Asterisk nr. 103 - december 2022
Meningsfulde interaktioner, hvor de voksne støtter børnene både følelsesmæssigt og læringsmæssigt, det er ifølge den belgiske forsker Michel Vandenbroeck vejen til børns udvikling – og til gode dagtilbud. Men i mange europæiske lande er personalet ikke klædt godt nok på til at gribe læringspotentialet. Her spiller blandt andet længden på uddannelsen, organisering og arbejdsforhold ind.
Lyt til artiklen
Mange danske børn under seks år tilbringer de fleste af deres vågne timer i en vuggestue eller en børnehave. Det er her, de får skiftet ble, sover lur og bliver stimuleret, mens mor og far er på arbejde. Det er her, de bliver trøstet, når de er kede af det, og det er her, de udvikler sig i interaktion med både de voksne og de andre børn.
Men hvad er det egentlig, et godt dagtilbud skal kunne? Det spørgsmål har vi diskuteret gennem de senere årtier – i Danmark såvel som internationalt – i takt med, at vi har overladt en større og større del af ansvaret for omsorgen for samfundets yngste til personalet i dagtilbuddene.
Spørger man Michel Vandenbroeck, lektor i familiepædagogik og institutleder i afdelingen for socialt arbejde og socialpædagogik på Ghent Universitet i Belgien, er det at definere kvalitet i dagtilbud ikke så lige til. Det afhænger blandt andet af, hvordan det enkelte land anskuer dagtilbuddets rolle. Han siger:
”I nogle lande, fx de angelsaksiske, er det meget almindeligt at se dagtilbud som en forberedelse til skolen. Så er det klart, at opfattelsen af kvalitet bliver anderledes, end hvis man anskuer dagtilbud med en socialpædagogisk vinkel, som I gør i de skandinaviske lande. Hvis en børnehave skal bidrage til social sammenhørighed i en mangfoldig kontekst, så har man en anden forståelse af, hvad kvalitet er.”
Men selv om der ikke er noget enkelt og generisk svar på, hvad kvalitet i dagtilbud er, kan der, ifølge Michel Vandenbroeck, godt skabes enighed på tværs af landegrænser om, at dagtilbud skal gavne børnenes udvikling. Og skal de det, er især interaktionen mellem børn og voksne vigtig.
”Hvis vi definerer kernen i dagtilbud som det, der gavner børnenes udvikling, så kan vi blive mere præcise og sige: Vi ved, hvad der betyder noget for børns udvikling. Det er det, OECD kalder for ’meningsfulde interaktioner’. Det handler om de voksnes interaktion med børnene, og om hvordan de voksne støtter og rammesætter interaktionen børnene imellem,” siger Michel Vandenbroeck.
Særligt den følelsesmæssige og læringsmæssige støtte i disse meningsfulde interaktioner er vigtig for kvaliteten. Det er de to dimensioner, der er vigtigst for børnenes udvikling, forklarer Michel Vandenbroeck:
”Følelsesmæssig støtte handler om, hvordan vi er tætte på børnene – fysisk, men også følelsesmæssigt. Det drejer sig blandt andet om at være sensitiv over for de signaler, som børnene sender. Og om at være sensitiv over for at forstå deres behov og respondere på dem, så børnene føler sig velkomne og trygge.”
Den læringsmæssige støtte handler om at tilbyde børnene noget, der udfordrer dem, og som støtter deres udvikling. Michel Vandenbroeck uddyber:
”I de fleste europæiske lande, der har undersøgt kvaliteten i dagtilbud, ligger den følelsesmæssige støtte generelt et sted mellem middel og god, mens den læringsmæssige støtte er lavere,” siger han og fortæller, at man i flamsk kontekst har lavet nogle ret grundige analyser, hvor man fandt ud af, at læringsstøtten var lavere, end hvad man forventede:
”Personalet var ikke opmærksomme nok på læringspotentialet i omsorgssituationer – når man spiser sammen, når børnene får skiftet ble osv. Der er masser af læringspotentiale i de situationer fx for at udvikle sproget. Hjerne og krop hænger sammen, det er to sider af samme sag. Vi har brug for voksne, der kan reflektere over læringspotentialet: Hvad gør vi? Hvad er styrken? Hvad er svaghederne?"
Evnen til at gribe læringspotentialet i omsorgssituationerne hænger, ifølge Michel Vandenbroeck, tæt sammen med personalets uddannelsesmæssige baggrund. Jo længere uddannelse, jo bedre vil man være klædt på til at reflektere over situationen og give børnene læringsmæssig støtte.
”Min observation er, at når vi gør de pædagogiske uddannelser kortere, så bliver de mere tekniske og præskriptive. Og jo mere præskriptiv man er, jo mindre reflekterende er man. At skabe udvikling gennem læringsmæssig støtte handler ikke om at forudsige, hvad børn vil gøre, og hvad de voksne bør gøre. Du skal have viden, visioner og værdier – og en masse refleksion – og det tager tid at oparbejde den indsigt i faget,” forklarer Michel Vandenbroeck.
”Min observation er, at når vi gør de pædagogiske uddannelser kortere, så bliver de mere tekniske og præskriptive. Og jo mere præskriptiv man er, jo mindre reflekterende er man.”
Michel Vandenbroeck
Han fremhæver, at selv om uddannelse er vigtig, går der ikke en lige linje fra længden af studiet til kvaliteten i dagtilbud. Det er også mange andre ting, der spiller ind:
”Den løbende professionelle udvikling har også stor betydning for kvaliteten af den pædagogiske praksis. Det handler blandt andet om, hvorvidt der er børnefri timer, hvor personalet kan få fagligt input og udvikle sig som reflekterende praktikere – og om der er er supervision. Og så handler det også om, hvordan ledelsen er organiseret,” siger Michel Vandenbroeck.
Han peger på, at dagtilbud i lande, hvor den pædagogiske uddannelse i udgangspunktet er kort, godt kan opnå høj pædagogisk kvalitet, hvis de løbende investerer i at sikre personalets kompetenceudvikling.
Vil man udvikle kvaliteten i dagtilbud, er det, ifølge Michel Vandenbroeck, vigtigt både at have øje for det, han kalder proceskvalitet, og det, han kalder strukturel kvalitet. Han uddyber:
”Proceskvaliteten er kernen i den følelsesmæssige og læringsmæssige støtte i interaktionen mellem børn og voksne, mens den strukturelle kvalitet fokuserer på de omstændigheder, der gør interaktionen mulig. Det er fx antallet af børn pr. voksen, det fysiske rum, ledelsen og antallet af børnefrie timer, hvor personalet kan udvikle sig fagligt. Alt dette influerer ikke direkte på kvaliteten, men det influerer på den mulighed, de voksne har for at realisere proceskvaliteten."
”Proceskvaliteten er kernen i den følelsesmæssige og læringsmæssige støtte i interaktionen mellem børn og voksne, mens den strukturelle kvalitet fokuserer på de omstændigheder, der gør interaktionen mulig.”
Michel Vandenbroeck
I 2019 oprettede Den Europæiske Kommission indsatsen European Child Guarantee, der skulle sikre, at alle børn i Europa, der var i fare for fattigdom eller social udstødelse, havde adgang til de mest basale rettigheder såsom sundhedspleje og uddannelse.
I forbindelsen med indsatsen bad man for et par år siden Michel Vandenbroeck kigge på adgangen til dagtilbud med kvalitet. Der viste sig at være ulige adgang i de fleste europæiske lande.
Lande, hvor de fleste børn går i dagtilbud som fx Danmark og Sverige, har dog lavere ulighed end lande, hvor færre børn går i dagtilbud. Uligheden hænger både sammen med prisen på dagtilbud og de bureaukratiske procedurer, der følger med i visse lande.
”Nogle lande har sagt, at det er bedre at bemyndige forældrene til at træffe de gode valg for deres børn. Man har tænkt, at når efterspørgslen stiger, så følger tilbuddene efter. Men der er sket det stik modsatte. Generelt går kvaliteten ned, når der kommer private operatører, for de er der for pengene – og hvordan tjener man penge på dagtilbud? Det gør man ved at reducere udgifter: Flere børn pr voksen, mindre investeringer i både de indledende kompetencer og i den løbende udvikling af personalet,” siger han.
”Privatisering betyder ofte, at priserne hæves, og det rammer de mest udsatte grupper. Vi kan se, blandt andet i Holland, Californien og Frankrig, at der kommer flere dagtilbud i de velhavende kvarterer og færre i de fattige. Det har vi set mange steder. Det er derfor, at jeg fremhæver, at det er vigtigt, at dagtilbud er en del af uddannelsessystemet og et offentligt gode,” siger han og peger på Danmark som et foregangseksempel.
Når alt kommer til alt, siger Michel Vandenbroeck, så er de afgørende komponenter, der sikrer kvaliteten i dagtilbud, personale, personale og atter personale. Deres uddannelse, den løbende opkvalificering og deres arbejdsvilkår.
”Hvis du mindsker kravene, så mindsker du professionens status, og hvis du gør det over tid, vil færre mennesker ønske at gå ind i den.”
Michel Vandenbroeck
Han peger på, at man i stort set alle europæiske lande lige nu er udfordrede i forhold til at finde kvalificeret personale til dagtilbuddene, og at man for at løse problemet mange steder fristes til at mindske kravene til de kvalifikationer, der stilles til personalet. Men det er en ond cirkel, mener han:
”Hvis du mindsker kravene, så mindsker du professionens status, og hvis du gør det over tid, vil færre mennesker ønske at gå ind i den. At sænke barren for, hvad det pædagogiske personale i dagtilbud skal kunne, kan måske hjælpe på kort sigt, men det løser ikke problemerne i længden.”
Michel Vandenbroeck: Early childhood care and education policies that make a difference. The Palgrave handbook of family policy, p.169-191, 2020: https://biblio.ugent.be/publication/8743737
Michel Vandenbroeck: The Decommodification of Early Childhood Education and Care - Resisting Neoliberalism, Routledge, 2022.
Ph.d. og lektor i familiepædagogik og institutleder på Institut for socialt arbejde og socialpædagogik på Ghent Universitet i Belgien. Han forsker i dagtilbud og uddannelse. P.t. har han bl.a. fokus på in- og eksklusion i førskoletilbud og forældrestøtte i forbindelse med stigende mangfoldighed.
NR. 103
TEMA: Kvalitet i pædagogik og uddannelse
DECEMBER 2022
