Med spredning som muligt svar
Ny rapport om Københavner-modellen fra forskere på DPU peger på væsentlige problemer og dilemmaer, når Københavns Kommune gennem frivillig spredning forsøger på at sikre en bedre integration
Ny forskningsrapport om Københavner-modellen peger på, hvordan én model skal være svar på en lang række forskellige problemstillinger - fra ressourcesvaghed over sprogkrav til fordelingsspørgsmål, og hvordan én model ikke kan løse alle disse problemstillinger. Rapporten peger desuden på hvordan etnicitet-race-nationalitet fortsat er en betydningsfuld forskel, når eleverne skal skabe mening i skolelivet. Københavnermodellen løser et såkaldt fordelingsspørgsmål, og står samtidig overfor en række udfordringer.
Københavner-modellen, hvor Københavns Kommune fordeler minoritetsbørn fra et skoledistrikt til et andet, skal både skabe bedre faglige resultater og sikre en bedre integration og et kulturmøde mellem minoritet og majoritet.
"Følgeforskningen peger på hvordan Københavnermodellen sætter fokus på, hvordan integration ikke kun er en opgave for bestemte skoler, men for hele folkeskolen. Det er en styrke. Svagheden er, at der er en tendens til, at denne slags løsninger skal klare alt for mange problemstillinger. Det kan den selvsagt ikke", fortæller lektor Jette Kofoed, der har været projektleder på undersøgelsen.
Hør interview med Jette Kofoed om undersøgelsen i Orientering i P1 her