Grundlæggende uddannelsesforandringer fløj under radaren
Hele uddannelsesområdet fra dagtilbud til universiteter er blevet fundamentalt forandret i de seneste tre årtier. Men udviklingen kom glidende og blev derfor ikke bemærket. Ny bog fra forskere ved DPU sætter fokus på de usynlige forandringer inden for pædagogik og uddannelse.
Det kom bag på mange praktikere og forskere, da læringsmålstyring af undervisningen blev en central del af skolereformen. Men reelt var det blot kulminationen på en lang udvikling, der startede med Schlüter-regeringens moderniseringsinitiativer i midten af 1980’erne.
”Debattører og forskere inden for uddannelse havde helt frem til efter årtusindskiftet deres fokus på filosofiske eller psykologiske betragtninger i diskussioner om pædagogik. Imens blev styringen af hele uddannelsesområdet grundlæggende forandret, og internationale aktører begyndte at formulere nye fælles standarder for uddannelse. Det betød, at uddannelsernes indretning og formål dermed også blev grundlæggende ændret, men uden at det egentlig blev bemærket og dermed genstand for mere grundlæggende diskussioner undervejs”, siger Lejf Moos, lektor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet.
Over 30 år kan man således iagttage en glidende bevægelse fra en skoleforståelse baseret på en sammenhængende undervisning for elevernes hele udvikling, både fagligt, socialt og personligt, frem mod et andet fokus med vægt på fælles standarder for læringsudbytte, målbare kompetencer, kontraktstyring og sammenligninger af elevernes resultater, påpeger Lejf Moos.
Sammen med ni andre uddannelsesforskere fra forskningsenheden ’Globalisering, governance og ledelse i uddannelsesinstitutioner’ har han netop udsendt bogen ’Glidninger – usynlige forandringer inden for pædagogik og uddannelser’.
I bogen analyseres de glidende forandringer, der er sket inden for hele det pædagogiske område: Dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, voksenuddannelser og i det socialpædagogiske felt.
Fælles træk
Bogen viser, hvordan institutioner, organisationer og aktører i almenhed igennem tiden har været uopmærksomme over for mange af de nye påvirkninger udefra, som fik lov til at flyve under radaren. Globaliseringen er det væsentlige bagtæppe for de glidende forandringer over hele uddannelsesområdet. Der har været en stigende aktivitet fra transnationale agenturer som OECD og EU-kommissionen, som både producerer nye ideer og sociale teknologier, som ranking og PISA-målinger af forskellige uddannelsessystemer.
Den internationale udvikling har været medvirkende til, at den danske uddannelsespolitik er blevet mere topstyret og detaljeret i rammer, målsætning og målinger. Det lokale og kommunale niveau omgås gennem en effektiv kontraktstyring, og det følges op af et intensivt diskursarbejde og udformning af sociale teknologier.
Samtidig understreges det i bogen, hvordan lovbestemmelserne ikke automatisk bevæger sig fra folketing til aktører, men bliver oversat, fortolket og bearbejdet undervejs igennem systemerne for at passes ind i praksis.
”Der er et element af frihed, men det er en frihed til at gøre noget bestemt”, siger Lejf Moos.
Han peger på, at eksempelvis retningslinjer ikke nødvendigvis fortæller detaljeret, hvad ledere skal gøre, men de skaber omstændigheder, hvor deres muligheder bliver begrænsede og benævner særlige mål og resultater. Det har været centralt for, hvordan ledere af uddannelser har tilegnet sig de ændrede styringslogikker, praksisformer og tænkning.
”Ser man eksempelvis på ledelse i skolerne, så har man traditionelt tænkt på det som ’blød styring’ med fokus på en dialogisk ledelse. Men når man går tæt på skoleledelsen lokalt i dag, så er det i praksis blevet omdannet til en ’hård styring’, hvor lokale ledere f.eks. oftere griber til sanktioner eller trusler om afskedigelse”, siger Lejf Moos.
”Et fælles træk på tværs af områderne er, at de grundlæggende diskurser om formålet med uddannelse og pædagogik har forskudt sig. Et godt eksempel er, hvordan kvalitetsbegrebet er skiftet fra et fokus på kvalitet i det pædagogiske arbejde til kvalitet som noget, der skal måles og dermed styres på”, siger Lejf Moos afsluttende.
Om bogen
”Glidninger – usynlige forandringer inden for pædagogik og uddannelser” er udgivet som ebog af DPU, Aarhus Universitet.
Bogen er skrevet af Lejf Moos, Merete Storgaard, Klaus Kasper Kofod, Anna Kathrine Frørup, Anne Larson, Pia Cort, Lise Degn, Josefine Kierk, Marlene Nielsen og Tina Sommer.