Asterisk nr. 101 - juni 2022
Børn lærer mere, når de får lektier for. Men der er en social skævhed forbundet med lektier. Børn fra socialt velfungerende hjem får mere ud af at lave lektier end børn, som i forvejen har dårligere odds – både socialt og fagligt. Det tydeliggør behovet for at differentiere både mængden og sværhedsgraden af lektier, argumenterer DPU-forsker Rune Müller Kristensen.
Lyt til artiklen
Hvis du vil være god til at spille violin, skal du øve skalaer. Hvis du træner 7-tabellen og kasserollebøjningen, bliver du bedre til matematik og tysk. Og hvis du læser hver dag, bliver du en hurtigere og stærkere læser.
”Du lærer af at træne. Vi kan se en generel positiv – men dog ikke voldsomt stor – effekt af lektier. Men vi ved også, at der er en klar social slagside i lektier, som betyder, at børn fra socialt godt stillede hjem får mere ud af at lave lektier end børn fra hjem, som er socialt udsatte,” siger Rune Müller Kristensen, der er ph.d. og lektor i pædagogisk sociologi på DPU, Aarhus Universitet.
Sammen med kolleger fra DPU står han for den danske del af den internationale TIMSS-undersøgelse, der zoomer ind på elever i 4. klasse og deres kundskaber i matematik og natur/teknik. Og i de store datamængder i TIMSS gemmer der sig vigtig viden om lektier.
Ifølge Rune Müller Kristensen, der har været dybt inde i data og fortolkning af de danske data i den seneste udgave af TIMSS (2019), får vi viden om tre væsentlige forhold relateret til lektier:
Alt det kigger vi nærmere på om lidt, men lad os først lige få på plads, hvad lektier egentlig er.
Definitionen på lektier er grundlæggende: ’Skoleaktiviteter, der foregår uden for skolen og uden for skoletiden,’ forklarer Rune Müller Kristensen. Lektier er altså skolearbejde fjernet fra skolen både i tid og rum.
”På et teoretisk, filosofisk plan kan man sige, at når man er i skole og skal lære fx matematik, så sidder man måske og laver opgaver og læser i bogen. Man træner. Med lektier flytter du den øvelse hjem,” siger han og tilføjer, at fra et elevperspektiv vil definitionen på lektier måske snarere være ’skoleaktiviteter, som tager tid væk fra venner og fritid’.
Konceptet lektier kan faktisk dateres længere tilbage end skolen selv. Et svensk studie beskriver, at præsten allerede før, der var noget, der hed folkeskole, tog rundt i de små hjem og tjekkede, at forældrene nu også havde lært deres børn den lille katekismus. At de havde læst lektier med andre ord.
Lektier er …
Og dengang som nu er det sådan, at det at lave hjemmearbejde øger læringen.
”Vi ved, at lektier virker. Den åbenlyse forklaring er jo, at det at gå i skole og lære noget handler om at løse en række opgaver, som læreren har tilrettelagt for dig, i forlængelse af hinanden. Det, at du så løser nogle af de opgaver derhjemme i din fritid, gør, at der er mere tid til opgaveløsning. Lektier er således en udvidelse af skoletiden, og hvis du lægger to timers lektielæsning til skolen, så er der mere tid til at træne,” forklarer Rune Müller Kristensen.
Lektier har altså en gavnlig effekt på børns læring, viser en række studier – blandt andet en metaanalyse baseret på studier om lektier i perioden 1986-2015. Men der bliver faktisk ikke forsket specielt meget i lektier.
”Vi kender ikke rigtig mekanismerne bag, hvordan lektier fungerer,” pointerer Rune Müller Kristensen og tilføjer:
”Vi ved fx ikke, hvad lektier betyder for trivsel, skoleglæde og den slags. Der er simpelthen nogle årsagssammenhænge, vi ikke kender.”
”Groft sagt gavner lektier de elever mindst, som i forvejen har det svært i skolen.”
Rune Müller Kristensen
Rune Müller Kristensen peger på, at lektier i dag har flere funktioner for både lærere og elever. Det er et klasseledelsesredskab for lærerne, og det træner selvkontrol og behovsudsættelse for eleverne.
Lad os se på klasseledelsen først. Mange lærere bruger lektier og det at give lektier for som et klasseledelsesinstrument, der kan få eleverne til at arbejde koncentreret i timen. De fleste har fået instruktioner som ’I får resten af timen til at løse/skrive/regne opgaven. Resten er lektier derhjemme!’ Den melding kan motivere nogle til at hænge i med skolearbejdet, så de ikke får lektier for – eller færre lektier. Udfordringen er bare, at det på den måde ofte vil være de fagligt svage elever, der ender med tasken fuld af lektier. Det kommer vi tilbage til om lidt.
Udover at børn og unge med lektier får trænet nogle konkrete faglige kompetencer, fx evnen til at huske 9-tabellen, udvikler de også nogle vigtige metakognitive kompetencer ved at lave lektier.
”Lektier har både en positiv effekt på læring og hjælper børn med at oparbejde evnen til at sætte sig ned og lave et stykke arbejde. For at lave lektier skal man kunne sætte sig ned uden for skoletid med noget skolearbejde. Det kræver, at man kan tage initiativ, afsætte tid og fx have selvkontrol nok til at prioritere en skoleopgave, selv når klassekammeraterne ringer på Discord og vil spille CS:GO. Det handler blandt andet om at udvikle selvkontrol og behovsudsættelse,” forklarer Rune Müller Kristensen og pointerer, at børn lige præcis på det område har meget forskellige færdigheder og forudsætninger.
Og her kommer vi så til den sociale slagside ved lektier. For i nogle hjem står forældrene klar til at bakke op og hjælpe med både at huske lektierne og lave dem. Andre steder står børnene alene med først at komme i tanke om lektierne, få skubbet dem ind i dagsprogrammet og så at løse hjemmeopgaverne.
"Nogle hjem er kort sagt mere skoleinitierende end andre. Nogle forældre støtter børnene og giver stærke skoleværdier videre, andre forældre har måske både svært ved at hjælpe og italesætter skolen helt anderledes,” siger Rune Müller Kristensen.
Så det er med lektier som med næsten alt andet i skolen: Der er en tydelig social slagside i effekten.
”Vi har metaanalyser, der viser, at lektier gavner læringen. Og vi ved, at elever bliver fagligt dygtigere, hvis de har lektier for. Men den internationale forskning viser os også, at der er en social slagside i effekten af lektier,” forklarer han og uddyber:
”Groft sagt gavner lektier de elever mindst, som i forvejen har det svært i skolen. Hvis vi stiller det firkantet op, vil de elever, der i forvejen klarer sig fint i skolen, få et større løft af at have 40 minutters lektier for om ugen, end de elever, der klarer sig fagligt dårligere. De får ikke et lige så stort løft af samme mængde lektier.”
TIMSS-undersøgelsen viser, at de elever, som selv angiver, at de har mange lektier for, klarer sig dårligere. Men hvorfor? Det er lidt diskussionen om hønen eller ægget:
”De børn, som laver mange lektier hjemme, er måske også dem, som af forskellige grunde har svært ved at nå lektierne i skolen – måske fordi de er fagligt udfordrede eller har svært ved at koncentrere sig,” siger Rune Müller Kristensen.
Forældrene er også blevet spurgt, hvor ofte deres børn laver lektier derhjemme. Og her er billedet det samme: De elever, der ofte laver lektier hjemme, har en lavere faglig score end de elever, hvis forældre fortæller, at de aldrig eller sjældent laver lektier derhjemme. En del forældre angiver også i undersøgelsen, at de ikke i tilstrækkelig grad kan hjælpe deres børn med lektier. Netop dét påvirker også elevernes faglige resultater markant.
Og det er et problem. For lige præcis evnen til at organisere sin tid, tage initiativ og behovsudsætte bliver vigtigere og vigtigere op gennem uddannelsessystemet. At kunne sætte sig ned med skolearbejde derhjemme bliver altså mere og mere afgørende, jo længere man kommer i skolesystemet.
På universitetet har man som fuldtidsstuderende måske kun seks eller otte timers undervisning – eller konfrontationstimer, som det så smukt hedder – og resten af studierne er noget, der foregår selvstændigt derhjemme. Og i forhold til dette er børn og unge ikke stillet lige, som det er i dag.
”Om vi vil det eller ej, så er skolen, udover at være et sted hvor man lærer, også en sorteringsmaskine. Skolen hjælper med at udskille dem, som skal på universitetet, fra dem, som skal være politibetjent eller noget helt tredje. Selvom der har været stærke politiske interesser i at fjerne skolens selekteringsmekanismer, så har vi endnu ikke løst den sociale arvs betydning i skolen. Vi er ikke lykkedes med at sidestille bankdirektørens og butiksassistentens datter i skolen endnu. Heller ikke når det gælder lektier,” siger Rune Müller Kristensen.
”Lektier har både en positiv effekt på læring og hjælper børn med at oparbejde evnen til at sætte sig ned og lave et stykke arbejde.”
Rune Müller Kristensen
Sammenligner vi mængden af lektier i 2007 med 2019, så får eleverne færre lektier for i dag. Det er en fælles tendens for alle de nordiske lande – Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island. Lærerne giver både sjældnere og færre lektier for. Og med folkeskolereformens lektiecaféer og understøttende undervisning blev en del lektier rykket ind i skoletiden i Danmark.
”Ud fra en socioøkonomisk lighedsbetragtning var det et godt greb at flytte lektier ind i skolen. Men ud fra en didaktisk betragtning var det måske ikke så gennemtænkt. For hvad gør man i en lektiecafé, når nogle er færdige med alle deres lektier, og andre har brug for at fordybe sig eller skal have en hjælpende hånd til opgaverne?” spørger Rune Müller Kristensen.
Om lektier påvirker elevernes motivation, ved vi stort set intet om endnu.
Kunne det tænkes, at fagligt dygtige elever bliver endnu mere motiverede af at have lektier for og skulle stå på tæer? Eller at fagligt udfordrede elever oplever lektier som endnu et pres, og at lektierne er med til at svække deres motivation? Pas, lyder svaret fra forskningen indtil videre.
”Vi ved simpelthen ikke, hvad lektier betyder for skolemotivationen,” siger Rune Müller Kristensen.
Ud fra den viden, vi har om lektiers betydning for forskellige elevers læring, anbefaler Rune Müller Kristensen, at lektier skal differentieres – ligesom undervisning. Læreren må tage udgangspunkt i det, som udviklingspsykologen Vygotski nok ville kalde ’den enkelte elevs nærmeste udviklingszone’.
”Lektier er et didaktisk greb, du som lærer kan og skal bruge på linje med alle mulige andre didaktiske greb,” siger Rune Müller Kristensen og pointerer, at nogle typer opgaver er mere velegnede til hjemmearbejde end andre.
”Det skal være rimeligt at antage, at eleverne kan klare opgaven hjemme. Opgaver, som kræver udpræget grad af instruktion, refleksion og problemorientering, er ikke så lette at flytte hjem. Så lektier skal selvfølgelig være tilrettelagt efter, hvad eleven kan i forvejen. Hvis du beder en førsteårs violinelev om at øve en symfoni derhjemme, vil det nok også skabe frustration, mens en skala måske er mere til at gå til,” påpeger han.
For lektier er mere end et klasseledelsesinstrument, som kan få eleverne til at arbejde koncentreret i timen.
”Som lærer må man tænke hele vejen rundt om lektier, så vi sikrer, at de, der er trætte af at gå i skole, ikke bare bliver endnu mere trætte af at gå i skole. Hvis nogle elever skal skrive 500 ord hjemme, skal andre måske kun skrive 300 ord. Optimalt skal lektier være en succesoplevelse også for fagligt svage elever,” siger Rune Müller Kristensen.
Rune Müller Kristensen er lektor i pædagogisk sociologi ved DPU, Aarhus Universitet, og forsker bl.a. i evaluering og klasseledelse. Han er en del af forskerteamet, der står for den danske del af TIMSS-undersøgelsen. Han underviser på Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi.
NR. 101
INDHOLD
JUNI 2022
