DPU

Aarhus Universitets segl

Fokus på børns alder er forældet

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 71 fra september 2014 om fokusset på børns alder. Idéen om at se børns udvikling tæt knyttet til deres alder er gammeldags, mener den australske professor Marilyn Fleer. Når skoler og institutioner inddeler børn slavisk i alderstrin, bliver vi blinde for en masse andre perspektiver og motiver hos børnene.

På de pangfarvede æsker i legetøjsbutikken afslører store tal på pakken ofte tydeligt hvilken alder, legetøjet er beregnet til. UNO-kortspillet er til 7+, Barbie-filmen er til 3+, LEGO Star Wars-pakken er til 8+. Og det er jo egentlig praktisk med aldersanvisninger, så man ikke skyder helt ved siden af barnets udvikling med legetøjet.