Videobaseret feedback åbner døre til dybere refleksion

Asterisk nr. 103 - december 2022

Med et videokamera kan man fange undervisningen fra mange forskellige vinkler. Man kan kigge på situationerne igen og igen, dykke dybere ned i dem og måske skifte fokus. Det er ifølge adjunkt på DPU, Aarhus Universitet, Christopher Neil Prilop nogle af gevinsterne ved den videobaserede feedback. Han står bag en undersøgelse, der med afsæt i lærerstuderendes praktik viser at den videobaserede feedback har stærkere effekter end den traditionelle ’face to face’ feedback.

Lyt til artiklen

”Man kan spole frem og tilbage og reflektere over situationen igen og igen. Man kan kigge på den fra nye vinkler. Og man kan gøre det uafhængigt af tid og sted.”

Sådan beskriver adjunkt i fagdidaktik på DPU, Aarhus Universitet, Christopher Neil Prilop nogle af fordelene ved at bruge videobaseret feedback, når man som lærer vil udvikle sin undervisning. Eller når man vil have lærerstuderende til at reflektere over deres praksis.

Christopher Neil Prilop har i flere studier undersøgt, hvilke kvaliteter der er forbundet med den videobaserede feedback. I et studie med udgangspunkt i lærerstuderendes praktik har han påvist, at den videobaserede feedback kan fremkalde stærkere effekter end den traditionelle ’face to face’- feedback.

”Når vi laver face to face-feedback, reflekterer vi ud fra hukommelsen. Men undervisning er kompleks. Der kan foregå mange ting simultant, og mange ting er uforudsigelige. Der sker ting, som man som lærer måske slet ikke lægger mærke til, fordi man har sit fokus et andet sted. Video kan give et mere objektivt blik på, hvad der faktisk sker i klassen og i undervisningen,” siger Christopher Neil Prilop og fortæller, at de studerende i hans studie sagde, at når feedbacken skete med udgangspunkt i en video, så troede de faktisk mere på den.

”De kunne se det med deres egne øjne. Og de kunne gå dybere ned i refleksionen og kigge på de situationer, der var vigtige for dem, igen og igen. Video har også den fordel, at vi kan skifte fokus. Vi kan fokusere på læreren eller på eleverne. Vi kan fx fokusere på den måde, opgaverne bliver stillet på, eller vi kan rette fokus mod klasserumsledelse,” siger han og fremhæver, at den videobaserede feedback også kan have en praktisk funktion. I det konkrete studie var de studerende i praktik på forskellige skoler, og det ville logistisk være en stor opgave for underviserne at besøge dem alle.

”På den måde gav det mening at skabe et digitalt læringsmiljø, hvor man inddrog videoer fra de studerendes undervisning. Det betød mere interaktion og bedre feedback, end hvis det blot havde været mundtligt,” siger Christopher Neil Prilop.

”Video kan give et mere objektivt blik på, hvad der faktisk sker i klassen og i undervisningen.”

Christopher Neil Prilop

Et udsnit af virkeligheden

Anke Piekut er lektor på SDU og har gennem mange år forsket i evaluerings- og feedbackformer. Hun ser som Christopher Neil Prilop fordele i at bruge video som redskab i feedback.

”Man kan fastholde det, der sker, og man kan vende tilbage til det – og måske vælge to-tre nøglebegivenheder, som man dykker ned i. På den måde har videoen nogle egenskaber, man med fordel kan drage nytte af,” siger hun.

Hun fremhæver dog, at selv om videoen skaber et fælles tredje, man kan tage udgangspunkt i, så er de fastholdte situationer noget, der er taget ud af en kompleks kontekst.

”Selv om en videooptagelse kan fange meget, så er den blot et udsnit af virkeligheden,” siger hun.

”Det at arbejde mere kreativt med evaluering skaber mulighed for mere deltagelse for de studerende.” 

Anke Piekut

Det er Christopher Neil Prilop i og for sig enig i, men han peger på, at selv om man kun har én kameravinkel, giver det så meget information, at det kan virke overvældende. Skal video fungere som redskab til feedback, er det derfor vigtigt at gøre sig klart, hvad man vil fokusere på.

”Video kan godt være kognitivt overvældende, fordi den rummer så meget. Du har det talte ord, du har mimikken, og du har gestikuleringen. Det kan godt skabe et kognitivt ’overload’ at skulle forholde sig til, hvis man ikke strukturerer feedbacken,” siger Christopher Neil Prilop.

Han foreslår, at man udvælger nogle konkrete områder at fokusere på fx toneleje. Det gør det også nemmere at arbejde med materialet. Det kan være, at man vil undersøge, hvordan bestemte elevhandlinger håndteres, eller at man vil fokusere på klasserumsledelse.

Han fremhæver, at når man bruger videobaseret feedback i det digitale læringsmiljø, er der mulighed for forskellige ’add-ons’, der kan gøre feedbacken endnu bedre.

”I vores studier kunne vi se, at tilføjer vi audio-feedback, altså indtalt feedback som lydfil, så virker feedbacken bedre. Digitale læringsmiljøer er tids- og stedsuafhængige, men alligevel gør audio-komponenten det mere autentisk. Det kan være, at man skaber mulighed for at kommentere direkte ind til videoen. Man kan så se videoen igen med audio-feedbacken, som har direkte forbindelse til de specifikke situationer, den er knyttet til, ” siger han og fortæller, at han i et andet studie har sammenlignet audio-feedback med skriftlig feedback i et digitalt læringsmiljø og fandt ud af, at audiofeedback har meget højere kvalitet end den skriftlige feedback.

Selvrefleksion styrker praksis

Anke Piekut ser også potentiale i at føje flere lag til den videobaserede feedback. Hun foreslår at lade de studerende mødes online og reflektere over en videooptagelse fra undervisningen – og optage deres refleksion.

”Det kan være, de reflekterer ud fra en optagelse af egen undervisning eller ud fra en case. Ved at optage refleksionen, kan underviseren se den og give dem feedback, og på den måde kan de studerende udvikle deres evne til at evaluere og give feedback,” siger hun.

Også hun peger på fordele ved audio-feedback:

”Flere steder er man begyndt at indtale – i stedet for at skrive rettelser til en opgave. Det har et stort potentiale. Man kan spole frem og tilbage – og lytte til det igen og igen. Og man kan lytte til tonefaldet. Man kan bede de studerende om at indtale respons til hinanden frem for at give den ’face to face’.”

I det hele taget mener Anke Piekut, at de lidt mere kreative redskaber og metoder kan gøre feedbacken mere nærværende – både for dem, der giver den, og for dem, der modtager den.

”Det at arbejde mere kreativt med evaluering skaber mulighed for mere deltagelse for de studerende,” siger hun.

Kortfattet feedback virker bedst

I Christopher Neil Prilops studie blandt lærerstuderende viste det sig, at kvaliteten af feedbacken blev bedre, når den videobasserede feedback blev suppleret af ekspertfeedback. Dvs. feedback fra undervisere eller andre, der havde et højere vidensniveau end de studerende. Men den form for feedback havde også en bagside, som man som underviser skal være opmærksom på.

”Når de studerende gav hinanden feedback, skabte det dybere diskussioner, fordi de ikke tog det, der blev sagt, som absolut korrekt information og dermed var mere tilbøjelige til at reflektere over det. Det kan godt være et problem ved ekspertfeedback, at de studerende bare tager informationen og tænker, at det her er alt, hvad jeg har brug for at vide. Men vi kunne omvendt se, at var der eksperter til stede, så blev der skabt et bedre læringsmiljø, og eksperterne kunne også opfatte og fremhæve situationer, som de studerende ikke havde lagt mærke til,” siger Christopher Neil Prilop.

Lige nu arbejder han på et forskningsstudie, hvor han sammenligner uddybende feedback fra eksperter med noget, der er mere kortfattet, og det viser faktisk, at den kortfattede feedback fungerer bedre end den mere uddybende. Han fortæller:

”Når studerende får for meget information, så tager de bare informationen ukritisk til sig i stedet for at reflektere og skabe nye informationer for sig selv.”

Det kan Anke Piekut godt genkende fra sin forskning, hvor hun blandt andet har undersøgt, hvilke evalueringsformer, der har bedst effekt i gymnasieklasser.

”Hvis det er læreren, der giver feedbacken, har eleverne en tendens til at tage den ukritisk til sig – og de kan have svært ved at forstå den. Der opstår mere diskussion ved ’peer feedback’, hvor man i fællesskab fx søger at finde frem til en forståelse af et fagligt begreb. Det kan skyldes, at i ’peer feedback’ er det sprog, feedbacken bliver leveret i, tættere på ens egne sproglige ressourcer,” siger Anke Piekut.

”Video kan godt være kognitivt overvældende, fordi den rummer så meget. Du har det talte ord, du har mimikken, og du har gestikuleringen. Det kan godt skabe et kognitivt ’overload’ at skulle forholde sig til, hvis man ikke strukturerer feedbacken.”

Christopher Neil Prilop

Selvregulering er en vigtig del af feedbackprocessen

Hun peger på, at kvaliteten i en ’peer feedback’ særligt afhænger af evnen til selvregulering. Dvs. evnen til at kunne monitorere og regulere forskellige læreprocesser i forhold til de faglige læringsmål.

”Selvregulering er en aktiv faglig proces, der ikke blot reguleres kognitivt, men også motivationelt og affektivt. Muligheden for at gennemføre en kvalificeret ’peer feedback’ i undervisningen er, at både giver og modtager af responsen kan regulere både faglige krav, motivation og affektuelle eller emotionelle dimensioner i interaktionen,” siger hun og fremhæver, at de lærerstuderende her vil være bedre klædt på, fordi deres selvregulering vil være mere udbygget end gymnasieelevernes.

”De er i et system, hvor de har lært at evaluere, og de har højere indsigt i, hvad man kan med evalueringen,” siger Anke Piekut.

Hun understreger, at gensidig evaluering eleverne imellem i første omgang kun bør bruges på afgrænsede fagområder, mens fx viden om fagets kundskabsområder og viden om fagets diskurser fortrinsvis bør være et ekspertansvar.

Videofeedback kan åbne døren til klasseværelset

Tilbage til den videobaserede feedback.  Christopher Neil Prilop mener, at den også vil være et godt redskab, hvis man ønsker at udvikle læringsmiljøet på en skole. Han kalder det for en måde at ’åbne døren til klasseværelset’ på.

”Man kan fastholde det, der sker, og man kan vende tilbage til det – og måske vælge to-tre nøglebegivenheder, som man dykker ned i.”

Anke Piekut

”Lærere har tradition for at lukke døren til klasseværelset og passer deres egen undervisning. Det at gå sammen i grupper og reflektere over hinandens undervisning kan være givende, også selv om man ikke underviser i det samme fag. Der vil altid være noget, man kan diskutere, der kan det bidrage til at udvikle læringsmiljøet på skolen og skabe en mere sammenhængende måde at undervise på, hvilket er vigtigt for skolekvaliteten. Og ikke mindst vil det styrke lærernes evne til at reflektere over deres undervisning,” siger han.

Læs mere

C.N. Prilop, K.E. Weber & M. Kleinknecht: The role of expert feedback in the development of pre-service teachers‘ professional vision of classroom management in an online blended-learning environment. Teaching and Teacher Education, 103276. 2021 https://doi.org/10.1016/j.tate.2020.103276 

C.N. Prilop, K. E. Weber & M. Kleinknecht. How digital reflection and feedback environments contribute to pre-service teachers’ beliefs during a teaching practicum. Studies in Educational Evaluation. 62, 158-170, 2019. https://doi.org/10.1016/j.stueduc.2019.06.005

C.N. Prilop, K.E. Weber, F. Prins & M. Kleinknecht. Connecting feedback to self- efficacy: Receiving and providing peer feedback in teacher education. Studies in Educational Evaluation, 70(2), 101062, 2021. https://doi.org/10.1016/j.stueduc.2021.101062

ANKE PIEKUT

Lektor på Institut for Kulturvidenskaber på SDU. Hendes forskning har fokus på tre områder: Fagdidaktisk skriftlighed og evaluering, mangfoldige klasserum og narrativ forskning og undersøgelsesmetoder.

CHRISTOPHER NEIL PRILOP

Adjunkt ved DPU, Aarhus Universitet. Han forsker i videobaseret feedback i undervisning og er optaget af at analysere forskelle i ekspertise mellem erfarne lærere og lærerstuderende. Han underviser i almen didaktik på Kandidatuddannelsen i didaktik.



NR. 103

TEMA: Kvalitet i pædagogik og uddannelse

DECEMBER 2022