DPU

Aarhus Universitets segl

Diagnosetest trumfer hverdagsviden om barnet

Antallet af diagnoser blandt skolebørn er i vækst. DPU-forskere efterlyser mindre magt til diagnosetesten. De vil i stedet styrke det tværfaglige samarbejde og øge forældreinddragelsen.

Et stigende antal børn og unge bliver testet i børnepsykiatrien og i PPR-regi. Antallet af diagnoser er i vækst, og det fremkalder professionelle panderynker hos to DPU-forskere. Problemet er, at testresultaterne ofte trumfer lærere og pædagogers hverdagsviden om barnet. Samtidig skrumper rammerne for, hvad der er normalt. Forskerne efterlyser mindre magt til diagnosetesten og mere tværfagligt samarbejde.