TIMSS (Trends in International Mathematics and Science Study) er en international undersøgelse, der hvert fjerde år foretages blandt 4. klasseelever i over 60 lande verden over. DPU, Aarhus Universitet står for den danske del af den omfattende undersøgelse. Den seneste undersøgelse blev gennemført i 2023 og involverede 158 skoler og 5.166 elever herhjemme.

Det er resultaterne af denne undersøgelse, der nu er blevet offentliggjort. Hvor der i den foregående undersøgelse, der blev lavet i 2019, var sket et ret voldsomt fald i elevernes matematiske evner, er det vigtigste fund i den nye undersøgelse skellet mellem de to køn.

”Vi har tidligere set en kønsforskel i matematik, men den er nu blevet dobbelt så stor. Hvor den har ligget på omkring 6 point konstant fra 2007 til 2019, er den nu vokset til 15,” siger lektor på DPU, Aarhus Universitet og medforfatter på TIMSS Rune Müller Kristensen.

Den gennemsnitlige score for eleverne er den samme i 2023 som i 2019, men det resultat dækker over, at drengene gennemsnitligt er blevet dygtigere, og pigerne er blevet dårligere. Samtidig er det voldsomme dyk fra 2019 altså ikke forbedret.

Verdensomspændende problem under Corona-pandemien

Det er dog en del af en større international trend, hvor man i stort set alle deltagende lande ser samme udvikling. Det eneste af de nordiske lande, hvor der ikke ses en statistisk signifikant større ulighed, er Finland. Forskerne bag undersøgelsen ved ikke, hvorfor resultatet er sådan, og har ikke noget entydigt svar på den store forskel.

”En mulig del af forklaringen er, at vi på grund af Corona-pandemien har set en større grad af hjemmeundervisning i årene siden sidste undersøgelse. Her kan man måske forestille sig, at forældrene har været præget af kønsstereotyper, i højere grad end lærerne i skolen er,” siger Rune Müller Kristensen.

Resultaterne kan altså ikke sige noget om, hvorfor forskellen er fordoblet siden 2019. Man ved ikke, hvorfor drengene klarer sig bedre. Men en mulighed er altså, at drengene har fået mere ud af hjemmeundervisningen i matematik.

Et andet bud er, at udviklingen handler om kønsstereotype udviklinger i samfundet generelt.

”Det vil sige, at de mange diskussioner om køn, vi har set i den offentlige debat, er slået ud i forventningerne til piger og drenge,” forklarer Rune Müller Kristensen og fortsætter:

”Det kan jo tænkes, at de tiltag, man lavede under pandemien, har været en bedre skole for drenge end for piger. F.eks. med hjemmeundervisning, små opdelte klasser og fokus på kernefagene. Men det er ikke noget, vi kan vide med sikkerhed.”

Undersøgelser viser dog også, at de dygtigste piger kan blive lige så dygtige som de dygtigste drenge. Og at der ikke er noget, der peger på, at der er en biologisk forskel, der er determinerende for, hvor man kan nå hen som elev i matematik. I Sydafrika klarer pigerne sig fx bedre end drengene, men antallet af lande, hvor det er tilfældet, er faldet. 

Motivation kommer først

Undersøgelsen viser også, at pigerne er mindre motiverede for matematik end drengene – til en vis grad er det en slags 'hønen eller ægget'-situation, hvor eleverne både bliver mindre motiverede, når de klarer sig dårligt i matematik, og samtidig klarer sig dårligt, når de mangler motivation. Men når det handler om at lære noget nyt, kommer ægget altså først, forklarer Rune Müller Kristensen.

”Det kan man jo se ret tydeligt. Hvis du har elever, som ikke er så dygtige, og du kan motivere dem, så flytter de sig positivt,” siger han og uddyber:

”Du bliver selvfølgelig motiveret af at være god, men lige meget, hvordan du klarer dig, kommer ægget, altså motivationen, først. Så når pigerne er mindre motiverede end drengene, forstærker det formentlig udviklingen.”

Motivationen har dog ikke ændret sig hos pigerne i forhold til natur og teknologi – der følger de nogenlunde lige så godt med som drengene og er lige så motiverede.

I natur og teknologi spiller det til gengæld en hel del ind, hvor høj uddannelse forældrene har, hvor mange penge de har, og hvor mange bøger, der står hjemme på reolen. Altså den samlede socioøkonomiske baggrund. Og det er et fund, der i større perspektiv giver et billede på folkeskolens evne til at løfte og uddanne elever fra alle baggrunde.   

Samlet set er skolen altså ikke blevet bedre til at løfte børn med den sværeste baggrund i STEM-fagene, på trods af en klar ambition om netop det.

"Vi må desværre endnu engang konstatere, at vi her, en TIMSS-runde senere, ikke er kommet tættere på at indfri folkeskolereformens resultatmål om at reducere den sociale baggrunds betydning og sikre, at andelen af meget dygtige elever stiger i matematik, eller at mindst 80 procent er på et niveau, der svarer til, at de er gode til regning,” forklarer lektor på DPU, Aarhus Universitet, Christian Christrup Kjeldsen, der er nyudpeget formand for den internationale organisation IEA, som står bag blandt andet TIMSS-undersøgelsen.