DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nye anbefalinger til at styrke arbejdet med mangfoldighed i madkundskab

Vores smag og spisevaner er vidt forskellige og afspejler både forskelle i kulturelle ritualer og traditioner og personlige holdninger og præferencer. Forskere fra DPU, Aarhus Universitet har sammen med professionshøjskolerne undersøgt, hvordan landets lærere arbejder med mangfoldigheden af mad, smag og måltidskulturer i faget madkundskab. I en ny rapport giver de desuden en række anbefalinger til, hvordan undervisningen i madmæssig mangfoldighed kan styrkes.


Mangfoldighed er blevet et samfundsvilkår, der også viser sig i forhold til mad. Den influerer på vores individuelle smagsoplevelser og vores mad- og måltidsfælleskaber – og den kommer også til udtryk i faget madkundskab i skolen.

Karen Wistoft, professor ved DPU, Aarhus Universitet og leder af Akademi for Madkundskabsdidaktik og af forskerteamet bag undersøgelsen, siger:

”I et samfund, hvor befolkningen har mange forskellige kulturelle rødder, spiser vi også forskelligt – vi har forskellige smagsmæssige præferencer, og vi har forskellige mad- og måltidstraditioner. Formålet med at undervise i madmæssig mangfoldighed i madkundskab i skolen er, at eleverne lærer at forstå, hvad der har skabt deres smag, samtidig med at de lærer at vise forståelse for og tage hensyn til andres. Eleverne skal også lære at tage stilling til egne madvalg og forstå, hvordan mad og måltider varierer afhængigt af overbevisninger og kulturer.”

Hvordan landets madkundskabslærere så gør dette i praksis, har sundhedspædagogiske og didaktiske forskere fra DPU, Aarhus Universitet, og lektorer i madkundskab fra landets seks professionshøjskoler undersøgt over en toårig periode. Resultaterne præsenteres nu i rapporten ’Madmæssig mangfoldighed i Madkundskab’, der også indeholder en række anbefalinger til, hvordan undervisningen i madmæssig mangfoldighed i madkundskab kan styrkes.

”Vi har undersøgt, hvordan lærerne integrerer og praktiserer madmæssig mangfoldighed i madkundskab, og hvordan eleverne – ifølge lærerne – forholder sig til forskellige mad- og måltidshensyn. Vi har også spurgt lærerne, hvilke hensyn de tager til eleverne, hvilke hensyn de mener, de bør tage, og hvad de gør som lærere, hvis der er mad, de ikke selv spiser,” siger Karen Wistoft.

Mangfoldighed som didaktisk mulighed – og udfordring

Faget madkundskab udvikler og forandrer sig i takt med samfundets udvikling og den madmæssige mangfoldighed, der følger med. Men hvad vil det egentlig sige?

”Madmæssig mangfoldighed betyder, at mennesker har forskellige smagspræferencer og spiser på forskellige måder i forskellige anledninger på forskellige tider. Lærerne skal både udvikle elevernes sans for mangfoldighed, men også håndtere den didaktiske udfordring det er at undervise elever, der af forskellige årsager ikke spiser bestemte madvarer – årsager, der kan handle om alt fra sundhed, religion og smagspræferencer til dyrevelfærd, bæredygtighed og klimaforandringer – ligesom det fx kan skyldes allergi og diabetes eller simpelthen frygt for smitsomme sygdomme,” siger Karen Wistoft.

Bevidste madvalg

Rapporten indeholder en lang række både principielle og konkrete anbefalinger, der kan supplere Børne- og Undervisningsministeriets undervisningsvejledning for faget madkundskab.

”Vi håber, anbefalingerne kan inspirere lærere, undervisere og andre, der arbejder pædagogisk med mad, smag og måltider og støtte deres didaktiske valg og begrundelser,” siger Karen Wistoft.

Rapporten anbefaler bl.a. en madkundskabsdidaktik, der gør op med, at man skal prøve at få eleverne til at smage eller spise noget bestemt.

”Målet for læringen i faget bør være, at eleverne bliver bevidste om madmæssig mangfoldighed, så de bliver i stand til at træffe begrundede og reflekterede madvalg. Undervisningen bør derfor også rumme mulighed for at eksperimentere, så eleverne lærer at forstå og forholde sig til diversiteten af mad, smag og måltidskultur gennem udvidet fødevarebevidsthed, madlavnings- og smagskompetence,” siger Karen Wistoft.

Madkundskab er ikke kun et fag om mad. Det er vigtigt, at faget også inddrager spørgsmål om personlig og kulturel identitet, og hvordan det hænger sammen med smagspræferencer. Eleverne skal derfor have mulighed for at repræsentere deres forskellige mad- og måltidskulturer, og undervisningen bør inkludere elevernes forskellige måder at spise på, deres måltidnormer og deres smagspræferencer.

Fakta

Rapporten er udgivet med støtte fra Nordea Fonden.

Undersøgelsen er lavet i regi af Smag for Livet-centret og gennemført af Akademi for Madkundskabsdidaktik ved DPU, Aarhus Universitet.

Metodisk bygger undersøgelsen på gennemgang af international forskning på området, spørgeskemaundersøgelse blandt landets madkundskabslærere på både folkeskoler og friskoler, individuelle interview med madkundskabslærere fra landets fem regioner og case-beskrivelser fra undervisningen i madmæssig mangfoldighed på læreruddannelsen.

Kontakt

Karen Wistoft, professor ved DPU, Aarhus Universitet, projektleder og bestyrelsesformand for Akademi for Madkundskabsdidaktik.

T: 26 13 26 53

E: kawi@edu.au.dk