Vores dagtilbud til de mindste børn skal være af højeste kvalitet – men hvad vil det egentlig sige? Hvordan fremmer vi børns udvikling, trivsel og læring, uden at det ene sker på bekostning af det andet? Hvad kan de europæiske lande på tværs af de kulturelle forskelle lære af hinandens politiske tiltag på dagtilbudsområdet og af det pædagogiske arbejde ude i institutionerne?

Det undersøger forskere fra 11 europæiske lande i det treårige forskningsprojekt CARE, der skal munde ud i anbefalinger til praktikere, politikere og forældre i EU om god kvalitet i dagtilbud til de 0-6-årige børn.

Hvad skal de professionelle kunne?

DPU, Aarhus Universitet, står i spidsen for den del af projektet, der undersøger kvalitet i forhold til uddannelse, efteruddannelse og kompetenceudvikling i de enkelte lande af pædagoger og andre, der arbejder professionelt med børn i dagtilbud. Både professionsuddannelserne og den løbende efter/videreuddannelse af professionelle efter de er kommet ud i praksis, er under lup.

”I Danmark kan efter/videreuddannelse være alt lige fra aktionslæringsprojekter i den enkelte institution, over større fælles kommunale satsninger på interventioner og efter/videreuddannelse, der skal sætte læring i gang i hele organisationen, til mere formel videreuddannelse af den enkelte i form af f.eks. en pædagogisk kandidatuddannelse eller masteruddannelser. I CARE undersøger vi, hvilken betydning forskellige former for professionel kompetenceudvikling har for børnenes trivsel, læring og udvikling”, siger Bente Jensen, professor MSO ved DPU, Aarhus Universitet, og projektleder for den danske del af CARE.  

Der er i dag store forventninger til, at dagtilbud både giver børn omsorg og tryghed og stimulerer deres læring og udvikling gennem leg og udviklende aktiviteter  Samtidig er der fra politisk hold et ønske om, at dagtilbud spiller en samfundsmæssig rolle som det sted, der mest effektivt kan modarbejde den sociale ulighed, der trods årtiers indsats fortsat er et stort problem.

Ifølge Bente Jensen kræver det, at vores dagtilbud må tænke kerneopgaven ’på ny’ , så de bedre kan matche børnenes forskelligartede behov. Derfor er det at kunne tænke og handle innovativt i forhold til pædagogisk praksis en vigtig kompetence hos de professionelle i dagtilbud.

Innovation er netop omdrejningspunktet, når Bente Jensen sammen med sine europæiske forskerkolleger i CARE-projektet undersøger betydningen af de professionelles kompetenceudvikling.

Innovation kan foregå på systemniveau, som den nylige reform af pædagoguddannelse herhjemme er eksempel på.

”Den lægger op til at pædagogerne uddannes til at tænke videre i forhold til tidligere erfaringer og til afprøve nye muligheder i praksis”, siger Bente Jensen.

Men innovation kan også komme fra kommuner samt fra personalet i de enkelte institutioner, der med afsæt i analyser af ogrefleksion over egen praksis opdager problemstillinger, som kalder på nye pædagogiske måder at gøre tingene på.

”Det ser vi f.eks. i arbejdet med udsatte børn, som man måske ikke synes man ’når godt nok’ med den hidtidige pædagogiske praksis.  I CARE undersøger vi, hvordan de professionelles kompetencer til at handle analytisk og refleksivt og til sammen med andre at forandre praksis i den organisation, de arbejder i, kan styrkes. Det er helt afgørende, at hele organisationen inddrages i en større fælles satsning, så indsatsen ikke stopper ved udviklingen af den enkelte praktikers kompetencer”, siger Bente Jensen.

Størst udbytte for børnene

Målet for CARE-projektet er at identificere og analysere faktorer  ,der har betydning for kvalitet i dagtilbud.

”Vi vil gerne blive endnu bedre til at pege på faktorer, der giver bedst muligt udbytte ift. børnenes trivsel, læring og udvikling, og som giver dem det bedste læringsmiljø – og med særligt fokus på socialt udsatte børn. Men vi siger ikke bare: Der er én bestemt vej, fx monitorering af kvalitet, som alle lande bør gå. I stedet forsøger vi at finde frem til fælles kvalitetskriterier, der samtidig er kultursensitive – dvs. de tager højde for de kulturelle forskelle mellem deltagerlandene.  Vi analyserer kvalitet i lyset af de pædagogiske traditioner og særlige kulturelle og politiske forudsætninger, der gør sig gældende i de enkelte lande”, siger Bente Jensen.

Ifølge Bente Jensen kan man tale om to aspekter af pædagogisk kvalitet. Dels den strukturelle kvalitet, der handler om normering, resurser, fysisk indretning af daginstitutioner, politiske beslutninger om f.eks. pædagogiske læreplaner osv. Dels den processuelle kvalitet, der handler om det pædagogiske arbejde: frem for alt relationer og interaktioner mellem børn og voksne. Her står de professionelles kompetencer og faglighed naturligvis centralt.

”I Danmark taler vi meget om manglende resurser og utilstrækkelig normering. Men man kan ikke isolere det og sige, at bedre normering automatisk giver bedre kvalitet. Det, der for alvor tæller, er hvordan forholdet er mellem den strukturelle og den processuelle kvalitet, og hvordan de gensidigt påvirker hinanden og udmønter sig i praksis. I CARE undersøger vi derfor også, hvordan de to spiller bedst muligt sammen på tværs af landene ”, siger Bente Jensen.

Det danske bidrag

Ifølge Bente Jensen kan Danmark byde ind i CARE-projektet med vores holistiske menneskesyn og integrerede læringsbegreb. 

”Vi har tradition for ikke at sætte specifikke kognitive og intellektuelle mål for de mindste børns læring. Vi inddrager derimod sociale, emotionelle og personlige aspekter af barnet udvikling på linie med de kognitive  Vi opfatter børns alsidige personlige udvikling som centralt for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet, og det er et vigtigt bidrag fra Danmark til CARE”, siger Bente Jensen.

Desuden skiller Danmark sig ud fra de øvrige deltagerlande i kraft af, at hele 97 % af alle børn fra 3-årsalderen deltager i en eller anden form for dagtilbud.

”Vi har gode erfaringer med, at det giver udsatte børn bedre muligheder senere hen i livet, hvis de har deltaget i dagtilbud af høj kvalitet. Danske studier peger f.eks. på, at det øger sandsynligheden for, at de klarer sig godt, når de kommer i skole. Danmark leverer altså et væsentligt bidrag til CARE med vores erfaringer med, at stort set alle børn går i vuggestue, børnehave eller dagpleje, og hvad der i den forbindelse kendetegner et dagtilbud af høj kvalitet ”, slutter Bente Jensen.

Kontakt

Bente Jensen, professor MSO, DPU, Aarhus Universitet.
M: 22119726
E: bj@edu.au.dk

Fakta

CARE står for “ Curriculum and quality Analysis and impact Review of European Early Childhood
Education and Care.

Læs mere om CARE og hent rapporter, præsentationer, video  og andre webresurser på:

• http://ecec-care.org

Projektet er finansieret af EU og afsluttes med udgangen af 2016.

CARE-projektet samler forskere fra 11 europæiske lande. Forskerne har i deres respektive hjemlande stået bag konkrete indsatser og interventionsprogrammer på småbørns- og førskoleområdet. I CARE udveksler de viden og erfaringer om de faktorer, der har betydning for den oplevede kvalitet i dagtilbud.

DPU, Aarhus Universitet, står i spidsen for delprojektet om ’professionel development’ – dvs.
kompetenceudvikling af professionelle i dagtilbudssektoren. Fra Aarhus Universitet deltager endvidere forskere fra Institut for Økonomi.

Både professionsuddannelserne til pædagog  (på engelsk: pre-service-professional development) og den løbende efter/videreuddannelse af de professionelle efter de er kommet ud i praksis (på engelsk: in-service-professional development) er under lup i CARE-projektet.

Innovation af tilgangen til professionelles faglige udvikling er et voksende forskningsområde i europæisk sammenhæng. Forskere ved DPU, Aarhus Universitet, undersøgte i fire kommuner gennem forskningsprojektet ’Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram’ (VIDA) (finansieret af daværende Socialministerium fra 2010 og afsluttet 2013), hvordan lærende fællesskaber og organisatorisk læring kan bidrage til fornyelse i dagtilbudspædagogik, og hvilken effekt det har for børnenes udbytte. VIDA-projektet har inspireret den europæiske forskning på området og fungerer som case-studie i CARE-projektet.