Aarhus University logo / Aarhus Universitets logo
Erfaringerne med at skulle omlægge den fysiske undervisning til digital fjernundervisning gjorde ikke lærerne mere negativt stemte over for brugen af computere og digitale værktøjer i undervisningen. Tværtimod steg brugen også efter den første bølge af corona-nedlukninger var slut. Det viser en ny undersøgelse af læreres brug af it i undervisningen efter coronapandemien.
Det har været et særkende ved dansk uddannelsestradition, at musikundervisning skulle være for alle. Men der er en voksende ulighed i musikundervisning i skoler og gymnasier, og på professionshøjskolerne er musikfaget blevet alvorligt svækket i lærer- og pædagoguddannelserne. Det påpeger en ny rapport om musikundervisningens udvikling i Danmark.
Sammenlignet med andre lande har danske 8.-klasseelever en høj grad af teknologiforståelse, og deres lærere er dem, der anvender it allermest i undervisningen. Det viser resultaterne af en ny, international undersøgelse af elevers computer- og informationskompetencer samt datalogiske tænkning. Resultaterne viser imidlertid også store forskelle mellem danske drenge og piger, når det handler om tilliden til egne evner inden for it.
5 mio. kr. til ny forskning om fagligt samarbejde i folkeskolen:
Med skolereformen i 2013 blev der sat skub i samarbejdet mellem lærere, pædagoger og ledere, og nye former for samarbejde og nye måder at organisere samarbejdet på så dagens lys. Men hvad betyder det for de fagprofessionelles selvopfattelse? Hvordan styrker det deres kompetencer? Og hvilken effekt har det på elevernes trivsel og læring? Med en bevilling på 5 mio. kr. fra AP Møller Fondens folkeskoledonation i ryggen sætter Nationalt Center for Skoleforskning (NCS), Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og VIVE fokus på konsekvenser af og potentialer i de nye samarbejds- og organiseringsformer mellem skolens fagprofessionelle.
Hele uddannelsesområdet fra dagtilbud til universiteter er blevet fundamentalt forandret i de seneste tre årtier. Men udviklingen kom glidende og blev derfor ikke bemærket. Ny bog fra forskere ved DPU sætter fokus på de usynlige forandringer inden for pædagogik og uddannelse.
Reformer er opreklamerede. Alligevel virker de – især hvis man tager med, at en stor del af virkningen er uintenderet. DPU’s magasin Asterisk har set nærmere på, hvordan reformer tager form og ændrer skoler og dagtilbud.
Forældre, lærere, skoleledere og andre har alle en fælles opgave med at sikre gode deltagelsesmuligheder og læringsmuligheder for børn i skolen, men de kommer med et forskelligt indblik og forskellige opgaver. Det er et grundvilkår, men det kan undertiden føre til fastlåste konflikter i børns skoleliv. Ny bog belyser de forskellige perspektiver og undersøger de grundbetingelser som lærere, pædagoger, forældre, børn og andre agerer ud fra i skolen.
Det nye nummer af DPU’s magasin Asterisk søger at komme tættere på sandheden om pædagogikken i en tid, hvor al viden lader til at få samme status. Det kræver et kritisk blik for, hvordan og for hvem viden bliver produceret samt en bevidsthed om, hvornår forskning bliver brugt i den politiske debat til at fremme en særlig agenda.
Hvis man vil forstå politiske tiltag som evidensbølgen i uddannelsessystemet eller skolereformens målstyrede undervisning, så er det nødvendigt at få en dybere forståelse for hvad transnationale aktører og udviklingen af den globale uddannelsesindustri betyder. Sådan lyder det fra lektor Lejf Moos, der nu træder tilbage efter et kvart århundrede i uddannelsesforskningen i Emdrup.
Motivationsredskaber skal skabe lyst til mere læring i skolen, men de skaber også andre ting. Skam, forfængelighed og misundelse kan blive drivkræfter for eleverne. Dorthe Staunæs retter blikket mod ikke-intenderede effekter af motivationsredskabernes indtog i skolen. Hun er tiltrådt som professor ved DPU, Aarhus Universitet og fredag den 15. september holder hun tiltrædelsesforelæsning.
Seksualundervisning er et af de vigtigste dannelsesfag i skolen, men vi ved i realiteten meget lidt om, hvordan lærerne griber opgaven an. Ny undersøgelse fra ph.d.-stipendiat Line Anne Roien blandt 11.000 lærere og pædagoger kortlægger for første gang de udfordringer, som skolerne står overfor i undervisningen.
Flere timer og uddannelse på kandidatniveau er med til at øge kvaliteten af den finske læreruddannelse. Det kan vi med fordel tage ved lære af i Danmark, lyder det fra DPU-forsker Frans Ørsted Andersen, der er aktuel med en ny rapport om den finske læreruddannelse set i et dansk perspektiv.
En ny kritisk bog om PISA bringer os helt ned i maskinrummet bag selve testene. Forskerne bag bogen kritiserer de matematiske modeller, undersøgelserne bygger på, og finder en række konklusioner uholdbare.
Aldrig er der blevet forsket mere i pædagogik og uddannelse end i dag. Men hvordan organiserer og omsætter vi al denne forskning, så den bedst muligt styrker lærere og pædagogers professionelle dømmekraft i klasselokalet og i børnehaven? Det er temaet i en ny antologi om evidens og dømmekraft i undervisning og pædagogisk arbejde.
En række af de redskaber, der bruges overfor mobning, kan virke stik imod hensigten. Det viser en ny ph.d. afhandling fra DPU. Forfatteren Stine Kaplan Jørgensen peger på, at der er brug for et kritisk blik på principperne bag skolers mobbeinterventioner og efterlyser et væsentligt uddannelsesløft af lærerne.
For meget test-rettet undervisning og pres på især fagligt svage elever og for lidt viden om, hvordan testresultater skal fortolkes. En ny undersøgelse af nationale test i de danske skoler tegner et billede af et redskab, der ikke fungerer i praksis.
Indførelse af læringsmålsstyret undervisning er en afgørende ændring af skolen. Det er en del af en international tendens, hvor man omdanner alle skolesystemer til et globalt uddannelsesmarked, men konsekvensen er dårligere undervisning. Sådan lyder det i ny bog fra DPU, Aarhus Universitet.
Den finske læreruddannelse sikrer sammenhæng mellem forskning, uddannelse og undervisning i grundskolen, og uddannelsen er derfor et forbillede for den danske læreruddannelse, mener lektor ved DPU, Aarhus Universitet Frans Ørsted Andersen. Han har undersøgt, hvad der ligger til grund for finnernes succes med at sikre kvalitet i grundskolen og på læreruddannelsen.
Hvad skal der til for at kunne lave god undervisning i en kompleks skole? Ny ph.d. afhandling fra DPU, Aarhus Universitet viser, hvordan lærere, som formår at sætte det faglige i centrum for deres undervisning på en attraktiv måde, løfter skoleklasser fagligt og socialt på samme tid.
En ny undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet viser, at underviserne på læreruddannelsen har behov for at opkvalificere deres kompetencer, hvis de skal leve op til kravene i læreruddannelsesreformen. Undersøgelsen problematiserer den manglende opmærksomhed på kompetencebehov hos underviserne på læreruddannelsen.
Lærere og sygeplejersker står ofte rådvilde overfor nye teknologier. Selv om der investeres hundredevis af millioner i nye teknologier, så bliver medarbejderne ikke forberedt ordentlig på at skulle bruge dem i praksis.
Teknologien vender op og ned på vores vaner, uddannelsessystem og arbejdsliv. Hvilken betydning har det for os som mennesker? Ifølge den nyudnævnte professor ved Aarhus Universitet Cathrine Hasse kan de eksisterende læringsteorier ikke rumme de stadigt mere komplekse samspil mellem mennesker og teknologi. Udviklingen kalder på nye læringsteorier, der kan forklare de læreprocesser, der finder sted.
Elever med særlige behov mistrives oftere end deres klassekammerater. Ny forskningskortlægning fra Aarhus Universitet giver gode råd til, hvordan lærere kan styrke elevernes trivsel og selvværd. Efteruddannelse og tolærerordninger er del af løsningen, lyder det fra forskerne.
Mange lærere vælger at videreuddanne sig på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet. Her kan de vælge mellem en række fag – blot vælger de ikke de rigtige fag, lyder kritikken fra politikere. Men trods den lave søgning har de fagdidaktiske kandidatuddannelser høj prioritet for instituttet, der gennem forskning og uddannelse kæmper for at styrke folkeskolen. Og ansøgertallet for 2013 viser fremgang.
Lærerstuderende har svært ved at koble teori og praksis, fordi de møder en helt anden logik, når de er i praktik, end den de kender fra læreruddannelsens teoretiske del. Men der er inspiration at hente på både sygeplejerske- og diplomingeniøruddannelsen. Det konkluderer et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitetet, der undersøger forholdet mellem teori og praksis på professionsuddannelserne.
Hvilken betydning har det for elevernes faglige og sociale udvikling, når elever med særlige behov inkluderes i almenundervisningen? Hvornår bliver inklusion en succes? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet har kortlagt den internationale forskning om inklusion. Resultatet er ny viden om, hvilke pædagogiske metoder der har størst effekt. Det kan styrke arbejdet med inklusion i den danske grundskole.
Danske nyuddannede lærere halter bagefter deres kolleger i Finland og Canada, når det gælder specialpædagogiske kompetencer. Det viser en ny komparativ undersøgelse fra Aarhus Universitet. Derfor skal der mere fokus på didaktiske kompetencer i læreruddannelsen, så nyuddannede lærere er klar til den skolevirkelighed, der møder dem.
Skoler og hospitaler investerer massivt i teknologi, men det sker hovedkulds uden nogen klar plan for, hvordan lærere og sygeplejersker skal koble teknologien til praksis. Sådan lyder meldingen fra en gruppe forskere på Aarhus Universitet, der har undersøgt teknologiforståelse blandt lærere og sygeplejersker. Forskerne er klar med en ny antologi, som de lancerer den 10. december.
Hvorfor er nogle lærere blinde for mobning i skolen? Og hvilke forskellige forståelser har de af mobning? En ny ph.d.-afhandling fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, peger på, at der blandt lærere og skoleledere er forskellige mobbeforståelser i spil. Det får betydning for, hvordan de griber ind over for mobning.
Med forskningsprojektet TECHNUCATION vil forskere fra DPU, Aarhus Universitet, undersøge teknologiforståelser blandt lærere og sygeplejersker ved at se på deres interaktion med de nye teknologier i arbejdslivet. Forskerne ser på samspillet mellem brugere og teknologi, og på hvordan man herigennem kan skabe innovation og bedre uddannelser for både lærere og sygeplejersker.
Side 1 af 2
For 21 år siden skrev Jens Erik Kristensen en kommentar i det første nummer af Asterisk. Han skrev om, hvordan begreberne læring og kompetenceudvikling var i færd med at udmanøvrere klassiske pædagogiske grundbegreber som omsorg, opdragelse, undervisning og dannelse. Her – i Asterisk nr. 100 – reflekterer han igen over begrebernes og pædagogikkens status.
Inklusion er ikke blot et spørgsmål om, hvordan vi kan rumme alle eller i hvert fald de allerfleste børn i almenskolen. Overalt, hvor vi har med andre mennesker at gøre, hænger inklusion uløseligt sammen med eksklusion, og skolen bør derfor udstyre børn med inklusionskompetencer, så de lærer at håndtere dette livsvilkår.
Coronakrisen rammer skævt – også på arbejdspladsen. Pandemien har sat spot på medarbejdernes forskellige vilkår. Samtidig er der opstået nye måder at løse opgaverne på – ikke mindst inden for pædagogik og uddannelse.
Med corona blev mange undervisere og studerende kastet ud i et læringseksperiment, da undervisningen blev digital.
Nedlukningen af skoler verden over kommer ikke til at ændre skolesystemerne fundamentalt. Men den har stillet skarpt på vigtige problematikker. Blandt andet at digital undervisning ikke er noget reelt alternativ.
Lærere og pædagoger kan ikke sætte praksis på pause; de må bruge deres tavse viden og reflektere senere.
Når der står Åben skole på skoleskemaet, skal læreren ikke trække sig, men derimod sætte sin faglighed i spil og samarbejde med de eksterne organisationer.
Scenariedidaktik bringer eleverne tættere på virkeligheden, men stiller samtidig nye krav til læreren, der skal holde fokus på de faglige mål og samtidig reflektere over sin praksis.
Mange lærere er for ukritiske, når de vælger deres didaktiske læremidler. Det bunder i, at de ikke er trænede i at reflektere over læremidlets overordnede dannelsesideal.
En reflekterede tilgang til praksis vil styrke lærerfaget og uddannelsens faglige profil og stille nyuddannede lærere stærkere i mødet med en uforudsigelig skolevirkelighed.
Der er en stigende ulighed på tværs af institutioner og landsdele, når det kommer til adgang til musikundervisning på skoler, gymnasier og på professionshøjskolerne. Det viser en ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 90 fra juni 2019 med tema om Digitale læremidler.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 89 fra marts 2019 med temaet Tidlig indsats.
Tag kvalificeret faglighed alvorligt og giv som andre nordiske lande slip på den skrabede fireårige model.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 88 fra december 2018 med temaet Tilbage til traditionerne.
Lærer-elev-relationen har stor betydning for, hvordan minoritetsdrenge oplever deres skolegang.
Digitalisering er en politisk mærkesag, og de danske skoler har været langt fremme med investeringer i ny teknologi. To didaktikforskere efterlyser en bedre kobling mellem teknologi og moderne, progressiv læringsteori og pædagogik.
Tiden er løbet fra den professionelle dømmekraft; læringsplatforme og test har taget kontrollen over undervisningen – og over læreren.
Rend mig i traditionerne. Titlen på Leif Panduros roman fra 1958 kunne være mantraet for de seneste 30 års uddannelsespolitik.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 87 fra september 2018 om reformer, standarder, koncepter.
Et nyt, antropologisk forskningsprojekt har undersøgt, hvad det lokale betyder for pædagogikken i provinsen.
Standarder i form af regler, rammer og koncepter har indtaget den danske folkeskole. Men standarderne er ikke kun spændetrøjer for pædagogikken – de kan også åbne nye døre.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 86 fra juni 2018 om leg.
Når børn oplever problemer i skolen, er der for meget fokus på placering af skyld og ansvar, og det låser konflikterne frem for at løse dem.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 85 fra marts 2018 om viden på spil.
Hvis lærerprofessionen skal genvinde respekten, så skal fagligheden spille en større rolle og personligheden en mindre. Sådan lyder det fra to forskere, der begge efterlyser et opgør med dyrkelsen af den autentiske lærer.
Evalueringsrapporter opnår i stigende grad gennemslagskraft i medierne, og det får betydning politisk. Men rapporterne fremstår som evidens uden i praksis at leve op til akademiske standarder. Det problematiserer to DPU-forskere, der forklarer forskellen mellem akademisk evidens og strategisk evidens.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 81, marts 2017, om Kenya.
Kenyas læreruddannelse bliver undersøgt.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 81, marts 2017, om reformen af læreruddannelsen.
Lærerne bliver i stigende grad målt på resultater. Især efter de seneste reformer.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 81, marts 2017, om tværfaglighed.
Der er inden for professionsbacheloruddannelserne kommet et øget fokus på tværprofessionelt samarbejde.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 81, marts 2017, om meningen om lærerfaget.
Forskellige prominente personers udtalelser om lærergerningen.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 81 fra marts 2017 om lærernes autonomi.
De sidste årtier er der sket ændrede betingelser for lærernes selvbestemmelse. Det skriver Asterisk om i denne artikel.
Leder fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 81 fra marts 2017 om fokus på præstationer i lærererhvervet.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 80 fra december 2016 om børn med diagnoser.
Skoler skal også investerer i at få personalet til at forstå den robotteknologi, der er til rådighed, det viser en ny rapport.
Artikel i magasinet Asterisk far DPU, Aarhus Universitet, nr. 80 fra december 2016 om etniske minoritetsunge.
Enhedsskolen bygger på en forudindtaget lighed for alle, men i praksis er den præget af nogle bestemte middelklasse idealer.
Konference: Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne
