Omsorg er kernen i pædagogers fagidentitet, men den professionelle omsorg i daginstitutioner er noget andet end omsorg i hjemmet. Det er en gennemgående pointe i den nye forskningsoversigt, der viser, hvordan omsorg i daginstitutioner tjener et dobbelt formål. Pædagoger skal både drage omsorg for barnet her og nu og for barnets dannelse og udvikling. Men når man læser f.eks. dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan, står det klart, at selvom omsorg er en central pædagogisk opgave, så fylder det ikke meget i policy på området.

”Omsorg er en gordisk knude for daginstitutioner. På den ene side er der både en pædagogisk og forskningsmæssig erkendelse af, at omsorg er en livsnødvendighed for børn og kernen i pædagogisk fagidentitet. På den anden side er det som om omsorg tages for givet og ikke prioriteres fra politisk hold”, siger Lone Svinth om baggrunden for forskningsoversigten ’Omsorg i daginstitutioner’, som hun har skrevet som del af e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’.

Forskningsoversigten belyser bl.a., hvad omsorg er i daginstitutioner, og hvordan den adskiller sig fra omsorg i hjemmet. Den belyser også forholdet mellem omsorg og læring i daginstitutioner og pædagogers og børns perspektiver på omsorg.

”Det er først for ganske nylig, at forskningen har fået fokus på, at omsorg i en daginstitution er noget andet end omsorg i hjemmet, og at det er nødvendigt at lægge afstand til forestillingen om daginstitutionen som en erstatning for hjemmet og pædagogen som en slags erstatning for moderen”, siger Lone Svinth.

Individuel kompetence eller sociokulturelt fænomen?

Forskningen på området sondrer typisk mellem omsorg som en individuel kompetence, pædagoger er begunstiget af at have, og som et situationsbestemt og sociokulturelt fænomen, der også formes af policy, ideologi og andre rammebetingelser.

”Når omsorg bliver betragtet som en personlig disposition hos den enkelte pædagog, risikerer man at overse den række af vilkår, som udgør betingelser for det omsorgsfulde arbejde i daginstitutioner,” siger Lone Svinth og fortsætter:

”Det er samtidig lidt paradoksalt, at forskningen på den ene side konstaterer, at omsorgen i daginstitutioner påvirkes af ydre betingelser, økonomiske og materielle forhold, styringsmekanismer og ledelsesstrukturer – mens den på den anden side stort set ikke har fokus på, hvilken betydning disse rammer og strukturer har for omsorgen.”

Omdiskuteret forhold mellem omsorg og læring

Forholdet mellem omsorg og læring i daginstitutioner er omdiskuteret i forskningen.

”Det bliver påpeget i en række studier, at omsorgen er under pres i disse år, fordi læring dominerer det småbørnspædagogiske felt. Det har da også i årevis været diskuteret, hvordan forholdet mellem omsorg og læring kan forstås,” siger Lone Svinth.

På den ene side insisterer nogle forskere på, at omsorg set ud fra et pædagogisk perspektiv aldrig står alene, og at omsorg og læring ikke er modsætninger. De peger på behovet for et fremtidsorienteret perspektiv, hvor den voksne bl.a. drager omsorg for at skabe relevante udfordringer, der giver barnet mulighed for at lære noget og dermed udvikle sig. Det bliver sammenfattet i begrebet educare, der er en sammenskrivning af ’education’ og ’care’.

Andre forskere peger på den anden side på, at barnet grundlæggende har brug for omsorg. Omsorg er ganske vist en forudsætning for læring, men med f.eks. educare-begrebet bliver omsorgen underordnet læring. De ser ganske vist omsorg som en forudsætning for læring, men uden at den nødvendigvis er forbundet med læring.

”Pointen er her, at børn har brug for omsorg for at lære, men at deres eventuelle læringsudbytte er irrelevant i forhold til spørgsmålet om pædagogens opgave med at yde omsorg. Den norske forsker Solveig Østrem insisterer ligefrem på, at eftersom omsorg er livsnødvendig og livsbærende, så er det problematisk at relatere omsorgen til formål og funktioner udover den selv”, siger Lone Svinth.

Pædagogers tavse viden om omsorg

Flere studier undersøger pædagogers perspektiver på omsorg i daginstitutioner. Pædagogerne fremhæver bl.a., at de i en omsorgsrelation må være til stede og bruge en side af sig selv, hvor det personlige og det faglige overlapper. Forskningen peger her på, at pædagogers erfaringsbaserede viden om pædagogisk omsorg ser ud til at være omfattende. Udfordringen er dog, at fordi en væsentlig del af omsorgsopgaven handler om spontane processer og reaktioner, er der ofte tale om såkaldt tavs viden – dvs. ikke-kommunikeret, men praktiseret viden om, hvordan omsorg gøres, som ikke nødvendigvis overleveres og bringes videre.

”Der er f.eks. et svensk studie, hvor flere informanter gav udtryk for, at omsorg som begreb ikke fylder meget i de faglige diskussioner i personalegruppen. De udtrykte frustration over, at de ikke havde lydhørhed hos leder og kollegaer til at drøfte og ændre praksis, som de oplevede som uhensigtsmæssig”, siger Lone Svinth.

Kun få studier beskæftiger sig med omsorg set fra børnenes perspektiv. En svensk undersøgelse peger på, at allerede vuggestuebørn både er optaget af, om de selv, men også om andre har det godt. Børn berøres af andre børns situation og engagerer sig i hinandens verden. En anden svensk undersøgelse peger på, at treårige børn kan finde på at vise solidaritet og omsorg med hinanden, hvis et barn f.eks. bliver irettesat af det pædagogiske personale.

Omsorg tages for givet i policy

I alle de nordiske lande fremgår det af de juridiske grundlag for daginstitutioner, at de tjener et dobbelt formål. De skal drage omsorg for barnet her og nu, samt tilbyde barnet rige og engagerede fællesskaber, hvor det kan udvikle sig.

Men når man dykker ned i lovgrundlaget og forskellige policy-papirer, spiller omsorg en meget beskeden rolle. I Danmark fik vi i 2018 den styrkede pædagogiske læreplan, og her nævnes ordet ’omsorg’ kun 12 gange, mens ’læring’ eller ’læringsmiljø’ optræder 380 gange.

”Politikerne forventer på den ene side sensitive og omsorgsfulde pædagoger, men på den anden side vil de ikke anerkende omsorgen ved f.eks. at synliggøre den på policy-niveau”, siger Lone Svinth og slutter:

”Den norske omsorgsforsker Teresa Aslanian peger på, at når politikere og andre hævder, at ’omsorgen er der allerede’, og vi derfor ikke behøver omtale den i policy, så er der tale om det, hun kalder ’en privilegeret uansvarlighed’, fordi de ikke har øje for, hvordan de udøver magt, når de tager det for givet, at omsorgen eksisterer helt naturligt og uafhængigt af, hvad der lægges vægt på i policy og andre styringsdokumenter.”

Podcast: I Fredensborg Kommune er omsorg fundament for alt pædagogisk arbejde

Sammen med forskningsoversigten udgiver DPU en podcast om omsorg i daginstitutioner. Udover Lone Svinth møder du Susanne Søholt, der er pædagogisk konsulent ved Center for Skole og Dagtilbud i Fredensborg Kommune.

Fredensborg Kommune oplever, ligesom resten af landet, en stigende mistrivsel blandt børn. Omsorg er derfor et vigtigt tema, og Susanne Søholt fortæller, hvordan kommunen lægger vægt på omsorg som fundamentet for alt pædagogisk arbejde i dagtilbuddene.

Hun beskriver, hvordan kommunen værdisætter betydningen af omsorg i sin børne- og ungepolitik, hvordan det spiller ind i pædagogernes møde med børnene i daginstitutionerne, og hvordan de arbejder med at udvikle den pædagogiske praksis. Omsorg indgår også i kommunens tilsynspraksis, og Susanne Søholt beskriver, hvad hun kigger efter, når hun er ude at lave observationer i institutionerne.