Hvordan kan lærere, pædagogisk personale, PPR og forældre arbejde bedre sammen om at styrke børns fællesskaber og modvirke mistrivsel? Det spørgsmål skal et nyt forskningsprojekt forsøge at besvare ved både at skabe viden og udvikle konkret praksis i to danske kommuner i tæt samarbejde med de professionelle omkring børnene. Projektet udføres i et samarbejde mellem DPU ved Aarhus Universitet, SDU og UCL og er støttet af Fremfærd Børn med 3,8 millioner kroner.

Legepladser er et barometer for udviklingen i samfundets syn på barndommen. Professor Ning de Coninck-Smith fra DPU, Aarhus Universitet kaster i sin bog ”Skrammellegepladsen” nyt lys over de danske legepladsers kulturhistorie igennem 150 år.

DPU, Aarhus Universitet har fået støtte til et nyt stort forskningsprojekt, der skal undersøge og udvikle bæredygtig pædagogik og grøn omstilling i dagtilbud.

Danske daginstitutioner har været igennem et turbulent år med COVID-19. Det pædagogiske personale har måttet gå til arbejdet under nogle nye og meget anderledes betingelser, og institutioner har været udfordret af nedlukninger, genåbninger og konstant skiftende retningslinjer. En ny rapport fra DPU har fulgt en række daginstitutioner hen over et år. Den tegner et billede af de danske dagsinstitutioners indsats og betydning under pandemien og de erfaringer, samfundet bør tage med videre.

Pædagogmedhjælpere deltager mere aktivt og målrettet i det pædagogiske arbejde og får større faglig selvtillid, hvis pædagoger og pædagogmedhjælpere i dagtilbud samarbejder mere. Det viser et forsknings- og udviklingsprojekt fra DPU, Aarhus Universitet.

Flere voksne til børnene i de danske vuggestuer og børnehaver står på de flestes ønskeliste. Men hvis vi skal have fuldt udbytte af de minimumsnormeringer, der indføres i Danmark fra 2024, må vi blive skarpe på, hvordan normeringer spiller sammen med andre faktorer med betydning for kvaliteten i daginstitutioner – og hvad vi overhovedet forstår ved kvalitet. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ går i dybden med forholdet mellem normeringer og kvalitet i daginstitutioner.

Brug af digitale medier er udbredt i de danske daginstitutioner, men skærmtiden for børnene er samtidig begrænset. På trods af forestillinger om det modsatte, så bliver digitale medier heller ikke brugt til at passivisere børn i institutionerne – tværtimod. Det viser en ny kortlægning fra DPU, Aarhus Universitet, der kommer med en række anbefalinger til institutionerne.

I denne uge starter projektet ”Pædagogisk kvalitet i dagplejen”, hvor forskere fra DPU, VIVE og TrygFondens Børneforskningscenter samarbejder med 11 kommuner om at styrke kvaliteten i dagplejen og evaluere, hvad det betyder for de mindste børns udvikling.

Det har været et særkende ved dansk uddannelsestradition, at musikundervisning skulle være for alle. Men der er en voksende ulighed i musikundervisning i skoler og gymnasier, og på professionshøjskolerne er musikfaget blevet alvorligt svækket i lærer- og pædagoguddannelserne. Det påpeger en ny rapport om musikundervisningens udvikling i Danmark.

Børn i udsatte positioner klarer sig bedre i skolen og senere i tilværelsen, hvis de kommer i dagtilbud af høj pædagogisk kvalitet. Det er en del af pædagogers faglighed at skabe social forandring, siger Kirsten Elisa Petersen fra DPU, Aarhus Universitet. Hun har skrevet den anden forskningsoversigt i DPU og NCS’ nye serie ’Pædagogisk indblik’ om, hvad vi ved om dagtilbuds betydning for børn i udsatte positioner.

Den frie, fjollede leg uden mål og mening har mistet terræn. Det vækker bekymring i legeforskningen, for leg og fri fantasi er en afgørende del af vejen mod dannelse i børnehøjde. I de kommende fire år skal forskere fra DPU, Aarhus Universitet, og fem professionshøjskoler undersøge, hvordan mødet med kunst og kultur i dagtilbud kan få legen til at fylde mere.

Regeringen har afsat 1 milliard kroner til et 1.000-dages-program, som skal hjælpe udsatte børn og deres familier i de første leveår. Men hvilke indsatser er der brug for? Forskere fra DPU, Aarhus Universitet giver i magasinet Asterisk en række bud. Specialisering på pædagoguddannelsen og tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejen og pædagogerne i vuggestuen er to af dem.

Barnets trivsel, tryghed og tilknytning er omdrejningspunktet for det pædagogiske arbejde i dagtilbud af høj kvalitet, der samtidig har mange børn i udsatte positioner. Det viser et nyt forskningsprojekt fra DPU, Aarhus Universitet.

I dag lancerer Fødevarestyrelsen nye anbefalinger for gode rammer om måltiderne i daginstitutioner. De bygger på forskning fra DPU, Aarhus Universitet, og et af de overordnede budskaber er, at dagtilbuddene skal lade måltiderne være en del af den pædagogiske praksis.

Børne- og socialminister Mai Mercado har netop lanceret ’Opdragelsesdebatten’, der skal sætte gang i en bred debat blandt danskerne om børneopdragelse og samtidig gøre debatten mere oplyst. Til at hjælpe debatten i gang har hun nedsat et panel af eksperter og meningsdannere, hvor Claus Holm, institutleder ved DPU, Aarhus Universitet er udpeget til at deltage.

Værdigrundlaget i danske dagtilbud kan virke diffust. Men værdierne er der, og de præger personalets interaktioner med børnene i hverdagen. Derfor bør personalet blive bevidst om værdierne og arbejde målrettet med dem, siger DPU-forsker, der er aktuel med en ny bog om værdier i dagtilbud.

Overgangen fra én aktivitet til en anden placerer ofte børn i dagtilbud i en venteposition, der kan skabe uro og konflikter mellem børnene. Et nyt aktionsforskningsprojekt fra DPU, Aarhus Universitet peger på, at en løsning kan være at skabe større sammenhæng i børnenes dag.

Et nyt forsknings- og udviklingsprojekt skal styrke samspillet mellem forskning og praksis i dagtilbud og skabe ny viden om indsatser, der understøtter børns trivsel, udvikling og læring.

Styrkeforbedrende pædagogik vinder frem, når det gælder indsatsen over for udsatte børn. De har ret til mere end blot beskyttelse, og særligt skolen kan styrke deres livsduelighed ved at møde dem med høje forventninger, mener forsker og institutleder på DPU, Aarhus Universitet Claus Holm. DPU sætter livsduelighed til debat på en konference den 26. april 2017.

Aldrig er der blevet forsket mere i pædagogik og uddannelse end i dag. Men hvordan organiserer og omsætter vi al denne forskning, så den bedst muligt styrker lærere og pædagogers professionelle dømmekraft i klasselokalet og i børnehaven? Det er temaet i en ny antologi om evidens og dømmekraft i undervisning og pædagogisk arbejde.

Digital dannelse er en opgave for skolen, men det kræver løbende diskussioner og udviklingsforløb, der klæder lærerne på til udfordringen. Det mener professor MSO Jeppe Bundsgaard fra DPU, Aarhus Universitet, der er aktuel med en ny bog om digital dannelse i skolen henvendt til lærere og pædagoger.

Alt for mange udsatte børn går glip af gode muligheder for at udvikle sig, fordi det kniber med at deltage i daginstitutionernes hverdagsliv og fællesskab. Hvordan et engageret samspil mellem voksne og børn kan fungere som udviklingsgrundlag for børnene, bliver omdrejningspunktet for et nyt forskningssamarbejde mellem DPU, Aarhus Universitet, Lolland Kommune og SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Projektet har netop modtaget 3,2 mio. kr. i støtte fra VELUX FONDEN.

Der kan være stor forskel på den pædagogiske kvalitet i vores dagtilbud. Og når kvaliteten ligger i den lave ende, går det især ud over drenge, minoritetssprogede børn og børn med lav social status, viser en ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet.

I Danmark går så godt som alle børn i vuggestue, børnehave eller dagpleje, og vi har både fokus på læring og børns trivsel og alsidige udvikling. Hvordan kan det danske helhedssyn på børnene inspirere andre europæiske lande? Og hvad kan vi omvendt lære af dem? Forskere fra Aarhus Universitet med DPU i spidsen deltager sammen med 11 europæiske lande i forskningsprojektet CARE, der skal gøre os klogere på kvalitet i dagtilbud til de 0-6-årige børn på tværs af sociale og kulturelle baggrunde.

Er du empatisk nok til at arbejde med børn? En gruppe forskere ved DPU, Aarhus Universitet har udviklet en screeningsmodel, der skal forbedre rekrutteringsprocessen, så kun de bedste pædagoger bliver ansat i daginstitutionerne.

Det er ikke sjovt at aflevere et grædende barn til pædagogen. Men det gør kun ondt værre at gøre et stort nummer ud af det, viser nyt forskningsprojekt om de mindste børns trivsel og udvikling.

Center for Daginstitutionsforskning er et nyt forskningscenter, som skal skabe et stærkt, samlet og attraktivt forskningsmiljø med både nationalt og internationalt perspektiv.

Danmarkshistorien har aldrig rigtig haft plads til de mindste børn. Det råder forskere fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) nu bod på med tobindsværket ’Kamp og status’ og ’Kald og kundskab’, der for første gang systematisk fortæller historien om, hvordan nutidens daginstitutioner og den moderne pædagogprofession er blevet til - i nøje sammenhæng med skiftende sociale forhold og politiske og kulturelle strømninger. De viser, hvordan politikere og pædagogiske tænkere henover århundrederne har været enige om mere, end vi tror – f.eks. at førskolealderen er for vigtig til, at vi kan ’spilde kostbar læringstid’ på fri leg, som det hedder i dag.

Bliver daginstitutioner for store, koster det i forhold til børnenes trivsel, læring og udvikling. Det viser en ny forskningsrapport fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet. Forskerne kan derfor ikke anbefale, at kommunerne opretter store daginstitutioner med 100 børn eller mere.

En blidere vuggestuestart, øget nærvær i hverdagen og fleksibel brug af læreplaner var nogle af de emner, der var på dagsordenen ved en konference på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) den 3. december 2014. Her formidlede forskere, vuggestuepædagoger og dagplejere, hvad de har fået ud af at deltage i projektet Barnet i Centrum.

Næsten 400 pædagogiske fagfolk deltog, da dørene blev slået op for den årlige konference om forskning i små børns institutions- og hverdagsliv på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Dagen bød på en stribe præsentationer og workshops med afsæt i instituttets omfattende forskning inden for feltet.

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (DCU) er klar med en rapport, der kortlægger skandinavisk dagtilbudsforskning for 0-6 års-området for 2012. Projektet er finansieret af Danmarks Evalueringsinstitut, det svenske Skolverket, Utdanningsdirektoratet i Norge og DCU.

Målrettet pædagogisk indsats øger kvaliteten i dagtilbud, og det har positiv effekt på børns sociale kompetencer og trivsel. Det viser en ny rapport fra Aarhus Universitet, der sætter fokus på, hvordan kompetenceløft blandt pædagogisk personale kan styrke alle børns muligheder.

Forskere fra Aarhus Universitet er med i et nyt konsortium, der netop har indgået en aftale med Social-, Børne- og Integrationsministeriet om at gennemføre et stort forsøgs- og forskningsprogram. Programmet skal skabe ny viden om, hvordan vi bedst muligt styrker børns trivsel og læring i dagtilbuddene.

En ny undersøgelse, udarbejdet for Kommunernes Landsforening (KL) af forskere fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet, viser, hvordan pædagoger allerede i dagtilbuddet kan styrke børns læring og udvikling endnu mere, end de gør i dag.

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at kvaliteten i dagplejen kan være meget svingende, og at der er behov for mere uddannelse til dagplejerne.

Ni ud af ti danske børn under tre år tilbringer lige så mange timer i et dagtilbud som deres far og mor gør på arbejde. Hvad betyder det for børnene? Og hvad kan vi gøre for, at børnenes arbejdsuge på 37 timer styrker deres udvikling? Forskere, kommuner, pædagoger og dagplejere sætter i fællesskab barnet i centrum i et aktionsforskningsprojekt, der skal give ny viden om de 0-3-åriges hverdag i vuggestue og dagpleje.

TrygFonden har bevilget 60 mio. kroner til etablering af et nyt forskningscenter på Aarhus Universitet. Centeret sætter fokus på børn og unges trivsel og skal opbygge solid viden om, hvad der virker i forhold til at forbedre børn og unges trivsel. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) bidrager med et projekt om vuggestuers effekt for de 0-3 årige børn.

Fjerde statusrapport fra forskningsprojektet VIDA er klar. Projektet undersøger mulighederne for at rykke ved socialt udsatte børns trivsel og læring gennem en målrettet inkluderende pædagogisk indsats. Og alt tyder på, at VIDA virker i praksis.

Er daginstitutionen en ressource eller en risikofaktor i forhold til udsatte børns sproglige udvikling? Et nyt forskningsprojekt viser, at gode daginstitutioner kan gøre en positiv forskel for udsatte børn, mens særligt institutioner med mange udsatte børn risikerer at forstærke den negative sociale arv. Hvis mønsteret skal brydes, kræver det en målrettet pædagogisk indsats, der bygger på dialog og nærvær mellem børn og voksne.

Smeltende isbjerge og uddøende dyrearter. Det er den barske virkelighed, når vi taler om klimaforandringer. Og det er en problematik pædagogikken skal tale ind i – også i daginstitutionerne. Så hvordan arbejder man pædagogisk med et så alvorligt emne, uden at det bliver for tungt for de små børns skuldre? To forskere i bæredygtighedspædagogik giver her deres bud.

Pædagogikken slås hele tiden med den omstændighed, at ’den verden, vi tænker i, ikke er den samme som den verden, vi lever i’. Det bliver aldrig så tydeligt som i studiet af trøst.

Digitale medier er blevet en integreret del af hverdagen i mange dagtilbud, og pædagogerne bruger medierne reflekteret og med omhu.

Coronakrisen rammer skævt – også på arbejdspladsen. Pandemien har sat spot på medarbejdernes forskellige vilkår. Samtidig er der opstået nye måder at løse opgaverne på – ikke mindst inden for pædagogik og uddannelse.

Den nye – men midlertidige – organisering i dagtilbud ved genåbningen i foråret 2020 betød blandt andet mindre børnegrupper. Det gav øget trivsel og tryghed hos børnene, og det satte gang i en positiv pædagogisk udvikling. Det viser en ny DPU-undersøgelse.

Der er en stigende ulighed på tværs af institutioner og landsdele, når det kommer til adgang til musikundervisning på skoler, gymnasier og på professionshøjskolerne. Det viser en ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet.

Hvis vi skal skabe de bedste vilkår for især de udfordrede børn, er det nødvendigt at måle den pædagogiske kvalitet i dagtilbud.

Et nyt forskningsprojekt sætter fokus på samarbejdet mellem pædagoger og forældre og på det konsensusideal, som begge parter efterstræber. Men idealet bliver udfordret i de situationer, hvor børn har behov for ekstra støtte.

Som pædagog skal du ikke kun drage omsorg for børnene, men også for dig selv. Med enkle teknikker kan pædagoger træne deres egenomsorg. Det hjælper dem til at navigere i en presset hverdag, uden at de mister grebet om sig selv.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 89 fra marts 2019 med temaet Tidlig indsats.

Hvor begynder historien om Det lille barn? Og hvordan udvikler den sig hen imod vores idé om de første 1.000 dages skæbnesvangre betydning for resten af menneskets liv? To DPU-forskere tegner konturerne af Det lille barns tilblivelseshistorie.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 89 fra marts 2019 med temaet Tidlig indsats.

Forskere har undersøgt, hvad der kendetegner dagtilbud af høj kvalitet i socialt belastede boligområder med mange børn i udsatte positioner. Svaret er bl.a. et fokus på tryghed og trivsel.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 89 fra marts 2019 med temaet Tidlig indsats.

En pædagogisk tilrettelagt indsats med læsning, leg og samtaler i dagligdagens rutine- og omsorgssituationer styrker læringen for børn i vuggestuer og dagplejer.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 89 fra marts 2019 med temaet Tidlig indsats.

Jo tidligere indsats, jo større effekt. De helt små børn er et populært investeringsobjekt, men flere forskere efterlyser en mere systematisk og fagligt kvalificeret tilgang til opsporing af udsathed og tidlig indsats.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 86 fra juni 2018 om leg.

Udgangspunktet for den verserende opdragelsesdebat er forkert – opdragelsesansvaret og -opgaven er ikke kun forældrenes, men er i høj grad også delt ud på de institutioner, hvor børnene tilbringer meget af deres tid. Sådan lyder det fra DPU-forsker Karen Ida Dannesboe, der på baggrund af sin forskning opfordrer til en mere nuanceret debat om opdragelse.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 86 fra juni 2018 om leg.

Udviklingspsykologien vandt frem omkring år 1900, og det førte til et ændret syn på børns leg. Den skulle nu bidrage til børns udvikling, og det kom til udtryk i nye former for legetøj, der kunne stimulere fantasien og den frie leg. Samtidig fik børn deres egne rum i form af børneværelser og legepladser.

Relationer og leg er afgørende for børnehavebørns trivsel. Pædagoger spiller en vigtig rolle i legen – ikke mindst for de børn, der befinder sig i periferien af fælleskabet.

Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 78 fra juni 2016 om lærerplaners indflydelse på pædagoger.

Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 78 fra juni 2016 om redskaber på skolerne.

Funktionalitet er en vigtig faktor, når der udvikles redskaber til uddannelsesinstitutioner.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 74 fra juni 2015 om pædagogikkens historie.

I hvert nummer stiller Asterisk skarpt på et aktuelt forskningsprojekt fra DPU. Denne gang handler det om "Pædagogprofessionens historie og aktualitet", der er udkommet som bog fra U Press

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 72 fra december 2014 om ISCAR konferencen.

Idéen om at danske børn bestemmer for meget, og at deres forældre er curlingforældre, er en myte. Faktisk bestemmer børn ikke særlig meget i en hverdag fuld af faste spisetider, sengetider og legepladstider. Det mener Grethe Kragh-Müller, der har arbejdet med børn i 40 år som psykolog, forsker og konsulent.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 72 fra december 2014 om didaktik.

Didaktikken er det solide kompas, som praktikere skal navigere efter i en tid, hvor børne- og skolefeltet vader i daglige udfordringer, krav fra folkeskolereform og læreplaner og halvtomme tilbud om nye smarte modeller, værktøjer og metoder. Det mener lektor emeritus Mads Haugsted og professor MSO Stig Broström.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 71 fra september 2014 om alternativ læring i dagtilbud.

Dagtilbud er underlagt en stram tidsstyring og PISA-tænkning, men læring er mere end det målbare. Nyt forskningsprojekt viser, at pædagoger bruger tiden med børn anderledes, hvis de udvider deres syn på, hvad læring er.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 69 fra marts 2014 om eveidensbaserede metoder.

Evidensbaserede metoder indtager med høj hast danske vuggestuer og

børnehaver. Tromler eller kvalificerer evidens pædagogikken? Bliver manualen

vigtigere end pædagogers mavefornemmelse? Sammen med to forskere

zoomer Asterisk ind på evidensbegrebets indtog på grøn stue.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 68 fra december 2013 om mere skoleparate børn.

Standarder, screening og systematiske metoder i dagtilbud kan gøre børn mere skoleparate, men det kræver solide pædagogiske indsatser. Det er budskabet fra Camilla Brørup Dyssegaard, der står bag en ny undersøgelse om skoleparathed.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 67 fra september 2013 om didaktik i dagtilbudene.

Nej tak til mini-skoler. Ja tak til mere didaktik i dagtilbud og et målrettet arbejde med literacy i børnehøjde, men pædagogerne skal gå foran, lyder det fra Anders Skriver Jensen, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 64 fra december 2012 om livet i ghettoen.

Familier i ghettoen lever et liv på kanten, men de ser ikke sig selv som udsatte. Pædagoger spiller en nøglerolle som rådgivere for de udsatte familier, og det giver en række socialpædagogiske udfordringer.

Er daginstitutionen en ressource eller en risikofaktor for børns sproglige udvikling? Et netop afsluttet forskningsprojekt peger på, at påvirkningen kan gå begge veje, men særligt institutioner med mange udsatte børn risikerer at forstærke den negative sociale arv. Hvis pædagoger skal bryde mønsteret, kræver det en målrettet pædagogisk indsats med engagement og nærvær.

Ditte Winther-Lindqvist vil gøre en forskel med sin forskning og udfordre de gængse måder at tænke på, uanset om det gælder børnehavens indretning eller teenageres sorgbearbejdning. Og så går hun rundt og tænker over, hvordan vi klæder børn bedst på til at møde fremtiden.

Børnehaver med naturprofil er populære hos forældre, for de symboliserer vores forestillinger om den gode barndom. Men de er også sunde og gode for børn. Til gengæld giver naturinstitutioner ikke nødvendigvis børn større viden om natur, siger lektor Niels Ejbye-Ernst.

20 procent af de danske børn får ikke den fornødne opmærksomhed og stimulering fra deres forældre, og det kan ses i deres hjerner. De skrumper. Hvilke pædagogiske metoder støtter bedst de udsatte børns hjerneudvikling?

Ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen fortæller om sin forskning i børns liv i danske vuggestuer, og om hvordan hans forskningsresultater har placeret ham i en mindre mediestorm.

Fremtidsforskere har længe bebudet følelsessamfundets komme, hvor det er følelser, og ikke fornuft, der er den vigtigste faktor, når vi køber varer og ydelser. Når det gælder pædagogik og undervisning, overser vi ofte følelsernes rolle med vores fokus på, at der er fagligheden og lærdommen, der er det vigtigste. Men følelser er ikke til at komme uden om i pædagogik og læring, for de spiller altid en rolle.

Det globale kapløb sætter en ny dagsorden for livet i børnehaven, og det er med til at skabe et nyt - og måske for snævert - begreb om pædagogisk faglighed, mener lektor John Krejsler og ph.d.-studerende Maja Plum.