Kan man motivere skoleelever til at interessere sig mere for matematik, teknologi og naturvidenskab – og især pigerne? Forskere fra DPU, Aarhus Universitet har kortlagt de seneste 20 års lovende pædagogiske og didaktiske indsatser for at ændre kønsskævheder i skolen og peger på nye muligheder i arbejdet med at fremme diversitet og give eleverne lige chancer. Det indebærer bl.a. et mere nuanceret kønsblik end traditionelle forståelser af, hvordan piger og drenge er, og hvad de interesserer sig for. Kortlægningen er finansieret af VILLUM FONDEN.

Uddannelse går i arv som aldrig før i lighedens land Danmark. Børn af ufaglærte er fra en meget tidlig alder dårligere stillet i skolen end akademikerbørn, og både kvinder og mænd sidder fortsat fast i kønsstereotyper. Hvorfor? Og hvad kan pædagogikken overhovedet stille op? Asterisk – DPU’s digitale magasin – er udkommet 100 gange siden 2001 og undersøger i jubilæumsnummeret, om lighed har en reel chance for at få fodfæste i det danske uddannelsessystem.

”Historie er det allervigtigste fag”, fortæller to elever fra 8. klasse i den podcast, DPU udgiver sammen med en ny forskningsoversigt i e-bogsserien Pædagogisk indblik om skolens historieundervisning. Oversigten gennemgår centrale didaktiske tilgange til faget og giver forskningsbaserede bud på, hvordan historie kan gøres relevant og meningsfuldt for eleverne.

Et kæmpe skridt fremad i vores viden om de mindste skoleelevers skrivning. Sådan betegner to DPU-forskere de banebrydende indsigter i mønstrene i børns tidlige skriveudvikling, der er resultatet af et forskningssamarbejde mellem DPU, DTU, Nationalt Videncenter for Læsning og virksomheden WriteReader.

Med en grundforskningsbevilling fra Carlsbergfondet på godt 3,5 millioner kr. i ryggen skal Kristine Kabel, lektor ved DPU, Aarhus Universitet belyse sammenhængen mellem skoleelevers skrivekompetencer og deres metasproglige viden, dvs. de måder, de tænker og taler om tekster på. Indsigten i denne sammenhæng kan styrke skolernes undervisning i skrivning, der trods de mange nye digitale kommunikationsformer er en vigtigere kompetence end nogensinde.

Det står sløjt til med danske børns lyst til at læse, og det vækker bekymring både hos politikere, i skolen og i den brede offentlighed. Men hvad er læselyst egentlig, og hvordan vurderer man den? At blive skarpere på det er en forudsætning for en bedre dialog om børns læselyst og kan danne grobund for nye initiativer til at styrke læselysten. Den nye forskningsoversigt i DPU og Nationalt Center for Skoleforsknings e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ giver en række bud på, hvordan man med udgangspunkt i forskningsviden kan undersøge og stimulere børns læselyst.

Når danske elever efter påske i stor stil vender tilbage til skolen, kommer langt mere af undervisningen end normalt til at foregå udendørs. Men corona-nødundervisning er ikke kun en nødløsning. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ omhandler de didaktiske og pædagogiske gevinster, der kan være ved at bruge naturoplevelser i grundskolens naturfagsundervisning. Forskningsoversigten udkommer sammen med konkrete forslag til undervisningsforløb med naturoplevelser.

Engang havde eleverne sløjd og håndarbejde i skolen, men når det i dag i stedet hedder håndværk og design, så handler det om meget mere end blot en navneforandring. Ny ph.d.-afhandling sætter fokus på de praktiske fags udvikling i skolen, og hvordan skiftende pædagogiske tanker, nye børnesyn og overordnede samfundshensyn har formet dem igennem 100 år.

Det har været et særkende ved dansk uddannelsestradition, at musikundervisning skulle være for alle. Men der er en voksende ulighed i musikundervisning i skoler og gymnasier, og på professionshøjskolerne er musikfaget blevet alvorligt svækket i lærer- og pædagoguddannelserne. Det påpeger en ny rapport om musikundervisningens udvikling i Danmark.

Selvom mundtlighed spiller en central rolle i fremmedsprogsundervisningen i Danmark, holder eleverne ofte igen med at tage ordet og kaste sig ud i klassesamtaler på engelsk, tysk eller fransk. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ belyser hvorfor og giver samtidig en række bud på, hvordan de mundtlige kompetencer kan styrkes i grundskolens fremmedsprogsundervisning.

Skolebøgerne har fået konkurrence af digitale læremidler. I en sådan grad endda, at undervisningsministeren har slået alarm. Men teknologien kan ikke ret meget i sig selv. Tværtimod kræver digitale læremidler altid grundig didaktisk refleksion. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ handler om de muligheder, digitale læremidler giver i skolernes danskundervisning – og om de udfordringer og begrænsninger, der følger med.

Universiteter og professionshøjskoler skal i et nationalt center udvikle matematikundervisning til gavn for børn og unge på alle niveauer i uddannelsessystemet.

De digitale læremidler er på kort tid blevet en stor del af moderne undervisning, men der er ikke meget moderne over måden, de er skruet sammen på, lyder det fra flere forskere i den nye udgave af DPU’s magasin Asterisk.

Generation efter generation af danske skoleelever har bøjet verber og sat kryds og bolle uden at blive nævneværdigt bedre til at skrive. Alligevel dominerer den traditionelle skolegrammatik stadig i sprogfagene. Den kan udfylde tiden og give lærere og elever en pause i en travl skolehverdag. DPU-forsker har sammen med et forskerteam fulgt grammatikundervisningen i danske 7.- og 8. klasser gennem et år.

Børn med alvorlige læse- og skrivevanskeligheder skal opdages tidligere, så de kan få støtte. Lærere skal have bedre redskaber til at kunne rette undervisningens fokus mod de forskellige elevers behov. Og forskerne skal have en dybere forståelse af børns skriftsproglige udvikling. Det er målene for et nyt forskningsprojekt med forskere fra DTU og DPU, Aarhus Universitet. Projektet er støttet af Innovationsfonden.

For 40 år siden var køkkenet de voksnes domæne. Den opfattelse gennemsyrede undervisningen i skolerne, forholdene hjemme i køkkenerne og de kogebøger, der blev udgivet til børn. Siden dengang har der imidlertid i Danmark været en revolution i vores pædagogiske idealer og i synet på børn, familier og madlavning. Det har radikalt ændret betingelserne for skolens undervisning. De muligheder og udfordringer, det giver for underviserne, sætter to DPU-forskere nu fokus på med den nye bog ”Smagens didaktik”.

Det er gået tilbage med danske 4. klasseelevers læsekompetence. Til gengæld er de bedre til at læse elektroniske tekster. Det viser den internationale læseundersøgelse PIRLS 2016.

Læremidlerne i dansk i grundskolen vægter det faglige indhold skævt og understøtter ikke fagets dannelsesmæssige formål. Det viser en ny undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet, der er den første af sin art i Danmark.

Gennem sommerhalvåret har danske skolebørn lært at dyrke jorden og lave mad i landets skolehaver. Men den friske luft og jorden under neglene er ikke kun et pusterum fra hverdagen i klasseværelset. En ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet viser, at skolehaverne også gavner undervisningen i matematik, natur- og sprogfag.

It-støtte har en gavnlig effekt på ordblinde skoleelevers læseforståelse og stavning. Men mange ordblinde, der har fået tildelt it-støtte i form af ordforslag ved skrivning og oplæsning ved tekstlæsning, bruger ikke hjælpemidlerne i hverdagen. Det viser en ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet, der giver anbefalinger til, hvordan ordblinde elevers brug af it-støtte kan forbedres.

Pigers forståelse af deres egne evner inden for matematik og naturfag er skæv og negativ og afspejler kønsstereotype forestillinger om, hvad piger kan og vil. Derfor vælger de meget sjældnere end drenge en uddannelse inden for STEM-fagene. Hvis vi skal forstå den ulighed, har vi brug for flere undersøgelser af både piger og drenges navigation gennem uddannelsessystemet, lyder det fra to DPU-forskere.

Frem for at tude skoleelevernes ører fulde af, at de bør tage ansvar for at løse klima- og biodiversitetskriserne, skal man give dem naturoplevelser, der rører, forbinder og engagerer dem. Sådan får vi mest ud af naturfagsundervisningen i skolen, lyder budskabet fra DPU-forsker Theresa Schilhab, der også mener, at naturoplevelserne kan give flere mod på at vælge de naturvidenskabelige uddannelser.

Nedlukningen af skoler verden over kommer ikke til at ændre skolesystemerne fundamentalt. Men den har stillet skarpt på vigtige problematikker. Blandt andet at digital undervisning ikke er noget reelt alternativ.

Scenariedidaktik bringer eleverne tættere på virkeligheden, men stiller samtidig nye krav til læreren, der skal holde fokus på de faglige mål og samtidig reflektere over sin praksis.

Mange lærere er for ukritiske, når de vælger deres didaktiske læremidler. Det bunder i, at de ikke er trænede i at reflektere over læremidlets overordnede dannelsesideal.

To DPU-forskere opfordrer til en mere reflekteret og nuanceret tilgang til designdidaktikken, der kan styrke elevernes demokratiske og kritiske tænkning.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 90 fra juni 2019 med tema om Digitale læremidler.

Featureartikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 90 fra juni 2019 med tema om Digitale læremidler.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 88 fra december 2018 med temaet Tilbage til traditionerne.

Digitalisering er en politisk mærkesag, og de danske skoler har været langt fremme med investeringer i ny teknologi. To didaktikforskere efterlyser en bedre kobling mellem teknologi og moderne, progressiv læringsteori og pædagogik.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 87 fra september 2018 om reformer, standarder, koncepter.

Forskere fra DPU, Aarhus Universitet sætter spørgsmålstegn ved de langsigtede skolefaglige og trivselsmæssige effekter af de populære intensive læringsforløb. Effekterne forsvinder, når man måler et år senere.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 84 fra december 2017 om trivsel.

Jesper Bremholm, lektor på DPU, Aarhus Universitet, sætter på baggrund af en ny undersøgelse spørgsmålstegn ved, om dansk faktisk er et dannelsesfag.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 84 fra december 2017 om trivsel.

Det sociale og det faglige hænger uløseligt sammen i skolen. Derfor skal didaktikken tænkes ind i klasseledelsen, som – hvis den er god – kan forebygge mobning.

Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 78 fra juni 2016 om lærerplaners indflydelse på pædagoger.

Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 78 fra juni 2016 om pædagogikkens redskaber.

Der skrives om en række forskellige metoder og modeller, der benyttes inden for pædagogikken.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 76 fra december 2015 om matematik i uddannelsessystemet.

Den internationalt anerkendte amerikanske professor i matematikkens didaktik, Jeremy Kilpatrick, besøgte i august DPU, Aarhus Universitet.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 72 fra december 2014 om fagdidaktikken.

Gudinden Athene var blandt de første, der praktiserede den: fagdidaktikken. Siden har den stolte disciplin overlevet mangen en elev og underviser. Ekstern lector Finn Holst tager os med på en fagdidaktisk rejse og kaster anker centrale steder i fagdidaktikkens historie fra Homer til folkeskolereform.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 72 fra december 2014 om forandringer i universitetet.

Den klassiske forelæsning er udfordret, men stadig en central del af universiteternes selvforståelse. Bør vi aflive den traditionsrige genre, hvor forskeren øser autoritativt af sin viden i bunden af auditoriet?

JA, siger Niels Bonderup Dohn, der forsker i didaktik og motivation.

NEJ, siger professor i uddannelsesfilosofi Lars-Henrik Schmidt.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 72 fra december 2014 om muséer.

Knogler og flinteøkser i glasmontrer med alenlange tekster fanger ikke længere børns interesse. I dag formidler museer oplevelser, og det kræver didaktiske overvejelser at få læring ud af besøget, så det ikke ender som ren underholdning.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 72 fra december 2014 om forfatterskolen.

I fremtiden skal biblioteker ikke kun stille bøger til rådighed. De kommer fx også til at udvikle nye læringsformer og undervise i digital dannelse, så børn lærer at søge viden og vurdere deres handlinger på nettet.