Siden 2016 er der hver sommer på Katrinebjergskolen i Aarhus – ved siden af de to almindelige distriktsklasser – startet to såkaldte Nest-klasser. Ud af 16 elever i klassen har fire autismespektrumforstyrrelser (ASF) i mild grad. Børnene med autisme er normalt begavede, men har udfordringer med socialt samspil, forestillingsevne og kommunikation. De andre elever i klassen er børn fra skoledistriktet, som lige så godt kunne gå i de almindelige distriktsklasser.

Ordet Nest er lånt fra en amerikansk model, der har inspireret kommunen til at prøve kræfter med et anderledes greb på inklusion af elever med autisme. Nest betyder som bekendt rede, og Nest-pædagogikkens omdrejningspunkt er da også at bygge en rede i form af et trygt læringsmiljø med fokus på struktur og forudsigelighed. Desuden er der to voksne i klassen, og undervisningen kører efter en tolærermodel. Filosofien bag Nest er kort fortalt at lave en pædagogik, der kan rumme specielle børn frem for at sende dem, der ikke kan rummes i den almene pædagogik, over i specialpædagogikken.

Erfaringerne med Nest-klasserne er gode. Fra de første 0.-klasser startede i 2016, til de gik på sommerferie i 2. klasse, blev de fulgt af forskere fra blandt andet Trygfondens BørneForskningscenter på Aarhus Universitet. En af dem er Louise Beuchert, der i dag er seniorforsker ved VIVE.

“Det er rigtig interessant at se på resultaterne for de elever, der har autismespektrumforstyrrelser. Allerede efter et år er deres selvregulering forbedret. Både lærerne og forældrene vurderer, at børnene har det godt i hverdagen og har færre vanskeligheder, end da de startede i skole,” fortæller Louise Beuchert.

I undersøgelsen fra Trygfondens BørneForskningscenter blev eleverne fra de to Nest-klasser (otte Nest-børn og deres 22 klassekammerater) sammenlignet med børnene på samme klassetrin i Aarhus Kommunes tre specialklasser (ca. 21 børn) og udvalgte almene klasser med inkluderede børn (ca. 70 børn i alt).

Undersøgelsen kan kun give en indikation af, hvordan børnene i Nest-klasserne har udviklet sig sammenlignet med børn med lignende behov i alternative tilbud. Forskerne kan ikke drage nogen skudsikker konklusion på, om børnene i Nest-klasserne har udviklet sig bedre end børn med lignende behov i alternative tilbud. Dertil er antallet af elever for lille og tidsperioden, de er fulgt i, for kort. Men de kan godt give os nogle indikationer af, hvordan det er gået med børnene i Nest-klasserne.

Fordele for alle

Skudsikker eller ej, så mener forsker ved DPU, Aarhus Universitet, Louise Bøttcher, at der er meget at komme efter i principperne bag Nest. Især fordi modellen adresserer lige netop de særlige behov, børn med autisme har. For de seneste årtiers fokus på, at alle er forskellige, kan have den slagside, at det bliver svært at tale om dem, der for alvor er anderledes.

“Ideen om nærmest fuld inklusion i alle klasser har sat nogle børn i en klemme. Jeg er på ingen måde fortaler for at komme tilbage til tidligere tiders syn på børn med handicap, men det er absurd at forestille sig, at vi skal indrette et klasselokale, der kan det hele. Og så synes jeg, det er at smide barnet ud med badevandet, hvis vi nægter at tale om, at nogle elever er anderledes. For ja, vi er alle sammen forskellige, men der er altså nogle, der er forskellige på en måde, der kan gøre det ret svært at rumme dem i en den almene pædagogik,” siger Louise Bøttcher.

Og her er Nest-klasserne på Katrinebjergskolen i Aarhus et godt eksempel på, hvordan netop anderledesheden kan adresseres, mener hun.

“De gør lige netop det, jeg efterlyser. Nemlig at vi er nødt til at indrette os med blik for, hvilken type elever vi skal rumme i klasselokalet, og hvilken type tilpasning der så skal til,” siger Louise Bøttcher.

Nest tiltrækker børn med særlige behov

Selv om de almene elever i Nest-klasserne på Katrinebjergskolen generelt klarer sig lige så godt eller bedre end deres jævnaldrende på samme klassetrin, ser forskerne også eksempler på det modsatte. Det behøver dog ikke have noget med selve pædagogikken at gøre, fortæller Louise Beuchert.

“Fx bemærkede vi efter det første år, at eleverne i Nest-klasserne ikke var helt på niveau sprogligt med deres jævnaldrende i almene klasser med inkluderede elever. Vi kom frem til, at det kunne skyldes, at Nest-børnene havde udfordringer, allerede da de startede i skolen. Tre til fem af børnene blev vurderet til at have brug for en sprogindsats, da de startede i klassen. Det vil altså sige, at de to lærere, der var i Nest-klassen, ikke kun skulle tage højde for børn med autisme, men også for børn med brug for en anden ekstra indsats. Og vi ved fra anden forskning, at hvis lidt over halvdelen i en klasse har udfordringer, og der måske også er forskellige problemstillinger, så er det vanskeligt,” siger hun og fortsætter:

”Fordelen ved Nest-programmet er jo, at der bruges pædagogiske redskaber, som forskning viser, er særligt gode for børn med autisme. Så hvis man også har to elever, der har brug for en sprogindsats, og to elever, der er særligt sensitive, så er det nogle andre pædagogiske redskaber, man som lærer skal bruge for at arbejde med dem. Det kan lige pludselig være mange ting, du som lærer skal nå at have med i din undervisning.”

Allerede tidligt i evalueringen blev forskerne opmærksomme på, at nogle af de distriktselever uden autisme, der var i klassen, måske havde nogle andre udfordringer. Forklaringen er relativt enkel. Det er nemlig forældrene, der vælger at sende deres børn i en Nest-klasse frem for en gængs 0.-klasse. Og nogle forældre har formentlig tilvalgt Nest-klassen ud fra en idé om, at deres barn ville få glæde af gå i en lille klasse med meget struktur.

“Mit indtryk er, at Aarhus Kommune i de efterfølgende årgange i højere grad har set på hvilke forældre og elever, det er, der har sagt ja til at gå i en Nest-klasse, sådan at balancen er blevet bedre,” siger Louise Beuchert.

Ikke en løsning for alle

Selv om erfaringerne med Nest i Aarhus er gode, er det ikke sådan, at modellen uden videre kan bredes ud i alle tilbud til børn med autismespektrumforstyrrelser. Louise Bøttcher fra DPU, Aarhus Universitet, minder om, at børnene er omhyggeligt håndplukket til projektet.

“Man kan ikke sige, at nu har vi fundet løsningen eller den helt gængse model for, hvordan elever med autismespektrumforstyrrelser kan blive inkluderet i skoler. Det er en ganske særlig og meget velfungerende gruppe, de har fat i. Udvælgelseskriteriet er blandt andet, at børnene skal have et forventeligt normalt indlæringsniveau, hvilket et sted mellem en tredjedel og en fjerdedel af børn med autismespektrumforstyrrelse har. Et andet kriterium er, at børnene sprogligt skal være ret velfungerende. Mindre end halvdelen vil kunne leve op til det niveau. Det tager ikke glansen af løsningen, det er bare ikke en løsning for alle,” siger Louise Bøttcher.

Hun peger på en anden interessant model for inklusion af elever med autisme. Nemlig det, der startede som ‘aspergerklasser’ med rod i Herning Kommune for 20 år siden. Ideen er at lave en klasse kun til elever med autismespektrumforstyrrelser på det almindelige gymnasium, og den er siden blevet bredt ud til andre ungdomsuddannelser. Ligesom Nest er det en model, der er rettet mod de mest velfungerende autister.

“Eleverne kommer både fra almenområdet og specialområdet og er på samme måde som i Nest-klasserne nøje udvalgt. Men den pædagogik, skolerne kører med i de særlige klasser, er en tand længere væk fra almenområdet end Nest. Alle elever modtager fx skræddersyet individuel vejledning, og det er nødvendigt, for at de kan fungere. Så udover at de har elementer, der ligner Nest-klasserne meget, såsom at det skal være trygt, forudsigeligt, et fast lokale, orden og ikke for meget støj, er der også støtte målrettet den enkelte elev. Men selv om eleverne når frem til den på en anden måde, tager de præcis den samme eksamen som alle andre på uddannelsen,” fortæller Louise Bøttcher.

Når de unge i de særlige klasser har brug for mere støtte, skyldes det også, at de træder ind på ungdomsuddannelserne med problematikker, der knytter sig til deres tidligere skoleerfaringer. Mange af eleverne har oplevet perioder med skolevægring eller problemer med angst, stress eller depression. Deres skoleerfaringer er typisk dårlige.

“Det er rigtig ofte problemer, der er vokset meget over tid. Og måske har det skoletilbud, eleverne har gået i tidligere, været alt andet end optimalt, fordi der ikke er blevet taget hensyn til deres måde at fungere på. Børn med autismespektrumforstyrrelse bliver hurtigt stressede og trækker sig tilbage, så der skal støtte til, for at de kan gennemføre skolen,” fortæller Louise Bøttcher.

Hellere forebygge end reparere

Netop fordi problemerne vokser over tid, er der åbenlyse fordele ved at sætte tidligt ind med fx Nest-klasser i stedet for først at sætte ind, når problemerne med skolevægring, angst og stress opstår. For det er meget sværere at reparere, end det er at forebygge, pointerer Louise Bøttcher.

“Både Nest og modellen med særlige klasser på ungdomsuddannelser er eksempler på, at der er nogle, der har tænkt kreativt og taget højde for de udfordringer, børnene har. De placerer sig et sted mellem special- og almenområdet på lidt forskellig vis. Problemet på mange specialskoler eller specialklasser er, at eleverne ikke når frem til samme niveau som eleverne i de almene skoler, og så er man fuldstændig diskvalificeret fremover og kan ikke komme videre i uddannelsessystemet,” siger Louise Bøttcher og peger på, at de kreative løsninger kunne være en vej, flere kommuner med fordel kunne lade sig inspirere af:

“Det behøver ikke være alle skoler, der har sådanne klasser, men alle kommuner kunne have skoler, der havde et lignende tilbud.” 

Ligesom Louise Beuchert fremhæver hun det interessante i, at trivslen i Nest-klasserne hos eleverne med autismespektrumforstyrrelse er større end trivslen hos tilsvarende elever i specialklasser.

“Vi kan koble de resultater sammen med bevidstheden om, hvad der sker, når eleverne ikke har trivedes i grundskolen og derfor kommer videre på ungdomsuddannelserne med psykiatriske overbygninger som angst og depression oven i deres autismespektrumforstyrrelser,” siger Louise Bøttcher.

Og selv om Nest-klassernes tilbud om en tryg rede måske ikke er strengt nødvendig for alle børn, er den god for langt de fleste.

“Struktur og forudsigelighed er okay, så længe vi ikke er ovre i scener a la filmen Rainman. Der er jo nogle med autismespektrumsforstyrrelser, som har brug for, at alt er på klokkeslæt. For andre børn vil det ikke give mening at sidde og vente fem minutter på, at klokken bliver noget bestemt, hvis man er færdig med sin opgave. Men det niveau af struktur og forudsigelighed, eleverne i Nest-klasserne har brug for, tror jeg måske passer mange andre børn rigtig udmærket,“ siger Louise Bøttcher.