, når indvandrerdrenge laver ballade. Det er forældrenes ansvar, lyder samfundets dom. Men forældreansvar forudsætter indflydelse - og det har etniske minoritetsforældre ikke meget af. To forskere beretter om en problemstilling, der er blevet etnificeret.
Engang gik grænsen mellem skole og hjem ved skolens port. I dag outsourcer skolen stadig mere ansvar til forældre. Er det godt for skolen, eller trækker det handlekraften ud af lærerne? Og hvor går grænsen for, hvad forældrene skal blande sig i?
Forældre, pædagoger, lærere og andre aktører skal blive bedre til at dele opgaverne imellem sig og udvide de ofte alt for snævre idealer for det gode børneliv og det gode forældreskab. Det mener to DPU-forskere.
Dorte Kousholt og Lars Dencik om vor tids forældre, deres børn og hverdagens dilemmaer. Hvad vil forældre gerne give videre til deres børn ? og hvori består forældreansvaret i dag?
