Min forskning er centreret om to forskningsområder rettet mod grundskolen: Læreren som leder i klasserummet og læreres arbejdsliv med særligt fokus på lærere, der bliver i skolen.
Klasseledelse
Jeg interesserer mig blandt andet for klasseledelsesbegrebet, som i store dele af litteraturen adskilles fra undervisning gennem en udbredt sondring mellem ’instruction’ og ’management’. Denne sondring betyder, at klasseledelsesbegrebet knyttes til ‘management’ og dermed det fundament, undervisningen skal hvile på, mens undervisningen figurerer under ’instruction’. Der bliver dermed et skel mellem undervisning på den ene side og klasseledelse på den anden, som betyder, at didaktikken er fraværende i de gængse forståelser af klasseledelse, og at det relationelle ofte er reduceret til at handle om læreres styring og kontrol af elevadfærd. Det er den korte forklaring på, at jeg gennem en årrække har været og fortsat er at optaget af at gentænke klasseledelsesbegrebet. I forlængelse af denne gentænkning interesserer jeg mig også for at udforske sammenhænge mellem klasseledelse og elevers indbyrdes relateringspraksisser, etik i klasseledelsespraksis og undervisningsforstyrrende uro i skolen.
Læreres arbejdsliv med særligt fokus på lærere, der bliver i professionen
Jeg er leder af forskningsprojektet ”Why do they stay? Exploring the relationalities of teachers who stay in the profession, thereby rethinking retention” finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond. I projektet interesserer vi os for, hvorfor bliver lærere i professionen med fokus på lærere i folkeskolen i Danmark. Forskning inden for frafald og fastholdelse blandt lærere fokuserer nemlig overvejende på læreres grunde til at forlade professionen, hvorimod studier, der udforsker læreres grunde til at blive, er særdeles sparsomme. Det er en ambition med projektet at skabe indsigter i, hvorfor nyuddannede såvel som lærere, der har været i professionen i en årrække, bliver, med henblik på at skabe et forskningsbaseret grundlag for at arbejde proaktivt frem for reaktivt med fastholdelse af lærere. Gennem fokus på lærere, der har været i professionen i en årrække, bidrager projektet også med langsigtede perspektiver på fastholdelse. Projektet udforsker lærerliv som forbundet med historiske, politiske, organisatoriske, personlige og sociale aspekter og teoretiserer over, hvordan disse aspekter relaterer sig til hinanden. Det gøres gennem en ny tilgang til kollektive biografier (kaldet kritiske kollektive kartografier) udarbejdet af 42 lærere og med afsæt i en relationel ontologi inspireret af posthuman teori. Projektet bidrager således også til at teoretisere over relationer mellem de aspekter, der former læreres beslutning om at blive i professionen.
Pædagogisk indblik og forskningsoversigter som forskningspraksis
Jeg er også projektleder på Pædagogisk indblik (https://dpu.au.dk/viden/paedagogiskindblik) - en serie af forskningsoversigter, som udarbejdes af forskere fra DPU og henvender sig til praktikere i dagtilbud, grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Med projektledelsen på Pædagogisk indblik beskæftiger jeg mig med en af mine særinteresser, nemlig forskningsoversigter som forskningspraksis. Jeg er blandt andet optaget af, at det at udarbejde en forskningsoversigt og dermed udlægge et forskningsfelt for andre er et magtfuldt forehavende, som derfor også fordrer en særlig ansvarlighed, som må adresseres specifikt i den givne forskningsoversigt. Det gør litteraturen på området imidlertid ikke meget ud af. I forbindelse med mine overvejelser over forskningsoversigten som genre er jeg – i lighed med mit øvrige forskningsarbejde – især inspireret af typer af tænkning, der vil kunne kategoriseres som posthumane og/eller nymaterialistiske. Jeg underviser også i forskningsoversigter som forskningspraksis på KA og ph.d.-niveau.
Undervisning og vejledning på kandidatuddannelsen i Pædagogisk psykologi
Jeg under og vejleder især på kandidatuddannelsen i Pædagogisk psykologi. Det gælder især det modul, der fokuserer på problemanalyse og intervention inden for det pædagogisk psykologiske felt (modul 4) og specialevejledning, men jeg har også fået æren af at holde den introducerende forelæsning til nymaterialistiske typer af tænkning på det modul, der fokuserer på teoretiske perspektiver på pædagogisk psykologiske problemstillinger (modul 1).
