DPU

Aarhus Universitets segl

Skabelsen af den demokratiske elev

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 70 fra juni 2014 om demokratiet i skolen. Engang skulle de tie stille, i dag bliver de hørt langt ind den politiske inderkreds. Alligevel har vi måske udviklet knap så demokratisk en skoleelev, som det ellers var meningen, med oprettelsen af elevråd, klassens time og samfundsfag på skemaet, lyder det fra adjunkt Iben Vyff.

En dreng i grønternet skjorte skiller sig synligt ud fra de mørke jakkesæt, som sidder skulder ved skulder på Marienborg i september 2010. Statsminister Lars Løkke Rasmussen diskuterer fremtidens folkeskole med alle de centrale aktører på området, og for første gang nogensinde inkluderer det også dem, det hele handler om. Eleverne.