Omsorgspædagogik giver høj kvalitet
Barnets trivsel, tryghed og tilknytning er omdrejningspunktet for det pædagogiske arbejde i dagtilbud af høj kvalitet, der samtidig har mange børn i udsatte positioner. Det viser et nyt forskningsprojekt fra DPU, Aarhus Universitet.
Forskere fra DPU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet har netop afsluttet projektet Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud, som er en undersøgelse af, hvad der kendetegner dagtilbud som lykkes med at skabe gode deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner. Projektet omfatter 20 danske dagtilbud i socialt belastede boligområder med relativt mange børn i udsatte positioner.
”Hvis jeg skal pege på noget, som går på tværs af de dagtilbud, vi har undersøgt, er det, at de arbejder ud fra et omsorgspædagogisk ståsted. Det betyder, at pædagogernes primære fokus er på børns socioemotionelle trivsel og udvikling,” fortæller lektor Lone Svinth fra DPU, Aarhus Universitet, som er en af forskerne bag projektet.
Fokus på det relationelle
Hun ser det både som et udtryk for, at pædagogerne værner om selve det at skabe en god barndom og et udtryk for, at læring og omsorg er tæt forbundet, og at læring forstås bredt. Det betyder, at der hele tiden er fokus på det relationelle.
”Pædagogerne drager omsorg for relationen og samspillet og møder børnene, hvor de er, uden at tromle frem med egne perspektiver eller et bestemt læringsmål. Det er en kæmpe udfordring, for det er ikke altid, betingelserne i institutionerne er optimale i forhold at skabe det inkluderende samspil. Samtidig kræver det også, at pædagogerne igen og igen er nødt til at overskride deres eget perspektiv for at se børnenes, og det kan være uhyre vanskeligt i en travl hverdag,” siger Lone Svinth og peger på, at det er de bitte små nuancer i samspillet, som får en stor betydning for, hvordan barnet oplever sig selv og sin position i børnefællesskabet.
Bevidsthed om pædagogisk faglighed
Det pædagogiske arbejde i dagtilbud har ikke omfattet, hvilken betydning personalets uddannelsesniveau har, men Lone Svinth peger på, at arbejdet med trivsel og omsorg er del af kernefagligheden, og at man aldrig må tage denne del for givet hverken politisk eller pædagogisk.
”Jeg kunne godt tænkt mig, at der i højere grad blev arbejdet med pædagogisk refleksion og faglig nysgerrighed på stuerne. Det er ikke noget, der sidder i væggene, det er meget personbåret. Nogle medarbejdere gør det, andre ikke,” siger Lone Svinth.
Hun kalder det kendetegnende for det pædagogiske personale, der vælger at arbejde i dagtilbud med relativt mange børn i udsatte positioner, at de er meget bevidste om deres faglighed og den betydning, de som omsorgspersoner har for børnene.
”Der er rigtig meget brug for pædagogisk personale, som brænder for området, og som har særlig viden i forhold til at forstå nogle af de udviklingspsykologiske mekanismer, der er i spil. Ikke mindst i forhold til, hvordan man sikrer samspillet og kvaliteten i de relationelle processer,” siger Lone Svinth.
Også en ledelsesopgave
Hun peger på, at lederne har en afgørende rolle i forhold til at skabe fælles værdier og få adresseret spørgsmålet om, hvordan de pædagogiske rammer skal være.
Samtidig er ressourcespørgsmålet på banen – normeringerne tæller rigtig meget. Men de gør det ikke alene, understreger Lone Svinth.
”I de 20 dagtilbud, vi har undersøgt, er normeringerne i orden. Men vi så også, at det i høj grad handler om normer og værdier samt at have et fagligt og menneskeligt set rigt personale, der forstår betydning af de øjeblikke, hvor man møder barnet, rummer barnets situation og igen og igen skaber plads til barnet i fællesskabet. Det kræver en høj grad af pædagogisk selvindsigt og forståelse af, hvor vigtigt det pædagogiske arbejde er. Men det kræver også en dygtig ledelse og forvaltning – det er er ikke noget, du kan eller skal stå alene med som pædagog eller dagplejer.”