Da dagplejerne i 11 danske kommuner blev præsenteret for det pædagogiske indhold i projektet ”Pædagogisk kvalitet i dagplejen (PKD)”, var den umiddelbare respons blandt mange: ”Vi gør det allerede!”.  For indholdet var umiddelbart enkelt – det handlede om at styrke de nære relationer og samspil med børnene i hverdagens rutiner, aktiviteter og leg ved at arbejde med kernelementerne Prioritering af Sprog, Kommunikation Læsning, Læring i Omsorg og Læring i Leg. Områder, som er helt centrale for at understøtte de yngste børns trivsel og udvikling.     

Men som projektet skred frem hørtes denne bemærkning mindre og mindre – og feltstudier i udvalgte kommuner viste, at dagplejernes fælles refleksioner udviklede sig. Fra at handle om at få øje på, at de brugte disse pædagogiske elementer. Til i stigende grad at handle om hvorfor de gjorde det, og hvordan de kunne udvikle deres arbejde for at støtte op om det enkelte barns udvikling og behov. Denne udvikling er helt central, siger professor Emerita Bente Jensen fra DPU ved Aarhus Universitet, der var forskningsleder for projektet:

”Der er i dag et stort fokus på at styrke kvaliteten i dagtilbud. Vi ved fra forskning, at kvalitet højnes gennem vedvarende kompetenceudvikling blandt professionelle. Derfor er det et vigtigt resultat, at dagplejernes arbejde med Pædagogisk kvalitet i dagplejen (PKD) styrkede deres professionsidentitet og stolthed i arbejdet samt deres faglige tillid til, at de havde kompetencerne til at engagere sig i disse udviklingsprocesser,” siger hun.   

Abecedarian på dansk

I sin forskningskarriere har Bente Jensen beskæftiget sig social innovation og kompetenceudvikling i professionelle læringsfællesskaber. Med afsæt i teorier og erfaringer herfra var projektet ”Pædagogisk kvalitet i dagtilbud (PKD)” tilrettelagt som et 2-årigt kompetence- og praksisudviklingsforløb, hvor ledere og medarbejdere arbejdede med at udvikle dagplejens pædagogiske praksisser gennem praksislæring i professionelle læringsfællesskaber.    

Det pædagogiske indhold var baseret på den amerikanske Abecedarian-tilgang, som i flere internationale undersøgelser har vist sig at have positive effekter på børns trivsel og udvikling både på kort og lang sigt. Effekterne er fortrinsvis fundet i studier af børn fra meget ressourcesvage hjem, og Abecedarian-tilgangen er aldrig tidligere afprøvet og evalueret i en dansk dagtilbudskontekst.

Som noget nyt blev effekterne af arbejdet med ”Pædagogisk kvalitet i dagtilbud” derfor evalueret i et lodtrækningsforsøg. Samlet set tyder resultaterne dog ikke på, at børn hos dagplejere, der deltog i projektforløbet, udviklede deres sprog og socio-emotionelle kompetencer mere end børn hos dagplejere i kommunerne, som ikke deltog i forløbet. Det fortæller professor MSO Jane Greve, der sammen med kolleger fra VIVE – Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, gennemførte effektmålingen:  

”Vi finder ingen signifikante effekter for den samlede børnegruppe eller for børnegrupper udvalgt på baggrund af deres forældres indvandrerstatus og socioøkonomiske baggrund. Med undtagelse af ét fund: Børn af forældre, der er ledige eller står uden for arbejdsmarkedet, har et signifikant større ordforråd end børn i sammenligningsgruppen. Da vi dog kun har fundet det ene signifikante resultat ud af flere grupper og udfaldsmål, som vi har testet, vil vi dog ikke tilskrive det stor vægt.”

Forankring og forandring tager tid

Der er ifølge forskerne flere faktorer, som kan bidrage til at forklare, hvorfor arbejdet med projektet ikke fik målbar effekt på børnenes kompetencer. Blandt andet blev PKD implementeret under covid-19 pandemien, hvor skiftende restriktioner på lange stræk hindrede den planlagte praksislæring på dagplejegruppemøder i legestuen, og hvor skærpede krav til rengøring i hjemmet og omskiftelige arbejdsbetingelser kan have påvirket dagplejernes overskud og motivation til at arbejde med PKD.

Samtidig blev implementeringen af PKD i tre udvalgte kommuner fulgt i et etnografisk studie, hvor arbejdet med PKD i dagplejehjemmet, i dagplejegruppen og på ledermøder blev observeret gennem hele forløbet. Det viste, at der var store forskelle på, hvordan arbejdet med PKD lokalt blev organiseret og understøttet, hvilket kan have påvirket dagplejernes praksislæring og udvikling af egen praksis.

Det etnografiske studie påviste dog også, at refleksionsprocesserne på dagplejegruppemøderne i PKD udviklede sig undervejs, og at dette påvirkede dagplejernes arbejde med dagplejebørnene i hjemmet positivt. Navnlig projektets pædagogiske strategier til at arbejde med sprog og læsning var tydelige i dagplejehjemmet. Det giver forsigtig optimisme i forhold til, at arbejdet med en indsats som PKD over tid og med vedvarende støtte fra dagplejepædagogerne kan få betydning for både dagplejernes praksis og børnenes udvikling, siger Bente Jensen:

”Analysen af projektforløbet peger på, at organisering, facilitering af refleksionskulturer og fastholdelse af engagement har afgørende betydning for professionel udvikling af kvalitet i det pædagogiske arbejde. Det kan derfor ikke afvises, at PKD blot behøver mere tid til modning og forankring af de nye pædagogiske praksisser, før man kan dokumentere en målbar effekt hos børnene.”