Hvad betyder det for børn i udsatte positioner og deres familier, at børnene kommer i dagtilbud – og hvorfor? Hvilke indsatser er vigtige? Og hvad forstår vi overhovedet ved børn i udsatte positioner? Det er nogle af de temaer, Kirsten Elisa Petersen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, retter blikket mod i ’Pædagogisk indblik’.

”Når vi i forskningen taler om børn i udsatte positioner, er det for at tydeliggøre, at der ikke er noget galt med det enkelte barn, men at udsatheden kan være knyttet til de vilkår, barnet vokser op under. I forskningen forbindes de udsatte positioner typisk med en opvækst i fattigdom eller i udsatte boligområder. Det kan fx være, at barnet vokser op med en eneforsørger, der enten er lavt uddannet eller slet ingen uddannelse har, og som ikke er tilknyttet til arbejdsmarkedet, eller at barnet vokser op i en familie med etnisk minoritetsbaggrund,” siger Kirsten Elisa Petersen.

Inden for forskningsfeltet forstås ’etnisk minoritetsbaggrund’ fx som indvandrere fra de såkaldt tredjeverdenslande, hvor forældrene kan være i risiko for at befinde sig i udsatte positioner i forhold til mulighederne for uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan så igen virke ind på barnets muligheder i forhold til dagtilbud, skolegang og uddannelse.

Hent forskningsoversigt og lyt til podcast

Kvalitet er afgørende

Kirsten Elisa Petersen har gennemgået en lang række skandinaviske og internationale studier inden for området, og ikke et eneste af dem konkluderer, at det er uden betydning for børn i udsatte positioner, om de kommer i dagtilbud eller ej.

“Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at forskningen er enig om, at det gør en forskel for disse børn at komme i dagtilbud. Men der er også enighed om, at det skal være såkaldte højkvalitetsdagtilbud for at det får en positiv betydning. Kommer børn i udsatte positioner i dagtilbud af lav kvalitet, er de tværtimod dobbelt udsatte,” siger Kirsten Elisa Petersen.

Kvalitet handler på den ene side om normeringer, det pædagogiske personales uddannelse og de fysiske forhold i dagtilbuddet. Og på den anden side om kontakten og interaktionen mellem børnene og det pædagogiske personale.

“Her peger meget af forskningen på, at når man støtter børn i udsatte positioner i deres sociale, emotionelle og især læringsmæssige udvikling med særligt tilrettelagte pædagogiske indsatser i dagtilbud, så har de større chancer for at klare sig godt, når de kommer i skole og senere i tilværelsen i forhold til uddannelse og arbejde. Det kan godt få nogen til at sige, at alting jo ikke handler om skole, uddannelse og arbejde i fremtiden, men at der også er et børneliv her og nu. Børns fællesskaber med andre børn og pædagogerne og mulighederne for leg i hverdagen er naturligvis også betydningsfuldt. Pointen er da heller ikke, at dagtilbud kun handler om skoleforberedelse, men især at pege på betydningen af, hvordan man gennem tidlige pædagogiske indsatser kan medvirke til at forebygge en opvækst i fattigdom og social udsathed,” siger Kirsten Elisa Petersen.

At kunne møde den anden

I forskningsoversigten gennemgår Kirsten Elisa Petersen en række indsatser rettet mod ikke bare børn i udsatte positioner, men også mod deres forældre og det pædagogiske personale.

“I de såkaldt helhedsorienterede indsatser er der fokus på alle tre grupper: fx på at stimulere børnenes trivsel og udvikling, på at hjælpe forældrene til at læse og lege med børnene, og på at styrke pædagogernes faglige viden om børn i udsatte positioner og om, hvordan man tilrettelægger aktiviteter, der fremmer udvikling, trivsel og fællesskaber,” siger Kirsten Elisa Petersen.

Navnlig ét af de mange studier gjorde indtryk på Kirsten Elisa Petersen.

”Studiet betonede, at det er særligt vigtigt for den pædagogiske faglighed i forhold til børn i udsatte positioner at kunne møde den anden. I stedet for at sige: Nu møder jeg igen et barn med de samme sociale og emotionelle udfordringer, som jeg har mødt hundrede gange før, og derfor ved jeg nærmest rutinemæssigt, hvad jeg skal gøre, skal man møde dette barn og dets familie åbent og respektfuldt, som de unikke væsener de er, ” siger hun.

For Kirsten Elisa Petersen understreger denne pointe, hvad den pædagogiske faglighed egentlig handler om i forhold til børn i udsatte positioner:

”Som profession i velfærdsstaten har den dybest set fokus på og mulighed for at medvirke til at skabe sociale forandringer. Pædagogprofessionen og de dagtilbud, den udfolder sig i, har en vigtig stemme i forhold til at forbedre livsmulighederne for disse børn og deres familier, ” siger hun.

“Alle børn skal have de bedst mulige kort på hånden til at komme ud i verden”

Samtidig med forskningsoversigten udgiver DPU en podcast, hvor Kirsten Elisa Petersen fortæller om dagtilbud og børn i udsatte positioner og om sin forskningsoversigt. Du møder også en klyngeleder og en pædagog fra en integreret institution på Ydre Nørrebro med en høj andel af børn i udsatte positioner. De fortæller om det dybt meningsfulde arbejde med at gøre en forskel for disse børn og deres familier gennem tæt samarbejde med forældre og den lokale folkeskole.

Fakta

’Dagtilbuddets betydning for børn i udsatte positioner’ af Kirsten Elisa Petersen er den anden forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforsknings nye e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’, der er skrevet direkte til lærere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.

Forskningsoversigten giver overblik over den eksisterende skandinaviske og internationale forskning i dagtilbuddets betydning for børn i udsatte positioner. Den inviterer – bl.a. via arbejdsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på. 

’Pædagogisk indblik’ udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.

dpu.au.dk/pædagogiskindblik

Kontakt

Kirsten Elisa Petersen, lektor DPU, Aarhus Universitet

E-mail: kepe@edu.au.dk
Telefon: 87151839