Børns skriftsproglige udvikling er individuel og foregår i uforudsigelige spring. Men samtidig er der tydelige mønstre i udviklingen af de mindste elevers evne til fx at skrive sammenhængende tekster, danne deres egen stemme og give udtryk for holdninger. Det er disse mønstre, som det med ATEL-forskningsprojektet (Automated Tracking of Early Stage Literacy Skills) nu for første gang er blevet muligt at identificere. Det kan styrke lærernes arbejde med at undervise i skrivning i de små klasser.

”At der faktisk er mønstre i børns tidligere skriveudvikling er i sig selv et overraskende fund. Hidtil har vores viden om de yngste elevers skriftlige kompetencer især været baseret på etnografiske undersøgelser af springene i enkeltelevers udvikling. Mange har en forestilling om, at barnet er unikt, og at skriftsproglig udvikling handler om, hvad det enkelte barn har med i bagagen hjemmefra, hvilke muligheder det tilbydes i skolen, hvordan det fortolker skrivesituationen individuelt og gerne vil kommunikere. Alle disse forhold spiller naturligvis ind, men på trods heraf er der alligevel tydelige mønstre på tværs af de mindste elever, når vi ser på et meget stort antal elevtekster,” siger Jeppe Bundsgaard, professor ved DPU, Aarhus Universitet, og leder af ATEL-projektet.

Digital adgang til titusindvis af tekster

Det er netop det store antal tekster, der er det springende punkt. Når man ikke tidligere har kunnet afdække mønstre i elevers skriveudvikling henover flere skoleår, er det fordi det simpelthen har været for svært at opbygge et tilstrækkeligt stort datagrundlag. I ATEL-projektet har forskerne undersøgt tekster, som elever fra 0. til 4. klasse i Svendborg og Odense kommune har skrevet i det digitale skriveværktøj ’Skriv og læs’. Det er sket ved hjælp af en analytisk model til beskrivelse af børns tidlige skrivning, som forskerne har udviklet som en del af projektet. Netop fordi teksterne har været tilgængelige digitalt har det været muligt at lave statistiske analyser af et stort antal elevtekster, udvalgt tilfældigt blandt mere 50.000 tekster, og derigennem identificere en række udviklingstrin og mønstre i forhold til forskellige dimensioner af skrivning.

”Vi har hidtil ikke vidst, om der overhovedet er mønstre i børns tidlige skriveudvikling, eller om den er for individuel og springende til at man kan sige noget generelt om den. Men vi kan nu slå fast, at ja, der er faktisk mønstre i denne udvikling. Og det er ikke bare i forhold til formelle og målelige træk ved skriftsproget, som fx længden på en tekst og antal ord i en sætning. Med vores model kan vi få øje på langt flere nuancer, som fx hvordan eleverne skaber sammenhængende tekster, udvikler deres egen stemme og konstruerer sætninger, ikke bare formelt og grammatisk, men også funktionelt ift. forskellige betydningsaspekter,” siger Kristine Kabel, lektor ved DPU, Aarhus Universitet og deltager i projektet.

Udviklingstrin vigtigere end alderstrin

Forskerne har haft adgang til elevtekster fra over 2.000 elever fra 76 skoleklasser, der gennem en periode fra 2018 til 2021 har skrevet tekster i ’Skriv og læs’ mindst en halv time om ugen. Det store datamateriale spænder derfor over vidt forskellige tekster.

”Variationen i de mange tekster har gjort, at vi er kommet tættere på det, man kunne kalde den naturlige skrivning, og det, der faktisk foregår i klasserummet, end hvis vi blot havde set på elevernes besvarelser af bestemte skriveopgaver,” siger Kristine Kabel.

Forskerne har bl.a. analyseret, hvordan eleverne danner holdningsudtryk.  

”Hos de helt små elever ser vi, at positive holdningsudtryk over for fx andre levende væsner dominerer, mens mere negative holdningsudtryk kommer til senere aldersmæssigt – eller rettere udviklingsmæssigt, for ét af vores resultater er, at hvis man fx underviser i skrivning i 0. klasse vil nogle elever være nybegyndere, mens andre vil være på niveau med gennemsnittet for 2. klasse. Vi ser altså en stor spredning i elevers skrivekompetencer, og vi har det nu sort på hvidt, at det er nødvendigt at differentiere fra dag 1 i skolens skriveundervisning,” siger Jeppe Bundsgaard. 

En af projektets helt centrale didaktiske anbefalinger handler derfor om undervisningsdifferentiering. Hele klassen kan fx arbejde med de samme teksttyper, men forskellige grupper i klassen kan med fordel have fokus på forskellige aspekter af de tekster, der skal skrives.

”Én gruppe skal måske have fokus på det overhovedet at skabe en sætning med et subjekt, der handler. Mens en anden gruppe måske med fordel kan begynde at udtrykke sig om tid og sted – afhængigt selvfølgelig af hvilken tekst de skal skrive og den kommunikative situation. Denne differentiering gælder fra elevernes allerførste skrivning og frem til de begynder at skrive mere sammenhængende tekster,” siger Kristine Kabel.

Større repertoire

Elevers skriftlige holdningsudtryk er aldrig tidligere blevet undersøgt så grundigt. Men ifølge Kristine Kabel er det en vigtig dimension af skrivning at få indsigt i, når man skal støtte elever i at udvikle et større repertoire af skriftsproglige resurser.

”I den allerførste skrivning støder vi på holdningsudtryk som ”min bedste veninde er sød” eller ”det er en cute hest.” Vi kan se det kræver en særlig slags skriveopgaver, hvis man skal lære på skrift at udtrykke sig mere nuanceret og måske endda kritisk om forskellige fænomener. Det er vigtig viden for lærere, så de bedre kan støtte eleverne i at udvide deres repertoire og arbejde med forskellige genrer, så de fx også kan beskrive en konge som usympatisk eller ond. Det er holdninger, der typisk kommer til udtryk i fiktive genrer, men de tekster, vi ser flest af, er hverdagsbeskrivelser eller tekster, der på anden måde knytter sig til elevernes nærunivers,” siger Kristine Kabel.

Projektets resultater angår både betydningsaspekter og formelle aspekter af skriftlighed, fx hvordan eleverne konstruerer sætninger.

”Med den viden, vi har fået, kan vi meget præcist beskrive elevers typiske skriveudvikling og fx pege på de ting, der vil volde eleverne vanskeligheder. Det betyder, at vi kan give lærerne anbefalinger til, hvad   eleverne med fordel kan arbejde med i de forskellige faser af deres skriveudvikling, og hvordan de i det hele taget kan understøtte elever i at udvikle et bredt repertoire af måder at skrive på. Det kræver variation i skriveopgaverne og en opmærksomhed på de forskellige aspekter af skrivning og måder at skabe betydning på,” siger Jeppe Bundsgaard.

Mindre kreativitet end ventet

Ifølge Jeppe Bundsgaard har forskerne også gjort den interessante opdagelse, at den sproglige kreativitet i elevernes tekster er begrænset, hvis ikke ligefrem fraværende.  Det kan til dels forklares med begrænsningen i data. At være sprogligt kreativ er at gøre noget andet med sproget end man ville forvente i en bestemt undervisningssituation eller kommunikationskontekst.

”Denne overskridelse i forhold til konteksten har vi ikke mulighed for at se, da vi kun har adgang til teksterne og ikke konteksten. Alligevel har vi ud fra vores oplevelser og erfaringer med børn en forestilling om, at de kan være sprogligt kreative og underfundigt lege med sprog allerede i de yngste klasser, men vi ser det ikke i de tekster vi har analyseret, heller ikke i de mere udviklede skriftlige produkter i 3. klasse, som fx fortællende tekster over flere sider med længere sætninger, hvor der ville være plads til fx metaforer eller leg med lyde,” siger Jeppe Bundsgaard.

Han tilføjer:

”Måske er det os voksne, der er kreative med børnenes sprog. Dvs. vi opdager sjove, pudsige og sigende ting i sproget ved at høre børn forsøge at bruge det. I vores kultur har vi en romantisk forestilling om børn som særligt kreative, men måske handler det ligeså meget om, at vi overfører vores tolkning af deres sprog på dem og tillægger dem en sproglig kreativitet.  Det kunne være utrolig interessant at undersøge sammenhængen mellem børns tale- og skriftsprog i forhold til kreativitet yderligere.”