”Vi støder tit på, at bag problemer, der i udgangspunktet opfattes som noget, der har med et enkelt barn eller en enkelt lærer at gøre, ligger konflikter mellem børnene, lærerne, i forældregruppen eller i forhold til ledelsen,” siger Dorte Kousholt fra DPU, Aarhus Universitet.

Hun har sammen med en række andre forskere igennem de seneste fire år undersøgt børns deltagelsesmuligheder og inklusion i skolen set fra børns, læreres, pædagogers, forældres, psykologers og skolelederes perspektiver.  

”Det har i flere forskningsprojekter været tydeligt, hvordan udfordringer i voksnes samarbejde om børns udvikling og trivsel handler om, at problemerne bliver forstået forskelligt, og at der er konflikter om placering af skyld og ansvar. Derfor har der været behov for at undersøge vanskeligheder og konflikter i skolen set fra alle de forskellige involverede parter”, siger Dorte Kousholt.

Resultaterne af forskningsprojektet er nu samlet i bogen ”Konflikter om børns skoleliv”, som præsenteres ved en konference på Roskilde Universitet den 25. april.

En grundbetingelse

Skolens hverdagsliv er et mylder af socialt liv, fællesskaber, faglighed, venskaber og sjov. Men det kan samtidig også rumme personlige læringsvanskeligheder, isolation og eksklusion, og både lærere og forældre kan opleve afmagt i forbindelse med problemer, som er vanskelige at løse.

Forskerne har derfor været optaget af forbindelsen mellem, hvordan sociale konflikter i skolen håndteres, og hvordan børn kan opleve vanskelige deltagelsesbetingelser og personlige konflikter i deres skoleliv.

”Når konflikter i skolen bliver diskuteret, så ender vi tit i en ’enten-eller-tænkning’, hvor det handler om at udpege, hvem der gør det forkert. Er det bestemte lærere, er det forældregruppen, eller er de enkelte børn blevet særlig umulige? Problemer bliver forskudt mellem steder og kan f.eks. komme til at handle om diagnoser eller nutidens dårlige forældre. Dermed fremstår de nærmest uløselige”, siger Lærke Testmann fra DPU, Aarhus Universitet, der i bogen belyser inklusion og konflikter i skolen set fra børnenes perspektiver.

Forskerne ser dermed ikke på konflikter som udtryk for ’fejl i maskineriet’, hvor parterne bare skal blive enige, men derimod som en grundbetingelse og en mulighed for at lære om, hvilke udfordringer de forskellige parter oplever på baggrund af deres forskellige typer af opgaver og ansvar.

”Konflikter i skolen er i den forstand en prisme, der kan kaste lys på samspillet mellem børn, forældre, lærere, pædagoger, psykologer og skoleledere i skolen som en konfliktuel praksis. Det giver mulighed for at forstå børns skolevanskeligheder i al deres kompleksitet og bevægelighed og betingelserne og handlemulighederne for de voksne omkring børnene”, siger Lærke Testmann.

Børn har én samlet dag

”Børn har en hverdag, hvor familie, skoleliv og fritidsliv er tæt forbundet. Forhold det ene sted træder med ind i det andet. De er i et socialt liv, hvor rammerne er den samme børnegruppe hver dag, hvis de er i en almindelig skoleklasse. I deres skoledag følges de således med de samme børn fra de møder om morgenen til de går hjem om eftermiddagen. Og i deres fritidsaktiviteter er de måske også sammen med nogle af de samme børn. I løbet af den dag møder de så forskellige voksne i undervisningen og fritiden”, siger Lærke Testmann og fortsætter: 

”Børnene har et perspektiv, der handler om hele dagen, hvor de både skal fungere socialt i børnegruppen og leve op til nogle krav, som bliver stillet i undervisningen. Det er faktisk en ret vanskelig opgave for mange børn”.

Lærerne og pædagogerne på deres side træder ind og ud af en afgrænset del af børnenes dag, men de skal her formå at skabe gode læringsmuligheder og deltagelsesmuligheder for børnene.

”Børnene arbejder på at skabe sammenhæng i deres skoleliv. Konflikter i frikvarteret eller omkring hvor man skal sidde i klassen, der kan virke direkte uforståelige, kan f.eks. hænge sammen med at kunne få nogle bestemte samarbejdsrelationer i undervisningen eller finde ind i fællesskaber, man gerne vil være en del af. Forældrene skal på deres side støtte deres barn i et sammenhængende skoleliv, men de har et meget begrænset indblik i hvad der foregår, og tingene kan se meget anderledes ud, når man ser det hjemmefra”, siger Dorte Kousholt

Betingelserne for lærere og forældre

Både Lærke Testmann og Dorte Kousholt understreger, at det er væsentligt at forstå, at det ikke er et spørgsmål om, at nogen i udgangspunktet ønsker at forsimple eller forskyde ansvaret for børns problemer i skolen over på de andre. Men der er nogle betingelser, som begrænser de forskellige aktørers handlerum og muligheder for indsigt.

”Lærerne har f.eks. opgaven med at få undervisningsrummet til at fungere. De ved godt, at de er nødt til at få børnene til at fungere sammen socialt, hvis de skal skabe gode læringsfællesskaber, og at det er vigtigt med et godt forældresamarbejde. Men samtidig skal de agere under nogle vilkår, som de oplever, har gjort de opgaver vanskeligere”, siger Dorte Kousholt.

Hun peger på, at lærernes udfordring er at få organiseret læringsfællesskaber, der får det faglige og sociale samspil til at fungere for nogle børn med nogle meget forskellige deltagelsesbetingelser. Lærerne skal kigge på deres klasser hver dag. De skal forholde sig til, hvor de enkelte børn er, hvordan klassen fungerer og under hvilke betingelser, og hvordan de så skal tilrettelægge hele organiseringen af undervisningen i forhold til det. Men det stadig større fokus på resultater i nationale tests, en stadig mere detaljeret målstyring og ringere tid til forberedelse af undervisningen, sætter lærerne under et pres, der har gjort den opgave vanskeligere.

”Forældrene på deres side er meget bevidste om, at deres eget barns trivsel også hænger sammen med, hvordan resten af klassen har det, og de har også en opfattelse af, at det skal skole og forældre samarbejde om. Men de kan have svært ved at få indblik i, hvad der foregår i skolen”, siger Dorte Kousholt og fortsætter:

”De prøver at tage vare på deres barns trivsel og udvikling på bedste vis, men hvis de mangler indblik i, hvordan deres eget barns vanskeligheder har noget at gøre med resten af klassen, så kan det være vældig svært som forælder at kunne bidrage. Derfor har forældrene brug for, at skolen organiserer samarbejdet på en måde, hvor deres forskellige oplevelser af klassen kommer frem, og hvor der er plads til forskelle”, siger Dorte Kousholt.

Behov for komplekse svar

En rød tråd igennem bogen er således, at hvis man vil undgå, at konflikter bliver fastlåste, så skal man undgå problemforskydninger, hvor problemer individualiseres, eller ansvaret sendes frem og tilbage mellem f.eks. familien og skolen, for det vil ofte gøre det vanskeligere at løse dem.

En anden en pointe er, at ligesom konflikter i skolen kan have komplekse årsager, så kræver de også komplekse indsatser, der lægger sig meget tæt op af det liv, børnene har. Det kræver samarbejde, kommunikation og åbenhed over for andre perspektiver.

”Mange af de lærere, jeg har fulgt, peger på, at samarbejdet med forældrene er meget vigtigt, men også at det kan være meget svært og vanskeligt at gribe fat i. Hvad er det, de skal sætte forældrene til? Lærerne fremhæver, at opbakning fra forældregruppen har stor betydning, men omvendt ses det at skulle organisere samarbejde mellem forældre ikke som en del af den traditionelle opfattelse af lærerfaglighed”, siger Dorte Kousholt.

”Man kan omvendt spørge, hvad det er for rum, der bliver skabt for kommunikation mellem forældrene og mellem forældre og skole. Et godt eksempel er det traditionelle forældremøde. Det er på den ene side et ret unikt rum, hvor forældrene kunne komme på banen med deres forskellige oplevelser af klassen, og hvordan deres børn reagerer forskelligt ind i det, der foregår. Men der er jo ganske få møder og sjældent en særlig åben dagsorden for dem. I stedet bliver det let til information fra lærere til forældrene”, siger Lærke Testmann, som fortsætter:

”Når man f.eks. starter mødet med at fastslå, at nu skal alle være enige om, hvad vi skal snakke om i dag og hvad der konkret er problemet, så har man allerede undergravet den mulighed, der var, for at man kunne præsentere nogle forskellige forståelser af, hvad der egentlig er i spil for børnene i klassen”.

Om bogen:

Konflikter om børns skoleliv er netop udkommet og præsenteres ved konferencen ”Hverdagens skoleliv” den 25. april på Roskilde Universitet.

• Læs mere om bogen hos Dansk Psykologisk forlag