Læringsprogrammet ’Lær for livet’ blev initieret af Egmont Fonden i 2013. Gennem intensive læringsforløb og mentorordninger er målet at styrke anbragte børns skolefaglige og trivselsmæssige udvikling, så flere kan starte på en ungdomsuddannelse efter grundskolen.

”En af de unikke ting ved ’Lær for livet’ er, at programmets mentorordning fra starten var designet som et længerevarende tilbud til børnene af helt op til seks års varighed. De længerevarende forløb giver tid til at få skabt en bæredygtig relation mentor og mentorbarn sideløbende med de skolefaglige aktiviteter. Samtidig giver den langvarige mentorordning en mulighed for over en længerevarende periode at følge barnet og tilpasse ordningen barnets udvikling og skiftende behov, både fagligt og socialt” siger Anna Kathrine Frørup fra DPU, Aarhus Universitet, der er en af forfatterne bag den seneste forskningsrapport om ’Lær for livet’.

Rapporten er den femte i rækken af følgeforskningsrapporter om ’Lær for Livet’. Den er metodisk kvalitativt anlagt og belyser programmets tre kerneindsatser, der ud over den frivillige mentorordning, også omfatter ’learning camps’ og forskellige brobygningsindsatser.

Relationen bliver familiær

De anbragte børn har forskellig historik, forudsætninger og behov, men selv om der kan iagttages variationer på tværs af i de individuelle mentorforløb i undersøgelsen, så tegner der sig nogle overordnede mønstre.

”Det langvarige aspekt giver mulighed for at opbygge et stærkt personligt engagement og fælles interesseflader, som er afgørende for et succesfuldt mentorforløb. Man kan sige, at der sker en bevægelse fra at være mentor et par timer om ugen til også at være en ’voksenven’, ” siger Anna Kathrine Frørup.

Hun peger på, at de fleste forløb har et lektiefagligt udgangspunkt, men over tid tager en drejning i retning mod en mere målrettet træning af sociale kompetencer bl.a. med henblik på at styrke barnets livsduelighed i almindelighed såvel som evner til at kunne indgå i forskellige læringssituationer i særdeleshed.

”Relationen mentor og mentorbarn imellem udvikler sig med tiden ofte til at blive af mere familiær karakter, og flere af mentorerne og mentorbørnene vælger at opretholde samværet ud over den tidsramme, ’Lær for Livet’ satte i udgangspunktet,” siger Anna Kathrine Frørup.

”Men mentorrollen rummer dilemmaer,” fortsætter Anna Kathrine Frørup. ”På den ene side er deres rolle tænkt som den engagerede voksenven, hvis resurse i forhold til mentorbarnet er ikke at være en del af de professionelle aktøres domæner, hvad enten det er plejeforældre og pædagoger, skolelærere eller sagsbehandlere. På den anden side er de en del af Lær for Livets mentorkorps med fokuserede opgaver og retningslinjer for deres indsats. Opgaver, der kan forudsætte viden om og mulighed for at have indflydelse på, hvad der sker blandt de mange professionelle aktører rundt om barnet.”

Fakta

’Lær for Livet’ er et seksårigt læringsprogram målrettet anbragte børn. Mange af de børn, der deltager i programmet, står med alvorlige problemer både socialt, skolefagligt og trivselsmæssigt. De er typisk i alderen 9 til 13 år ved starten på ’Lær for Livet’, og er enten i familiepleje eller på døgninstitution/opholdssted.  I tilknytning til projektet bliver er der gennemført følgeforskning af indsatserne, som varetages af DPU, Aarhus Universitet. Følgeforskningen er finansieret af Egmont Fonden.

• Læs mere om projektet og de øvrige rapporter fra følgeforskningen på projektets hjemmeside: projekter.au.dk/laer-for-livet/.

Rapporten Lær for Livet – learning camp modellen, mentorordningen og brobygningsindsatserne er udgivet af DPU, Aarhus Universitet og er skrevet af Anna Kathrine Frørup, Charlotte Lange Hald og Søren Langager.

• Download rapporten 

For yderligere information kontakt:

Anna Kathrine Frørup
E-mail: anka@edu.au.dk
Tlf. 3066 0094.