Asterisk nr. 101 - juni 2022
Målrettet fokus på børns læring i dagtilbud giver pædagoger mulighed for at organisere arbejdet på nye måder og for at få deres pædagogiske faglighed bedre i spil, fordi de kan fokusere på én aktivitet og én børnegruppe ad gangen. Men med blikket stift rettet mod læringsmål kommer der mindre fokus på alle de andre ting, der hver dag finder sted i børnegruppen og mellem børn og voksne, men som ikke nødvendigvis er knyttet op på læringsmål.
Lyt til artiklen
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har netop evalueret Den styrkede pædagogiske læreplan, som trådte i kraft i 2018. Konklusionen på deres spørgeskemaundersøgelser blandt dagtilbudschefer, institutionsledere og pædagoger i kommunerne er meget klar. Den styrkede læreplan er blevet rammesættende for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene, lyder det i evalueringen. Evalueringskulturen er blevet styrket, de pædagogiske tilsyn er blevet styrket, medarbejderne har opnået kompetenceudvikling, og ude i kommunerne har man iværksat en lang række initiativer, koncepter og mål, som er i overensstemmelse med læreplanen.
Den overordnede konklusion er da også, at landets daginstitutioner overvejende indfrier kravene i den styrkede pædagogiske læreplan. Når medarbejderne i kommunerne vel at mærke evaluerer sig selv.
Men evalueringen fortæller mindre om, hvad der egentlig sker, når pædagoger i daginstitutioner skal arbejde mere målorienteret med læring hele dagen, og når evalueringer, mere dokumentation og et endnu tættere samarbejder med forældrene bliver fokus for stadig større dele af hverdagen.
”Man har arbejdet med læring i mange år i dagtilbud og talt om vigtigheden af læringsmiljøer, men det nye er, at man laver nogle målrettede læringsforløb, som både er rettet mod børn og forældre,” siger Karen Ida Dannesboe. Hun er lektor ved DPU, Aarhus Universitet, og har sammen med forskere fra Roskilde Universitet undersøgt, hvordan et nyt læringsgruppeprogram påvirkede den pædagogiske hverdag i to daginstitutioner i en større by i Jylland.
I det projekt har forskerne undersøgt, hvordan idéer om specifikke læringsforløb omsættes i dagtilbud. Hvad sker der med de konkrete interaktioner mellem børn og pædagoger, når man forsøger sig med mere målorienterede læringsindsatser i institutionerne? Og hvad betyder det egentlig for det pædagogiske blik på børnene og deres læring og udvikling? Det dykker vi alt sammen ned i sammen med Karen Ida Dannesboe.
Siden 2004 har alle dagtilbud i Danmark skullet arbejde med børns læring med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan. Som en del af den pædagogiske læreplan skulle dagtilbud opstille mål for børns læring inden for seks centralt fastsatte læreplanstemaer. Som led i at styrke
kvaliteten i dagtilbud blev det som en del af dagtilbudsaftalen Stærke dagtilbud – alle skal med i fællesskabet fra 2017 aftalt, at der skulle udarbejdes en ny lovgivningsmæssig ramme for arbejdet med den pædagogiske læreplan i dagtilbud. De nye regler om den pædagogiske læreplan blev vedtaget i Folketinget i maj 2018. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har netop afsluttet evalueringen af den styrkede pædagogiske læreplan.
Kilder: EMU – Danmarks læringsportal og EVA- Danmarks Evalueringsinstitut.
Læringsgrupperne var en pædagogisk indsats, hvor en fast pædagog i en afgrænset periode arbejdede målrettet med mindre grupper af børn omkring et defineret læringstema. For vuggestuebørn strakte forløbet sig over fire uger, hvor 3-4 børn indgik i en læringsgruppe to formiddage om ugen, og for børnehavebørn var det 5-6 børn en formiddag om ugen, men over en længere periode. Undervejs orienterede pædagogerne om aktiviteterne og lavede små opgaver til hjemmene, og ved afslutningen blev forløbet evalueret med forældrene.
”Man håndterer mange ting på samme tid ved at lave sådan et læringsgruppeforløb, som netop kan opfylde flere af de krav, der er fra politisk side om at skulle arbejde med børnene på bestemte måder. Forløbene var iværksat på initiativ fra forvaltningen som en måde, hvorpå man kunne organisere det pædagogiske arbejde, så man levede op til de politiske krav i lovgivningen og den styrkede pædagogiske læreplan, og samtidig er det også en måde at lave et styrket forældresamarbejde på,” siger Karen Ida Dannesboe, som peger på, at det også afspejler en international tendens:
”Der er på tværs af landegrænser et stadigt større fokus på den tidlige barndom, små børns læring og en tidlig indsats for at finde ud af, hvilke udfordringer børnene har. Så det er nogle tendenser i tiden, som vi her ser omsat på bestemte måder i en dansk kontekst. Det interessante er så, hvordan de her indsatser virker ind i det pædagogiske arbejde og i relationen til forældrene.”
I takt med at der er kommet mere og mere fokus på børns tidlige udvikling, så udvides daginstitutionens læringsrum til også at indbefatte familien.
”Der er en forståelse af, at forældrene er vigtige for børnenes udvikling, men samtidig kan vi ikke bare overlade det til forældrene. Forældrene skal hjælpes lidt, så de kan gøre det på den måde, som man i institutionerne tænker er en god måde at gøre det på,” siger Karen Ida Dannesboe.
Som eksempel peger hun på, hvordan forældrene i projektet som en lille opgave fik fotos med hjem, og så skulle de skrive lidt om dem sammen med deres børn. Bagefter blev det samlet i en lille bog.
”Nogle forældre gør det med glæde og synes, det er fantastisk. Men andre kan komme i klemme i sådan et projekt, fx hvis de ikke har tid eller mulighed for at være med, fordi de måske ikke har ressourcerne eller danskkundskaberne til at medvirke,” påpeger Karen Ida Dannesboe.
Forskningsprojektet Tidlig læring på dagsordenen. Forandringer i forældreskabet og institutionssamarbejdet er et samarbejde mellem Roskilde Universitet og DPU, Aarhus Universitet, som er forankret ved Cedif – Center for daginstitutionsforskning. De deltagende forskere er Karen Ida Dannesboe fra DPU, Aarhus Universitet, og Pernille Juhl og Allan Westerling fra Roskilde Universitet.
Læringsgrupperne blev sammensat af pædagogerne, og alle børn kom igennem et forløb på et tidspunkt. Det var den enkelte pædagog i læringsgrupperne, som opstillede de specifikke mål, valgte emnerne og planlagde forløbene, så det var nogle meget forskellige læringsmål, der blev opstillet. Det kunne fx være at arbejde med sprog og forholdsord, men også ting som sanser, venskaber eller historiefortælling. Variationen var stor i institutionerne, fortæller Karen Ida Dannesboe og fremhæver særligt historiefortællingen:
”I historiefortælling fik børnene fortalt mange historier og eventyr, de var med på biblioteket og valgte nogle bøger, som de syntes var spændende. De tegnede til det, og de lavede faktisk også selv et eventyr og var med til at finde på, hvad det skulle handle om,” fortæller Karen Ida Dannesboe.
En anden gruppe var fx i skoven for bruge sanserne – lytte, røre, se og dufte.
”De smagte sure ting og søde ting, og de prøvede at mærke på noget vand, der var varmt og noget, det var koldt for at fornemme, hvordan det føltes. Så meget af det, der foregik, var jo tæt på børnene, og en hel del af børnene syntes jo, at det var sjovt at være i de her små grupper med en fast pædagog, og de kunne lide oplevelsen af at være lidt udvalgt i en periode.”
Mange af pædagogerne var meget åbne over for projektet, men de pegede også på, at de i forvejen oplevede, at børnene lærte hele tiden, fortæller Karen Ida Dannesboe.
”Deres opfattelse af læring var ret bred og noget, der foregik hele tiden i små børns liv, men som ikke nødvendigvis var formålsrettet. Eller som de sagde: ’Børnene lærer hele tiden noget om noget, om de så sidder og spiser sammen med hinanden, når de er ude eller på legepladsen eller for den sags skyld, når de er ude og tage tøj på i garderoben,” siger Karen Ida Dannesboe og fortsætter:
”Man kan sige, at med læringsgruppeprojektet sker der en indsnævring af læringsopfattelsen, når man spænder det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne for en dagsorden om konkrete læringsmål. Fra at læring er noget bredt, så bliver læring til noget specifikt, som vi kan måle på, eller som vi kan se tegn på har ændret sig”.
”Med læringsgruppeprojektet sker der en indsnævring af læringsopfattelsen, når man spænder det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne for en dagsorden om konkrete læringsmål.”
Karen Ida Dannesboe
Det, pædagogerne fremhævede som det positive ved projektet, var hverken det at arbejde med specifikke læringsmål, eller det at de skulle evaluere og dokumentere indsatserne med forældrene. Det var derimod muligheden for at organisere det pædagogiske arbejde på en ny måde.
”Pædagogerne var glade for, at de med projektet for det første fik forberedelsestid til at planlægge aktiviteterne og frihed til at vælge, hvad emnerne skulle være. For det andet fandt de det positivt, at de var fast sammen med den samme lille gruppe børn over længere tid, og endelig for det tredje at de fik mulighed for at arbejde fokuseret og uforstyrret med børnene,” fortæller Karen Ida Dannesboe.
Hun peger på, at hverdagen i en daginstitution normalt består af konstante forstyrrelser for pædagogerne, så det er svært at holde fokus i længere tid ad gangen på de aktiviteter, der er i gang. Som pædagog skal man hele tiden have et øje på noget andet, der foregår og lige hjælpe et tredje sted. Det gør det svært, og det giver dårlige betingelser for det pædagogiske arbejde, når man hele tiden har travlt og i virkeligheden måske mangler en ekstra hånd. Men med det målrettede læringsgruppeprojekt var det anderledes, fortæller Karen Ida Dannesboe, netop fordi pædagogernes fokus var begrænset til en lille børnegruppe:
”De følte, at de kunne udøve bedre pædagogisk arbejde, når de sad alene med 4-5 børn i læringsgrupperne. Eller som en af dem sagde: ’Jeg føler mig som en god professionel, fordi jeg faktisk får mulighed for at være god til mit arbejde’.”
Det er alt sammen positivt, medgiver Karen Ida Dannesboe. Men hun problematiserer, at man som pædagog nemt kan overse mange væsentlige interaktioner i hverdagen, hvis blikket bliver for stift rettet mod målorienteret læring. Det gjorde sig også gældende, da forskerne fulgte nogle af børnenes ageren i læringsgrupperne.
Et eksempel er vuggestuedrengen Sam, som skulle arbejde med at blive bedre til at danne venskaber med andre og blive parat til snart at starte i børnehaven. Sam var blevet sat i en gruppe med to piger, da pædagogerne mente, at han skulle lære at tage mere hensyn til andre børn og lytte til instruktioner fra de voksne.
Men Sam strittede imod og ville ikke rigtigt deltage i aktiviteterne eller vente på de andre børn i læringsgruppen. Opfattelsen af forløbet blev derfor, at Sams sociale evner eller interesse i andre børn var mangelfuld.
Men når forskerne fulgte Sam uden for læringsgruppen, så var han meget interesseret i to andre drenge Ben og Carl, som han også opsøgte, og hvor han sagtens kunne afvente deres reaktioner.
”Sam var ganske enkelt ikke interesseret i de to piger, som han var sat i læringsgruppe med, og derfor blev aktiviteterne ikke meningsfulde for ham. Det understreger, hvordan udvikling og læring ikke er isoleret fra børnenes sociale liv og engagementer. Gruppen blev ikke meningsfuld for Sam, og derfor kunne læringsgruppens aktiviteter ikke forløbe som planlagt,” fortæller Karen Ida Dannesboe.
”Det med at have muligheden for at arbejde uforstyrret og i mindre grupper, det giver pædagogerne en ramme, hvor de kan bruge deres faglighed bedre.”
Karen Ida Dannesboe
Hun peger på, at selv om pædagogerne har en bred viden om børnene og deres generelle udvikling og selv påpeger, at de lærer børnene bedre at kende gennem læringsgrupperne, så bliver denne viden i mindre grad delt i evalueringen af læringsgrupperne.
”Pædagogerne synes, at de blev klogere på børnene ved at have dem i små grupper. De blev både klogere på de enkelte børn og på deres indbyrdes samspil, men den viden gik ikke videre på samme måde som den viden, de hentede fra de målorienterede læringsaktiviteter. Når læringsgrupperne skulle evalueres, var fokus udelukkende på, om og hvordan man havde indfriet målene for læringsgrupperne, mens alt det andet, som var opstået i grupperne undervejs, ingen opmærksomhed fik,” siger Karen Ida Dannesboe.
På den måde opstår der et videnshierarki, fortæller Karen Ida Dannesboe, hvor viden om, hvordan børnene har ageret i forhold til at indfri de mål, man har sat for læringen, får højere status end blikket for alle mulige andre hverdagsinteraktioner og forhold undervejs. Og det afspejler, ifølge hende, et mere grundlæggende problem, som opstår, når tiltag rulles ned igennem systemet oppefra og ud over daginstitutionerne, og både ledere og pædagoger skal bestræbe sig på at handle i overensstemmelse med nye statslige krav og logikker – fx den styrkede pædagogiske læreplan.
”Noget af det som man overser, når man iværksætter krav om, at institutionerne skal til at arbejde med læring på andre måder, er, at de tiltag skal fungere i en allerede eksisterende hverdag. Og her har de nye tiltag det med at negligere alt det, som allerede foregår, og som jo også er vigtigt,” påpeger Karen Ida Dannesboe, der mener, at læringsgrupper kan være et fint supplement til de andre aktiviteter i daginstitutionerne, men at det vil være meget problematisk, hvis en større del af dagligdagen bliver spændt for en dagsorden om flere synlige læringsmål.
Men hvordan kan man så bedre understøtte børns læring i daginstitutionerne? Her mener Karen Ida Dannesboe, at pædagogerne fra undersøgelsen om læringsgrupperne selv peger på nogle af de væsentlige elementer, som med fordel kan tages med i betragtning, når kommende læreplaner skal udarbejdes.
”Det med at have muligheden for at arbejde uforstyrret og i mindre grupper, det giver pædagogerne en ramme, hvor de kan bruge deres faglighed bedre. Men det giver også mulighed for at sætte nogle børn sammen, som på en eller anden måde kan styrke hinanden. Børn som måske har lidt svært ved at danne sociale relationer, eller børn som på anden vis er udfordrede, kan måske blive beriget af at komme ind i en gruppe, hvor der er nogle børn, som allerede mestrer de her ting. Det taler pædagogerne om, men det står ingen steder i de her papirer om læringsgrupperne,” siger Karen Ida Dannesboe og fremhæver, at det fortæller os noget vigtigt om, hvordan man kan organisere det pædagogiske arbejde smartere:
”For pædagogerne og dagtilbudslederne handler det først og fremmest om at få organiseret det pædagogiske arbejde bedre, sådan at der er tid og rum og ressourcer til faktisk at lave mere systematisk arbejde med små børnegrupper og til at forberede sin pædagogiske indsats i hverdagen. Samtidig med at de fastholder, at der også er brug for alt det andet, som allerede foregår i institutionerne.”
Karen Ida Dannesboe m.fl.: Making space for ‘learning’: appropriating new learning agendas in early childhood education and care. Journal of Education Policy, 2021.
Lektor i pædagogisk antropologi ved DPU, Aarhus Universitet. Hun forsker i børns hverdagsliv på tværs af institutioner og forholdet mellem daginstitutioner og familier og underviser på Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi.
NR. 101
INDHOLD
JUNI 2022
