Store udsving i kvaliteten i danske børnehaver
Der kan være stor forskel på den pædagogiske kvalitet i vores dagtilbud. Og når kvaliteten ligger i den lave ende, går det især ud over drenge, minoritetssprogede børn og børn med lav social status, viser en ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet.
Hvordan trives børnene? Hvor står de sprogligt? Hvad er deres kendskab til tal? Det er nogle af de parametre, der ligger til grund for en ny kortlægning af den pædagogiske kvalitet i 170 danske børnehaver. En spørgeskemaundersøgelse blandt børn, forældre, pædagoger og ledere i børnehaverne i fem kommuner viser store forskelle i den kvalitet, 4-6-årige børn møder i deres dagtilbud, fortæller Ole Henrik Hansen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, og en af forskerne bag kortlægningen.
”Vi har fundet store variationer fra dagtilbud til dagtilbud, både internt i de fem kommuner og mellem kommunerne. Det er for eksempel langt fra alle børnene, der oplever, at der er læringsaktiviteter i børnehaven,” siger han og nævner som eksempel, at næsten en tredjedel af børnene ikke oplever, at der bliver talt om ord og bogstaver i børnehaven, og at en femtedel oplever, at der ikke bliver læst historier.
Det er også forskelligt, hvor gode dagtilbuddene er til at udjævne den betydning, som børnenes socioøkonomiske og etniske baggrund kan have.
”Når et dagtilbud scorer lavt i kortlægningen i forhold til trivsel og læring, kan vi se, at det er bestemte børnegrupper, det går ud over. Danske børn lærer mere end de minoritetssprogede børn, og børn af forældre med en kort uddannelse får mindre ud af at gå i dagtilbuddene,” siger han og tilføjer, at nogle dagtilbud dermed er med til at fastholde den sociale arv.
Også barnets køn har en betydning. Drengene trives generelt mindre end pigerne, de har dårligere relationer til de voksne og får mere skæld ud.
Alle børn skal mødes med empati
Noget tyder på, at relationerne mellem børnene og de voksne er en udfordring i mange af institutionerne. Og ifølge Ole Henrik Hansen hænger relationsarbejde og læring uløseligt sammen. Man risikerer derfor at skabe ond cirkel for nogle børn, hvor de bliver tabere både i forhold til trivsel og læring.
”Det ser ud som om, at det er en fordel at være et barn, der ligner pædagogerne i forhold til etnicitet, kultur og social status, mens det tilsyneladende er sværere at skabe god kvalitet for børn, der adskiller sig på disse punkter,” siger han og fortsætter:
”Kernen i relationen mellem barnet og den voksne er empati. Nogle børns følelser, tanker og handlinger ser ud til at blive anerkendt i højere grad end andres. Disse børn opfattes i højere grad af personalet som subjekter, mens andre børn snarere opfattes som objekter, som personalet derfor udviser mindre empati overfor. Det kan påvirke børnenes trivsel, læring og udvikling negativt, og det er vigtigt at være opmærksom på dette i institutioner, hvor kulturen ubevidst accepterer denne forskelsbehandling” siger han.
Ledelsesansvar at skabe anerkendende læringsmiljøer
Kortlægningen viser desuden, at lederne bruger mest tid på at opretholde en god atmosfære i institutionen. De ser det som deres vigtigste opgave at skabe et miljø, hvor pædagogerne selv har ansvaret for de pædagogiske aktiviteter. De bruger mindre tid på at sikre den faglige udvikling og implementere det pædagogiske indhold.
Det kalder ifølge Ole Henrik Hansen på en kulturændring. Lederne bør nemlig i højere grad end i dag planlægge, koordinere og evaluere pædagogiske aktiviteter – en ledelsesopgave, som lederne i kortlægningen selv angav som deres mindst vigtige opgave.
”Hvis vi vil have flere kvalitetsbørnehaver, hvor alle børn trives og bliver skoleparate, har lederne en meget vigtig rolle med at gå foran og tage ansvar for det pædagogiske indhold – herunder skabe læringsmiljøer, der er varme, rummelige og anerkendende, og som har opsatte læringsmål og planlagte trivsels- og læringstrin,” siger han.
Kontakt
Ole Henrik Hansen
Lektor, DPU, Aarhus Universitet
Mail: ohh@edu.au.dk
Mobil: 2291 6518
Fakta
Rapporten ”Læringsrapport 2015. Uligheder og variationer – i dagtilbud” præsenteres på DPU, Aarhus Universitet den 1. september 2016.
Projektet gennemføres i regi af Nationalt Center for Skoleforskning, der er et samarbejde mellem DPU, Aarhus Universitet og VIA University College.