Aarhus Universitets logo
Læs om uddannelsen her
Asterisk 101: Den menneskelige evne til at lære er fantastisk. Alligevel er det en af uddannelsesverdenens dårligst bevarede hemmeligheder, at begrebet læring deler vandene og kan bringe de pædagogiske gemytter i kog. DPU-professor Jeppe Bundsgaard og rektor for UC Syd, Alexander von Oettingen, giver deres bud på, hvad læring egentlig er for en størrelse, og hvordan det hænger sammen med undervisning, dannelse og kompetencer.
Leder fra Asterisk 98: Tidens uddannelsespolitiske løsen er trivsel og bæredygtighed. Dagtilbud og folkeskole skal forgrønne de næste generationers liv gennem dannelse af grønne fingre over hjerner og til vores hjerter. Men en sådan pædagogik skaber næppe bæredygtig livslykke, snarere er der brug for en mere jordnær gartner- og livsduelighedspædagogik for at klare sig i fremtidens samfund.
Den økokritiske børnelitteratur og poesi gør op med det romantiserede forhold til naturen, som vi har været vant til at se i børnelitteraturen. Formålet er ikke at moralisere, men at bidrage til børn og unges dannelse og forståelse af naturen ved at give dem plads og mulighed for selv at tage stilling til de spørgsmål, teksterne rejser.
FN´s verdensmål tildeler landenes uddannelsessystemer en vigtig rolle i forhold til at fremme bæredygtig udvikling. Men hvordan går det med at implementere målene i de danske skoler? Hører FN’s målsætninger overhovedet hjemme i den danske folkeskole? Og hvad sker der, når et universitet sætter verdensmålene i centrum for sin strategi?
Coronakrisen har gjort os håndsky. Vi vasker og spritter hænder som aldrig før og har sendt håndtrykket til tælling på historiens mødding af kasserede hilseformer.
Lærere og pædagoger kan ikke sætte praksis på pause; de må bruge deres tavse viden og reflektere senere.
To DPU-forskere opfordrer til en mere reflekteret og nuanceret tilgang til designdidaktikken, der kan styrke elevernes demokratiske og kritiske tænkning.
Der er en stigende ulighed på tværs af institutioner og landsdele, når det kommer til adgang til musikundervisning på skoler, gymnasier og på professionshøjskolerne. Det viser en ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet.
Efterskoler er populære som aldrig før og højskolernes elevtal er steget de seneste år. Men hvad er det, der ligger bag succesen?
Økonomiske begreber som produktivitet, investering og
effekt er blevet en del af pædagogikken. Men hvordan
måler man værdien af en uddannelse, når den også har
en værdi i sig selv?
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 90 fra juni 2019 med tema om Digitale læremidler.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 88 fra december 2018 med temaet Tilbage til traditionerne.
Skoleelevers viden og sprog om moral og etik er forbavsende ringe.
Rend mig i traditionerne. Titlen på Leif Panduros roman fra 1958 kunne være mantraet for de seneste 30 års uddannelsespolitik.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 84 fra december 2017 om trivsel.
Jesper Bremholm, lektor på DPU, Aarhus Universitet, sætter på baggrund af en ny undersøgelse spørgsmålstegn ved, om dansk faktisk er et dannelsesfag.
Danske 8.-klasse-elever ved mest om demokrati og samfund sammenlignet med unge i 24 andre lande, viser en ny international undersøgelse. Men samtidig er danske elever mindst tilbøjelige til at engagere sig i samfundet.
Dannelse bliver vigtigere end nogensinde i den digitaliserede tidsalder – det er nemlig dannelsen, der hæver os over robotterne, lyder det fra filosof og idéhistoriker på DPU Lars Geer Hammershøj.
Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Univesitet, nr. 82, juni 2017, om politik blandt unge.
Danske unge er blandt dem i verden, der ved mest om politik, men de udøver det ikke aktivt.
Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Univesitet, nr. 82, juni 2017, om bæredygtighed.
Denne artikel fokuserer på forskellige typer af fællesskaber, der legitimeres gennem vores opvækst.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 80 fra december 2016 forebyggelse af radikalisering.
pædagogikken kan bruges aktivt mod radikalisering, fortæller forsker.
Side 1 af 3
Legepladser er et barometer for udviklingen i samfundets syn på barndommen. Professor Ning de Coninck-Smith fra DPU, Aarhus Universitet kaster i sin bog ”Skrammellegepladsen” nyt lys over de danske legepladsers kulturhistorie igennem 150 år.
Alt for mange uddannede lærere forlader deres job i skolen, og manglen på uddannede lærere i dele af Danmark udgør et stigende problem. Men skal vi dæmme op for den truende lærermangel, er det ikke nok at finde forklaringer på, hvorfor lærere forlader jobbet. Ny forskningsoversigt i e-bogsserien Pædagogisk indblik retter i stedet blikket mod, hvad der får lærere til at blive i lærerprofessionen.
Kan man motivere skoleelever til at interessere sig mere for matematik, teknologi og naturvidenskab – og især pigerne? Forskere fra DPU, Aarhus Universitet har kortlagt de seneste 20 års lovende pædagogiske og didaktiske indsatser for at ændre kønsskævheder i skolen og peger på nye muligheder i arbejdet med at fremme diversitet og give eleverne lige chancer. Det indebærer bl.a. et mere nuanceret kønsblik end traditionelle forståelser af, hvordan piger og drenge er, og hvad de interesserer sig for. Kortlægningen er finansieret af VILLUM FONDEN.
Uddannelse går i arv som aldrig før i lighedens land Danmark. Børn af ufaglærte er fra en meget tidlig alder dårligere stillet i skolen end akademikerbørn, og både kvinder og mænd sidder fortsat fast i kønsstereotyper. Hvorfor? Og hvad kan pædagogikken overhovedet stille op? Asterisk – DPU’s digitale magasin – er udkommet 100 gange siden 2001 og undersøger i jubilæumsnummeret, om lighed har en reel chance for at få fodfæste i det danske uddannelsessystem.
”Historie er det allervigtigste fag”, fortæller to elever fra 8. klasse i den podcast, DPU udgiver sammen med en ny forskningsoversigt i e-bogsserien Pædagogisk indblik om skolens historieundervisning. Oversigten gennemgår centrale didaktiske tilgange til faget og giver forskningsbaserede bud på, hvordan historie kan gøres relevant og meningsfuldt for eleverne.
Kampen mod klimaudfordringerne er også en pædagogisk opgave. For hvordan klæder vores uddannelsessystem børn og unge på til at tage den kamp og agere i en usikker verden fuld af dilemmaer? Asterisk, DPU’s digitale magasin, stiller skarpt på netop det spørgsmål og lader en række uddannelsesforskere komme med deres bud.
Et nyt DPU-forskningsprojekt, som netop har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, skal undersøge politiske motiver, forståelser og handlinger blandt danske unge. Det skal gøre os klogere på de unges politiske dannelse og måder at være politiske på.
Det har været et særkende ved dansk uddannelsestradition, at musikundervisning skulle være for alle. Men der er en voksende ulighed i musikundervisning i skoler og gymnasier, og på professionshøjskolerne er musikfaget blevet alvorligt svækket i lærer- og pædagoguddannelserne. Det påpeger en ny rapport om musikundervisningens udvikling i Danmark.
Hele uddannelsesområdet fra dagtilbud til universiteter er blevet fundamentalt forandret i de seneste tre årtier. Men udviklingen kom glidende og blev derfor ikke bemærket. Ny bog fra forskere ved DPU sætter fokus på de usynlige forandringer inden for pædagogik og uddannelse.
Vi kan lære meget om både samfund og kultur ved at studere børn. Det fortæller Eva Gulløv, der er nytiltrådt professor MSO på DPU, Aarhus Universitet.
Det pædagogiske arvegods er populært. I det nye nummer af DPU's magasin Asterisk kigger vi med, når pædagogikken retter blikket bagud
Legen er udfordret – ikke kun af iPads og teknologi, men i høj grad også af de voksne, der konstant overvåger børnenes leg. Samtidig er børnelivet blevet mere målorienteret og struktureret, og den udvikling er ikke gunstig for legen, lyder det fra to legeforskere i det nye nummer af DPU’s magasin Asterisk.
På KL´s Børn & Unge Topmøde 2018 er flere forskere fra DPU, Aarhus Universitet blandt oplægsholderne.
Fredag 12. januar 2018 forsvarede Anne-Marie Eggert Olsen, lektor på DPU, Aarhus Universitet, sin doktordisputats 'At forandre verden. En læsning af Platons politiske filosofi i Staten' i en fyldt festsal på DPU. Nu kan du læse eller høre hendes indledningsforelæsning.
Danmark indtager førstepladsen i en ny international undersøgelse af 8. klasseelevers politiske dannelse. 24 lande har deltaget i undersøgelsen, der viser, at ingen lande klarer sig bedre end Danmark, når det kommer til elevernes viden om demokrati, politik og samfundsforhold. Til gengæld er de danske elever de mindst tilbøjelige til at omsætte deres viden til politisk engagement og aktiv deltagelse i demokratiet.
Værdigrundlaget i danske dagtilbud kan virke diffust. Men værdierne er der, og de præger personalets interaktioner med børnene i hverdagen. Derfor bør personalet blive bevidst om værdierne og arbejde målrettet med dem, siger DPU-forsker, der er aktuel med en ny bog om værdier i dagtilbud.
Hvis man vil forstå politiske tiltag som evidensbølgen i uddannelsessystemet eller skolereformens målstyrede undervisning, så er det nødvendigt at få en dybere forståelse for hvad transnationale aktører og udviklingen af den globale uddannelsesindustri betyder. Sådan lyder det fra lektor Lejf Moos, der nu træder tilbage efter et kvart århundrede i uddannelsesforskningen i Emdrup.
Når vi i dag taler om resiliens og robusthed, løber der en lang historisk parallel tilbage til John Lockes hærdningspædagogik i 1600-tallet. Og når vi sætter dannelse op mod læringsmål, bygger vi videre på 2500 års diskussion om forholdet mellem kundskaber og egenskaber. Tre DPU-forskere har netop udgivet ’Pædagogikkens idehistorie’, der skal give os et bedre sprog til at diskutere pædagogiske værdier.
Digital dannelse er en opgave for skolen, men det kræver løbende diskussioner og udviklingsforløb, der klæder lærerne på til udfordringen. Det mener professor MSO Jeppe Bundsgaard fra DPU, Aarhus Universitet, der er aktuel med en ny bog om digital dannelse i skolen henvendt til lærere og pædagoger.
Kommunernes muligheder for at forme de lokale skoler forringes i de nordiske lande. Stærkere statslig detailstyring betyder, at det kommunale demokrati reduceres til budgetadministration. Det fortæller forsker bag en ny sammenlignende undersøgelse af kommunale skoleledere i de nordiske lande.
Side 1 af 2
