I undersøgelsen ’Pædagogiske læreplaner i dagtilbud – hvordan – og i hvilket omfang – inddrager pædagoger i danske daginstitutioner læreplanerne i faglige refleksioner og praksis’ fortæller to ud af tre pædagoger, at de oplever, læreplanen spiller en afgørende rolle for relationen til børnene og måden, de er sammen på.

• Læs hele undersøgelsen ’Pædagogiske læreplaner i dagtilbud’ som e-bog

Samtidig fremhæver 40 procent, at læreplanerne er med til at sikre det faglige niveau. Læreplanerne har ganske enkelt stille og roligt vundet indpas blandt pædagogerne og fundet sig til rette i praksis, selv om der var en vis modstand mod dem, da de blev indført i 2004, vurderer professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet, Stig Broström, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

”Traditionen har været, at barnet selv skulle undersøge verden og være aktivt, og det er der også mange kvaliteter i. Der var i sin tid en læringsmodstand blandt pædagoger, fordi deres umiddelbare reaktion var, at det blev for skoleagtigt, at man førte børnene hen mod et bestemt mål frem for at lade dem udvikle sig,” siger Stig Broström, der vurderer, at det nye formildede syn på læreplaner skyldes en gradvis udviskning af de hårdt optrukne linjer mellem forskellige børnesyn.

”Dels oplevede pædagogerne lidt efter lidt, at indførelsen af læreplaner ikke betød skolificering. Og dels så de, at man sagtens kunne skabe læring for børn, hvor børnene forblev aktivt virksomme,” siger han.

Pas på hak-af-didaktik

En anden af forskerne bag undersøgelsen er postdoc Anders Skriver Jensen fra DPU, Aarhus Universitet. Han fortæller at læreplanernes ti år i marken var en god anledning til at standse op i slutningen af 2014 og spørge, hvordan det gik. Fordi alle er tvunget til at bruge læreplanerne, er de svære at sammenligne med andre redskaber, men må vurderes selvstændigt, vurderer Anders Skriver Jensen og pointerer, at læreplanerne som sådan kan blive udformet af alle mulige metoder. Det springende punkt er, at de indvarsler pædagogen som didaktiker.

”Der er forskning, der viser, at børn udvikler sig positivt af at møde målrettet pædagogik og voksne, der er ude på noget. Men omvendt har vi også forskning, der mikrostuderer samværet mellem børn og voksne – og den peger på, at når pædagoger er i gang med at lave målrettet pædagogik, så kan det koste på nærværet og samspillet med barnet,” forklarer Anders Skriver Jensen, der derfor understreger vigtigheden af at reflektere over læreplanerne, og hvad de gør ved praksis.

”Vi skal passe på, at vi ikke får en ”hak-af-didaktiker”, som sætter kryds ved, at børnene har oplevet naturfænomener, fordi de har gemt sig i de triste gamle buske på legepladsen. Det er en stor styrke ved læreplanerne, at de kan bruges til evaluering og dokumentation, men man skal også være opmærksom på, om de kommer børnene til gode. Læreplanstemaerne skal bruges til at skabe meningsfulde oplevelser,” siger Anders Skriver Jensen.

Fællesopgave og faglig ballast

Undersøgelsen viser også, at de lokale pædagoger og daginstitutioner selv udformer læreplansdokumentet, laver mål og lægger indhold i. Fx har 94 procent af deltagerne været inddraget i diskussioner om de pædagogiske læreplaner, og 86 procent været inddraget i udarbejdelsen. Desuden har 78 procent revideret deres læreplan samme år eller året før, undersøgelsen blev lavet.

”Det er glædeligt, at pædagoger selv er aktive agenter i udformningen. Det er ikke sådan, at det er lederen, der sidder og laver arbejdet – pædagoger er generelt inddragede og virksomme og får dermed ejerskab. Det er en fællesopgave,” siger Stig Broström og fremhæver også, at læreplanerne giver pædagogerne en oplevelse af, at de kan udtale sig med større faglighed og sikkerhed. Fx svarer 60,8 procent af de adspurgte i undersøgelsen, at de er enige eller meget enige i, at læreplanen spiller en afgørende rolle i deres samarbejde med forældrene.

Styrkede læreplaner er på vej

I øjeblikket arbejder Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling med at modernisere de pædagogiske læreplaner. Som en del af projektet har ministeriet nedsat ’Mastergruppen for styrkede læreplaner’, der består af eksperter og organisationsfolk. Stig Broström har været med til at give formandskabet for mastergruppen faglig sparring om det pædagogiske grundlag.

Læs mere om DPU's forskning i dagtilbud

FAKTA

Undersøgelsen ’Pædagogiske læreplaner i dagtilbud – hvordan – og i hvilket omfang – inddrager pædagoger i danske daginstitutioner læreplanerne i faglige refleksioner og praksis?’ er lavet af Maria Nøhr Belling, Sara Kirkegaard, Stig Broström og Anders Skriver Jensen fra DPU, Aarhus Universitet, i samarbejde med Kjeld Rasmussen fra Dansk Pædagogisk Forum.

• 750 institutioner er inviteret til at deltage
• 420 pædagoger har i efteråret 2014 svaret på et elektronisk skema med 47 spørgsmål
• Blandt de deltagende er pædagoger fra 87 af landets kommuner
• 194 af pædagogerne arbejdede med børn i aldersgruppen 3-6 år, 165 med aldersgruppen 0-6 år og 61 med børn fra 0-3 år

Kontakt Stig Broström

Kontakt Anders Skriver Jensen