Et nyt forskningsprojekt fra DPU, Aarhus Universitet undersøger, hvad der præger den nye generation af minoritetsdanske børn, og hvordan de forholder sig til skolen. Forskerne skal samtidig se på, hvordan børnenes forældre på baggrund af deres egne erfaringer med at gå i skole i Danmark, navigerer i forhold til deres børns skolegang.

I Projekt Aktive Drenge på Nørrebro og Street Lab i Hillerød taler udsatte børn, unge og deres familier ikke om sig selv som udsatte. De afholder Nørrebroløb, fællesspisning og andre aktiviteter i tæt samarbejde med lokale ildsjæle og professionelle fra kommunen. I de næste tre år sker det sammen med forskere fra DPU, Aarhus Universitet, der med projektet ’Brobygning og fællesskabende praksis’ skal give os viden og bedre metoder til at forebygge marginalisering og bygge bro over polariseringer i samfundet. Projektet er finansieret af VELUX-Fondens HUMpraxis-program.

Et nyt lovforslag om, hvordan kommunerne skal løse opgaven med at lave grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge er uhensigtsmæssigt, mener en række forskere fra DPU, Aarhus Universitet.

Et nyt forskningsprojekt fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, peger på, at børn med muslimsk baggrund oplever den danske folkeskole som et sted, hvor deres religion ikke er relevant, og hvor de ikke kan være religiøse.

Babydukker er en fast del af seksualundervisningen i Grønland, hvor skoleelever på de ældste klassetrin passer en dukke – en såkaldt babysimulator – og får feedback på deres ’forældreskab’. Virker dukkepasningen? Forskeren bag evalueringsprojektet fortæller til magasinet Asterisk, at dukkerne både kan gøre skade og gavn. Undervisernes kompetencer er altafgørende, hvis dukkeprojektet skal lykkes.

Skolen risikerer at afkoble tosprogede børn fra undervisningen, fordi undervisningen mangler fokus på forbindelsen mellem sprog og viden. Det viser en ny ph.d. afhandling fra Aarhus Universitet.

Især piger med anden etnisk baggrund end dansk benytter sig af tilbud om gratis fritidsaktiviteter. Det viser et inklusionsprojekt med fokus på læring om bevægelse og sundhed.

Mens flygtningefamilier er optaget af at leve op til en række eksplicitte krav, de har skrevet under på i kontrakter og erklæringer, er det nogle langt mere komplicerede dynamikker, der afgør, om de falder til. De handler om børnene og udspiller sig i lokalsamfundet.

Diversitetsarbejde er også stemningsarbejde, fortæller professor Dorthe Staunæs, der skal forske i, hvorfor noget motiverer, mens andet provokerer, når det gælder diversitet.

Mangfoldige teams kan være besværlige, men skaber bedre læring og mere udvikling.

Kategorier som køn, klasse, etnicitet, alder, seksualitet og religion understreger forskellene mellem mennesker og kan spænde ben for idealer som lighed og frihed.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 89 fra marts 2019 med temaet Tidlig indsats.

Flygtningebørn skal ses som en vigtig mulighed for at forstå, hvordan vores uddannelsessystem kan forbedres med henblik på at sikre alle lige adgang til uddannelse af høj kvalitet, lyder det fra professor Fabio Dovigio i kommentaren.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 88 fra december 2018 med temaet Tilbage til traditionerne.

Lærer-elev-relationen har stor betydning for, hvordan minoritetsdrenge oplever deres skolegang.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 85 fra marts 2018 om viden på spil.

Modersmålsundervisning: Politikere ser bort fra al forskning og evidens. For den politiske retorik har sin egen nationalistiske agenda, og det får konsekvenser for de tosprogede børn og unge. Sådan lyder kritikken fra lektor på DPU, Aarhus Universitet, Bergthóra Kristjánsdóttir.

Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Univesitet, nr. 82, juni 2017, om bæredygtighed.

Denne artikel fokuserer på forskellige typer af fællesskaber, der legitimeres gennem vores opvækst.

Artikel i magasinet Asterisk far DPU, Aarhus Universitet, nr. 80 fra december 2016 om etniske minoritetsunge.

Enhedsskolen bygger på en forudindtaget lighed for alle, men i praksis er den præget af nogle bestemte middelklasse idealer.

Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 78 fra juni 2016 om flygtningestrømmen, og hvordan den påvirker vores opfattelse i forhold til en "os og dem"-kultur.

Magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 77, marts 2016 om resiliens.

Resiliens kommer fra omgivelserne. Førende resiliensforsker og professor Ann Masten forklarer, hvorfor hun er så optaget af det almindelige hverdagsliv og de tætte relationer.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 73 fra marts 2015 om Nepalesiske studerende.

De mediebårne forestillinger om fattige unge fra Nepal, som søger til Danmark alene i håb om en plads på det ufaglærte arbejdsmarked, er en stor misforståelse. Nepalesiske studerende er et marked for Danmark, lyder det fra antropolog Karen Valentin, der netop har afsluttet projekt om den nye type uddannelsesmigration.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 71 fra september 2014 om børn med muslimske rødder.

Børn med muslimsk baggrund oplever, at der kun er plads til at være muslim på en meget nedtonet måde i den danske folkeskole. Det viser et nyt forskningsprojekt. Selvom folkeskolen har et ideal om at være rummelig og inkluderende, oplever børnene skolen som et sted, hvor deres religion ikke er relevant, og hvor de ikke kan være religiøse.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 64 fra december 2012 om forskeres kamp for fred.

Ligesom klimaforandringer er vold en global udfordring. Den pædagogisk-psykologiske forskning kan bidrage væsentligt til at skabe mere demokratiske, fredelige og stabile samfund, fortæller professor Peter Berliner.

Inge Henningsen kaster sit kritiske statistiker-blik på nogle af tidens mange påstande om tabere i uddannelsessystemet. Og det er ikke unge tabere hun finder bag tallene, men unge, der træffer fornuftige valg i et ufornuftigt uddannelsessystem, hvor man nemt kan blive taber.

Hvad siger man, når en stor dreng spørger, om man vil lege mor for ham, fordi hans egen mor har svigtet? Som frivillig på et børnehjem i Honduras har Kathrine Groth oplevet, hvor svært det er at være vidne til en smerte, man ikke kan bruge sin faglighed til at forløse.

Forskere og pædagoger, der tager til et udviklingsland for at arbejde, skal lægge teorierne væk for et øjeblik og deltage i livet på de lokales vilkår. Det åbner blikket for nye perspektiver. Det er uddannelsesforsker Kari K.B. Dahls erfaring efter sine lange feltophold i en kenyansk landsby.

I flere årtier var multikulturel uddannelse et mantra i lande som Australien, Canada og Storbritannien, men nu er begrebet sat i skammekrogen. Førende uddannelsesforskere advarer mod at fordømme multikulturel uddannelse og dermed tage afstand fra etniske minoriteter i en tid, hvor mangfoldigheden vokser hastigt.

Etniske minoritetsbørn bliver udsat for 'naturlig' forskelsbehandling i de danske skoler, hvor der stadig undervises, som om alle elever hedder Jensen og Petersen. Det er på tide, at pædagogikken anerkender den etniske kompleksitet i vores samfund og indretter undervisningen derefter.

Det er aldrig samfundets skyld, når indvandrerdrenge laver ballade. Det er forældrenes ansvar, lyder samfundets dom. Men forældreansvar forudsætter indflydelse - og det har etniske minoritetsforældre ikke meget af. To forskere beretter om en problemstilling, der er blevet etnificeret.

Undervisning i demokrati kan ikke forhindre, at unge udvikler antidemokratiske holdninger. Men hvis lærerne tør diskutere demokratiets svagheder og dilemmaer med eleverne, kan det være med til at gøre dem til ansvarlige samfundsborgere.

Måske har konfrontationen med de fremmede brudt billedet af et idyllisk Danmark. Til gengæld har den skabt et mere sandfærdigt virkelighedssyn og har udvidet landets kulturelle grænser, skriver professor Gretty Mirdal i kommentaren.

Hvert år har sine succeshistorier om tosprogede, der scorer topkarakterer til studentereksamen. Og der bliver flere af dem, fortæller professor Anne Holmen. Her er det årets superstudent Amani Meaidi med en sort hue, fordi hun har haft fem højniveau-fag og gennemsnittet 13,2, der sprænger karakterskalaen.

Tørklædet provokerer, skaber konflikt og kalder på stærke følelser. Asterisk har talt med en antropolog og en samfundsforsker, der afslører, hvad der gemmer sig bag tørklædekampen.

Salget af hudblegecremer er eksploderet. Hvorfor drømmer så mange om at få lys hud? Hvorfor vil børn hellere lege med hvide dukker end brune? Svaret er, at hvid er et globalt ideal.

Dannebrog. Kongehuset. Flæskesteg. Folkeskolen. Fodbold og øl. En lang række symboler og fortællinger kendetegner danskhed, men det er en myte, at danskerne er en homogen gruppe, fortæller professor Richard Jenkins.

Unge indvandrerkvinder stormer ind på gymnasierne og derfra videre til universiteterne. De unge kvinder er ikke bare mønsterelever, men også mønsterbrydere. Hvorfor når de så langt?