”At tale om frihed for den enkelte lærer med den nye aftale er lidt en gratis omgang, og det er at give målstyringstrenden for stor vægt.”

Kristine Kabel

En gratis omgang

Det politiske ønske om mere frihed gennemsyrer den nye aftale om folkeskolen – f.eks. i opgøret med målstyring og i arbejdet med at udvikle de nye Folkeskolens Fagplaner. I den forstand er aftalen en reaktion på Folkeskolereformen fra 2014, mener Kristine Kabel.

”Skolereformen afspejlede en trend, hvor man blev mere opmærksom på at arbejde målorienteret, og hvor der derfor blev udviklet rigtig mange mål med et højt detaljeniveau. Da de var obligatoriske, kunne de godt stå i vejen for en mere holistisk tænkning – og for fokus på formål og dialog om formål i klassen. Og jeg tror stadig, folkeskolereformen kan spøge i baggrunden som et bud på en bestemt og snæver måde at tænke mål i undervisningen og progression i et fag på,” siger hun.

Men ifølge Kristine Kabel er det en gratis omgang for politikerne at gøre op med målstyring her. Hun peger på, at de mange videns- og færdighedsmål, der blev indført med skolereformen i 2014, ophørte med at være obligatoriske i 2017. Siden da har de kun være vejledende. Hun peger også på, at de hidtidige Fælles Mål ikke så meget er et instrument til at styre, hvad der foregår i de enkelte klasserum, som et udtryk for hvad der bliver gjort og har værdi i et fag på et bestemt tidspunkt samt for mere generelle pædagogiske og politiske trends.

”Det er jo rent symbolsk at fjerne målene. Og helt bogstaveligt koster det ikke noget at gøre det. At tale om frihed for den enkelte lærer med den nye aftale er derfor lidt en gratis omgang, og det er at give målstyringstrenden for stor vægt. Der er så mange forhold, der spiller en rolle for lærerens frihed, f.eks. forberedelsestid og mulighed for solid efter- og videreuddannelse, som jo faktisk koster penge, men som kan bidrage til, at læreren udvikler sit fagdidaktiske repertoire gennem refleksion og ny inspiration, og dermed har stor betydning for undervisningens kvalitet,” siger hun.

Stol på dig selv

Når lærerne får større frihed til at bruge deres professionelle dømmekraft, vil det samtidig stille højere krav til deres evne til at træffe gode pædagogiske og didaktiske valg, når de skal planlægge deres undervisning og udvælge læremidler, forklarer Lars Emmerik Damgaard Knudsen.

”Vi har været vant til, at skolens funktion har været meget stramt defineret. Det har den været af flere grunde, men det har betydet, at lærernes arbejde har været meget stramt styret hen imod, at eleverne skulle være bedre til at læse og regne osv. Og det har smittet af på valget af læremidler,” siger han og fortæller, at der f.eks. er mange lærere, der har fravalgt et semantisk læremiddel som ’Åben Skole’, fordi der ikke er samme garanti for at opfylde sine mål i dansk eller samfundsfag i et eksternt læringsmiljø som hjemme i klasseværelset.Færre læringsmål og større tillid til lærerens professionelle dømmekraft vil på sigt ikke bare skabe friere, men også bedre og mere engagerede lærere, vurderer Lars Emmerik Damgaard Knudsen. Men omstillingen vil kræve tid og tålmodighed.

”Ser vi på, hvad der skaber jobtilfredshed, så er det først og fremmest, at man har indflydelse på sit arbejde, og at der er tillid til, at man gør det godt. Men det vil ikke blive ’plug and play’. Omstillingen vil blive udfordrende særligt for de lærere, der har været vant til noget, der er strammere styret. Nu skal de stole på sig selv,” siger han.

”Den professionelle dømmekraft er udstrakt mellem nationale krav og vilkår på den ene side og på den anden side lokale, kontekstafhængige situationer, som man som lærer skal kunne aflæse for at kunne træffe gode valg”

Lars Emmerik
Damgaard Knudsen

Kvalitet og etik hænger sammen

Vi vender tilbage til den omstilling, der venter ude på skolerne, men lad os først få på plads, hvad der ifølge Lars Emmerik Damgaard Knudsen ligger i den professionelle dømmekraft, der i højere grad vil komme i spil.

Lærerens professionelle dømmekraft er stærkt knyttet til lærerens rolle og funktion i samfundet, forklarer han. Ligesom i forhold til f.eks. sygeplejersker, jurister og præster ’forlænger’ staten sig selv ind i lærerprofessionen og uddelegerer et ansvar. Men fordi staten ikke hele tiden kan tage stilling til lærerens faglige dømmekraft, investerer samfundet i uddannelse. Dermed kommer læreruddannelsen til at stå centralt i forhold til lærerens professionelle dømmekraft.

”Den skal uddanne lærerne til at imødekomme statens krav til undervisningens kvalitet, men også til at realisere en dansk og skandinavisk velfærdsværdi i skolen. Det er den del, der ikke handler om faglige mål, men om at læreren med sin etik er i stand til at aflæse en pædagogisk situation og anvende de midler, som matcher elevernes forudsætninger og udviklingsmuligheder. Det er et menneskeperspektiv, kan man sige.”

Netop forholdet mellem undervisningens kvalitet og lærerens etik står centralt i den professionelle dømmekraft.

”I et skandinavisk velfærdssystem vil kvalitet og lærerens etik altid hænge sammen. Vi kan godt have succesfuld undervisning, hvor man opfylder alle mål, men det er ikke nødvendigvis god undervisning. Den skal også være relevant og inddragende for eleverne. Man kan derfor sige, at den professionelle dømmekraft er udstrakt mellem nationale krav og vilkår på den ene side og på den anden side lokale, kontekstafhængige situationer, som man som lærer skal kunne aflæse for at kunne træffe gode valg,” siger Lars Emmerik Damgaard Knudsen og fremhæver, at det netop er den del af den professionelle dømmekraft, der handler om lærerens etik, der vil blive stillet højere krav til, hvis styringen oppe fra bliver mindre.

”Jeg vil gætte på, at der vil være en større brug af eksterne læringsmiljøer om nogle år, når friheden til professionel dømmekraft er slået igennem.”

Lars Emmerik
Damgaard Knudsen

Modet til at stille sig åben

For at anskueliggøre, hvad han mener med det, vender Lars Emmerik Damgaard Knudsen tilbage til Åben Skole, som han har forsket i.

Det er et initiativ, der blev indført med skolereformen i 2014, hvor eksterne aktører som museer, naturcentre eller lokale virksomheder bidrager til at opfylde skolens formål og mål. Men lige nu bliver Åben Skole kun brugt af cirka halvdelen af kommunerne.

”Der er meget positivt at sige om de eksterne læringsmiljøer: De er autentiske, der er reelle problemstillinger, og eleverne møder høje fagligheder og stærk tværfaglighed og bliver udfordret på nye måder. Alligevel bliver de fravalgt af en del lærere. Blandt andet fordi de er usikre på, om de får tilstrækkeligt ud af det pædagogisk, og fordi der ikke er samme garanti for at kunne opfylde læringsmålene, når man besøger en fiskekutter, som der er hjemme i klasseværelset,” siger han og fortsætter:

”Vi har lavet nogle analyser af, hvad der gør sig gældende for de lærere, der alligevel bruger Åben Skole. Og det har vist sig at handle om tolerance. Om man er tolerant over for undervisningsmiljøer, der er anderledes, og om man evner at stå i en vibrerende udspændthed mellem ’spilder jeg tiden? ’ og ’det her er fantastisk’,” siger han og fremhæver, at brugen af eksterne læringsmiljøer derfor taler ind i en virkelighed, hvor der er større frihed til den professionelle dømmekraft.

”Jeg vil gætte på, at der vil være en større brug af eksterne læringsmiljøer om nogle år, når friheden til professionel dømmekraft er slået igennem. Ligesom vi vil se lærerne agere mere frit i deres didaktiske og pædagogiske valg i klasserummet. Men skal klasserummet i højere grad styres af en lærer, der tør stille sig åben, kræver det en høj etisk integritet og tillid til egen dømmekraft. Og her tror jeg, vi vil se barrierer i starten, fordi man har været så vant til mål og styring,” siger han.

Frihed til at håndtere kompleksitetseksplosioner

I sit bud på, hvad dømmekraft er, fremhæver Kristine Kabel, at den først og fremmest er en sammensat størrelse. Den afhænger af kundskaber, erfaringer og refleksionskompetencer, den handler om fagdidaktiske kundskaber, viden om stoffet og måder at undervise i det på samt erfaringer med at tage forskellige valg i forskellige undervisningssituationer. Og så handler den ikke mindst om at have indsigt i netop de elever og den klasse, læreren aktuelt underviser.

”Ligegyldigt hvor forberedt man er som lærer, består undervisning også af dét, en lærer i et af mine forskningsprojekter har beskrevet som en kompleksitetseksplosion, hvor man lynhurtigt skal reflektere og tage stilling. Det gælder ikke mindst undervisning, hvor man inviterer elever ind til at bidrage med erfaringer og fortolkninger. Sådan en undervisning kan tage mange veje, hvor læreren løbende både skal være fuldt til stede og afveje næste skridt i forhold til, hvor eleverne er, hvad nu med Viola ovre i hjørnet, hvornår ringer klokken osv. Når man udøver dømmekraft, sker det altid i et klasserum, og det, der foregår her, er jo aldrig frit svævende, men påvirkes af en række forhold,” siger Kristine Kabel.

Fag i forandring

Når man taler om lærerens frihed, handler det naturligvis om, hvad den enkelte lærer gerne vil med eleverne – men nok så vigtigt også om, hvad skolen vil med dem og hvorfor, og hvad det betyder for de enkelte fag. Og fagene forandrer sig i takt med forandringer i samfundet og nye pædagogiske trends.

”Fag er foranderlige. De ændrer sig ikke kun, når der kommer nye nationale læreplaner. Den undervisning, der foregår i klasserummet, er ofte traditionsbundet, men udvikler sig samtidig i dialog med f.eks. pædagogiske trends, test og eksamensformater, ” siger hun.

Et fag som dansk er tæt forbundet med det omgivende samfund, og det har stor betydning for faget, hvilke tekster vi omgiver os med og læser, og hvordan vi kommunikerer i samfundet.

Som et andet eksempel nævner hun afgangsprøverne efter 9. klasse. De bliver til i en vekselvirkning med fagene, som de udspiller sig i klasserummet, og afspejler nogle forestillinger om, hvad der har værdi i fagene. Men samtidig kan de have en fastlåsende indflydelse på lærerens undervisning, forklarer Kristine Kabel.

De faghæfter for fagene, der beskriver læringsmålene, bestemmer med andre ord langt fra alt, hvad der foregår i klasserummet.

”Der er et dialektisk forhold mellem faghæfterne og det, der sker i klasserummet. Faghæfterne afspejler, hvad der gøres og allerede har værdi i faget – og omvendt kan de også påvirke undervisningen. Men der er samtidig en række andre faktorer, der spiller en rolle for, hvad der foregår i klasserummet. Fag forandrer sig, fordi der kommer nye pædagogiske trends, og fordi vores hverdag og samfund forandrer sig,” siger hun.

”Et godt læremiddel er et læremiddel, der støtter læreren i det, hun vil med stoffet, med undervisningsformen, og når hun vurderer, det kan være engagerende og meningsfuldt i forhold til de konkrete elever.”

Kristine Kabel

Styret af læremidler

En af de faktorer, der er med til at forme undervisningen, er læremidler, og Kristine Kabel mener, at netop læremidler i de senere år har fået en mere styrende betydning. Læremidler kan være semantiske, didaktiske eller funktionelle, og et fag som dansk har altid gjort brug af alle tre typer, når lærere har trukket tekster og materialer ind fra hverdags- og kulturlivet. 

”Jeg oplever, at læremidler har fået en større betydning for undervisningen i et fag som dansk end tidligere. Og det, tror jeg, handler om mindre forberedelsestid – og mindre adgang til efter- og videreuddannelse,” siger hun.

Hun fremhæver, at det ikke i sig selv er et problem, at læremidler fylder mere, og at der er mange gode læremidler, men de må aldrig erstatte lærerens rolle.

”Et godt læremiddel er et læremiddel, der støtter læreren i det, hun vil med stoffet, med undervisningsformen, og når hun vurderer, det kan være engagerende og meningsfuldt i forhold til de konkrete elever. Det kan fungere som inspiration og måske være med til at styrke hendes fagdidaktiske kundskaber, men det er vigtigt, at det netop er et hjælpemiddel, der ikke overtager det, der foregår i klassen,” siger hun.

At lærere kan være tilbøjelige til at binde sig til læremidler, er en udfordring, der ikke er blevet mindre med digitale læremidler.

”Der er kommet et større udbud af læremidler fra digitale platforme, som lærerne kan sample fra. Læremidler kan jo være alt fra, at eleverne skal udfylde et skema, til klart udstukne baner for, hvordan et undervisningsforløb foregår – på måder, der ikke kan tage højde for de konkrete elever i en klasse. Hvis den type læremidler får lov at overtage, hvad der foregår, er der en risiko for, at der blive lukket ned for de kompleksitetseksplosioner, der beriger undervisningen, og som kommer af et dynamisk og levende undervisningsrum, som eleverne bliver inviteret ind i af en lærer, der vil noget med dem,” siger Kristine Kabel.

Læringsplatforme med didaktisk magt

Også Lars Emmerik Damgaard Knudsen fremhæver, hvordan de digitale læremidler stiller krav til lærernes frie udøvelse af professionel dømmekraft. Indtil starten af 2023 var det obligatorisk for kommunerne at tegne abonnement på en række digitale læringsplatforme, og afskaffelsen af dette krav har stillet lærerne friere i deres valg af læremidler.

”De obligatoriske læringsplatforme har haft en enorm didaktisk magt – og gjort, at meget undervisning kom til at minde om hinanden. Nu vil det blive op til læreren selv at udvælge og sammensætte sine didaktiske læremidler. Og det bliver interessant at se, hvordan det bliver – om det vil være ubekvemt,” siger Lars Emmerik Damgaard Knudsen.

Det er her, tålmodigheden for ham at se kommer ind i billedet.

”Med tålmodighed mener jeg, at man ude på skolerne giver tid til at lykkes med en omformning af skolen, hvor læreren stoler på sig selv og sin dømmekraft. Det handler om at have tillid til lærerens kompetencer, men også om, at man fastholder en dialog. At man ikke bare siger: Nu har vi givet jer frihed, til at bruge egen dømmekraft, nu må I klare jer selv,” siger han.