Christopher Neil Prilop har i flere studier undersøgt, hvilke kvaliteter der er forbundet med den videobaserede feedback. I et studie med udgangspunkt i lærerstuderendes praktik har han påvist, at den videobaserede feedback kan fremkalde stærkere effekter end den traditionelle ’face to face’- feedback.

”Når vi laver face to face-feedback, reflekterer vi ud fra hukommelsen. Men undervisning er kompleks. Der kan foregå mange ting simultant, og mange ting er uforudsigelige. Der sker ting, som man som lærer måske slet ikke lægger mærke til, fordi man har sit fokus et andet sted. Video kan give et mere objektivt blik på, hvad der faktisk sker i klassen og i undervisningen,” siger Christopher Neil Prilop og fortæller, at de studerende i hans studie sagde, at når feedbacken skete med udgangspunkt i en video, så troede de faktisk mere på den.

”De kunne se det med deres egne øjne. Og de kunne gå dybere ned i refleksionen og kigge på de situationer, der var vigtige for dem, igen og igen. Video har også den fordel, at vi kan skifte fokus. Vi kan fokusere på læreren eller på eleverne. Vi kan fx fokusere på den måde, opgaverne bliver stillet på, eller vi kan rette fokus mod klasserumsledelse,” siger han og fremhæver, at den videobaserede feedback også kan have en praktisk funktion. I det konkrete studie var de studerende i praktik på forskellige skoler, og det ville logistisk være en stor opgave for underviserne at besøge dem alle.

”På den måde gav det mening at skabe et digitalt læringsmiljø, hvor man inddrog videoer fra de studerendes undervisning. Det betød mere interaktion og bedre feedback, end hvis det blot havde været mundtligt,” siger Christopher Neil Prilop.

Et udsnit af virkeligheden

Anke Piekut er lektor på SDU og har gennem mange år forsket i evaluerings- og feedbackformer. Hun ser som Christopher Neil Prilop fordele i at bruge video som redskab i feedback.

”Man kan fastholde det, der sker, og man kan vende tilbage til det – og måske vælge to-tre nøglebegivenheder, som man dykker ned i. På den måde har videoen nogle egenskaber, man med fordel kan drage nytte af,” siger hun.

Hun fremhæver dog, at selv om videoen skaber et fælles tredje, man kan tage udgangspunkt i, så er de fastholdte situationer noget, der er taget ud af en kompleks kontekst.

”Selv om en videooptagelse kan fange meget, så er den blot et udsnit af virkeligheden,” siger hun.

Det er Christopher Neil Prilop i og for sig enig i, men han peger på, at selv om man kun har én kameravinkel, giver det så meget information, at det kan virke overvældende. Skal video fungere som redskab til feedback, er det derfor vigtigt at gøre sig klart, hvad man vil fokusere på.

”Video kan godt være kognitivt overvældende, fordi den rummer så meget. Du har det talte ord, du har mimikken, og du har gestikuleringen. Det kan godt skabe et kognitivt ’overload’ at skulle forholde sig til, hvis man ikke strukturerer feedbacken,” siger Christopher Neil Prilop.

Han foreslår, at man udvælger nogle konkrete områder at fokusere på fx toneleje. Det gør det også nemmere at arbejde med materialet. Det kan være, at man vil undersøge, hvordan bestemte elevhandlinger håndteres, eller at man vil fokusere på klasserumsledelse.

Han fremhæver, at når man bruger videobaseret feedback i det digitale læringsmiljø, er der mulighed for forskellige ’add-ons’, der kan gøre feedbacken endnu bedre.

”I vores studier kunne vi se, at tilføjer vi audio-feedback, altså indtalt feedback som lydfil, så virker feedbacken bedre. Digitale læringsmiljøer er tids- og stedsuafhængige, men alligevel gør audio-komponenten det mere autentisk. Det kan være, at man skaber mulighed for at kommentere direkte ind til videoen. Man kan så se videoen igen med audio-feedbacken, som har direkte forbindelse til de specifikke situationer, den er knyttet til, ” siger han og fortæller, at han i et andet studie har sammenlignet audio-feedback med skriftlig feedback i et digitalt læringsmiljø og fandt ud af, at audiofeedback har meget højere kvalitet end den skriftlige feedback.

”Lærere har tradition for at lukke døren til klasseværelset og passer deres egen undervisning. Det at gå sammen i grupper og reflektere over hinandens undervisning kan være givende, også selv om man ikke underviser i det samme fag. Der vil altid være noget, man kan diskutere, der kan det bidrage til at udvikle læringsmiljøet på skolen og skabe en mere sammenhængende måde at undervise på, hvilket er vigtigt for skolekvaliteten. Og ikke mindst vil det styrke lærernes evne til at reflektere over deres undervisning,” siger han.