Danmark er blevet mere skævt, når det drejer sig om børn og unges adgang til kvalificeret musikundervisning. Det påpeger en ny rapport, ”Musikfaget i undervisning og uddannelse”, som netop er udgivet af DPU, Aarhus Universitet.

”Der er i stigende grad forskel på kvaliteten af musikundervisning og musikuddannelse på tværs af landet og mellem institutionerne, og nogle steder er der slet ikke adgang til kvalificeret musikundervisning. Der er for eksempel en tendens til, at skoler og gymnasier er opdelt i et A- og et B-hold, når det handler om musik”, siger lektor Sven-Erik Holgersen, der er en af forskerne bag den nye rapport ”Musikfaget i undervisning og uddannelse”.

Rapporten kortlægger udviklingen på alle niveauer inden for hele det musikpædagogiske felt.

Nye pædagoger og lærere savner håndværksmæssige færdigheder

”Siden 2007 er musik ikke længere et fag i pædagoguddannelserne, og færdigheder i musik er ikke nødvendige for at blive pædagog. Dette er desværre helt i overensstemmelse med ”Den styrkede pædagogiske læreplan” for dagtilbud, hvor musik ikke er omtalt som et tema, selv om musik altid har været et grundlæggende element i småbørnspædagogik”, siger Sven-Erik Holgersen

I 2013 fik musikfaget i folkeskolen en time ekstra i 1. og 5. klasse, men på mange skoler får eleverne alligevel ikke kvalificeret musikundervisning, fordi der mangler musiklærere. Dette er dels en konsekvens af, at musik ikke prioriteres så højt i mange skoler og kommuner og dels, at musikfaget er blevet stærkt svækket på læreruddannelserne. Musikfagets vanskelige situation hænger sammen med de seneste 15 års uddannelsesreformer, fusioner og masseafskedigelser af undervisere i musik på professionshøjskolerne.

Ud over at der uddannes for få musiklærere til folkeskolerne, har mange nyuddannede lærere ikke de nødvendige håndværksmæssige færdigheder i musik. Sven-Erik Holgersen peger på, at der ikke længere er nogen sammenhæng mellem kompetencekravene til, hvad musiklærere skal kunne og så den undervisning, de studerende modtager på flere af professionshøjskolerne.

”Det er fuldstændigt afgørende, at de studerende i løbet af uddannelsen har modtaget vokal- og instrumentalundervisning i et vist omfang og udviklet deres musikalske færdigheder. Hvis de ikke har fået nogle håndværksmæssige færdigheder i løbet af deres uddannelse, så kan de vanskeligt undervise eleverne i musik i skolen bagefter”, siger Sven-Erik Holgersen, og fortsætter:

”Det er ikke mindst et spørgsmål om lokale prioriteringer, for på nogle campusser kan lærerstuderende stadig få kvalificeret musikundervisning inklusiv undervisning sang eller instrumentalspil, mens undervisningen andre steder er skåret ned til nærmest ingenting.”

Forringelserne af læreruddannelserne forstærkes i skolerne efterfølgende. Folkeskoler med et godt musikmiljø har måske et velfungerende samarbejde med musikskolen og tiltrækker lærere med høj kompetence, mens skoler, der prioriteter musikfaget lavt, har færre eller slet ingen kvalificerede musiklærere. Det betyder, at børn og unges adgang til musik afhænger af, hvor i landet de bor.

Musikgymnasier og musikløse gymnasier

Med gymnasiereformen i 2005 forsvandt musik som obligatorisk fag og eksisterer nu kun som et af flere kunstneriske valgfag. Det har medført en opdeling i gymnasierne imellem dem, der profilerer sig med musik og andre, hvor musikmiljøet sygner hen.

”De gymnasier, som profilerer sig med musik, tiltrækker så både musikinteresserede elever og dygtige musiklærere, og de kan på den baggrund tilbyde musik som studieretningsfag og samtidig opretholde musik som et alment tilbud for den bredere elevgruppe. Det er udtryk for et dannelsestab, hvis musik forsvinder som alment fag på nogle gymnasier, og så risikerer man, at gymnasiernes musikkultur også uden for timerne forsvinder ved samme lejlighed. Det er både til skade for eleverne og det sociale liv på det pågældende gymnasium, men også for det omgivende lokalsamfund”, siger Sven-Erik Holgersen.

”Udviklingen bør tages meget alvorligt. At mange børn og unge får ringere adgang til musikundervisning er i sig selv et tab af en væsentlig dannelsesdimension. Men den voksende opdeling i stærke og svage musikmiljøer skaber samtidig større segregering og polarisering både geografisk og socialt. Det er et afgørende brud med den danske uddannelsestradition for, at musikundervisning og musikuddannelse skal være for alle. Hvis den udvikling skal ændres, kræver det politisk handling og en fornyet bevidsthed om musikundervisningens generelle betydning”, slutter Sven-Erik Holgersen.

Om rapporten

Rapporten Musikfaget i undervisning og uddannelse - Status og perspektiv 2020 er netop udgivet af DPU. Rapporten er redigeret af Sven-Erik Holgersen og Finn Holst fra DPU, Aarhus Universitet

Rapporten har bidrag fra en lang række forskere og fagpersoner og kortlægger udviklingen inden for alle dele af musikundervisning og musikuddannelse i Danmark.

• Læs hele rapporten her