Alt for mange uddannede lærere forlader deres job i skolen, og manglen på uddannede lærere i dele af Danmark udgør et stigende problem. Men skal vi dæmme op for den truende lærermangel, er det ikke nok at finde forklaringer på, hvorfor lærere forlader jobbet. Ny forskningsoversigt i e-bogsserien Pædagogisk indblik retter i stedet blikket mod, hvad der får lærere til at blive i lærerprofessionen.

Kan man motivere skoleelever til at interessere sig mere for matematik, teknologi og naturvidenskab – og især pigerne? Forskere fra DPU, Aarhus Universitet har kortlagt de seneste 20 års lovende pædagogiske og didaktiske indsatser for at ændre kønsskævheder i skolen og peger på nye muligheder i arbejdet med at fremme diversitet og give eleverne lige chancer. Det indebærer bl.a. et mere nuanceret kønsblik end traditionelle forståelser af, hvordan piger og drenge er, og hvad de interesserer sig for. Kortlægningen er finansieret af VILLUM FONDEN.

Uddannelse går i arv som aldrig før i lighedens land Danmark. Børn af ufaglærte er fra en meget tidlig alder dårligere stillet i skolen end akademikerbørn, og både kvinder og mænd sidder fortsat fast i kønsstereotyper. Hvorfor? Og hvad kan pædagogikken overhovedet stille op? Asterisk – DPU’s digitale magasin – er udkommet 100 gange siden 2001 og undersøger i jubilæumsnummeret, om lighed har en reel chance for at få fodfæste i det danske uddannelsessystem.

”Historie er det allervigtigste fag”, fortæller to elever fra 8. klasse i den podcast, DPU udgiver sammen med en ny forskningsoversigt i e-bogsserien Pædagogisk indblik om skolens historieundervisning. Oversigten gennemgår centrale didaktiske tilgange til faget og giver forskningsbaserede bud på, hvordan historie kan gøres relevant og meningsfuldt for eleverne.

De sidste 10 års diskussioner om inklusion og eksklusion i skolen har været for abstrakte og forsømt at tage afsæt i udgangspunktet for det hele: Lærernes arbejde med at undervise i bestemte fag. Nu er det på tide at knytte inklusion tæt til fagundervisningen, mener Lotte Hedegaard-Sørensen, lektor ved DPU. Hun står bag en ny forskningsoversigt om inklusion og eksklusion i skolen, der retter blikket mod de enkelte fag.

Trods 10 års inklusionsarbejde henviser vi i dag lige så mange til specialtilbud, som da inklusionsloven blev indført i 2012 med en målsætning om, at 95 % af alle børn skal gå i almenskolen. Vi har ikke været tilstrækkeligt ydmyge over for opgavens kolossale omfang, mener Lotte Hedegaard-Sørensen, lektor ved DPU. Hun står bag den nye forskningsoversigt i DPU og Nationalt Center for Skoleforsknings e-bogsserie Pædagogisk indblik, der sætter vores tilgang til inklusion under lup og peger på en række faktorer, der kan skabe inkluderende læringsmiljøer.

Anbragte børn og unge hører til blandt de mest udsatte, og de klarer sig dårligere end deres jævnaldrende i skolen. Et mindretal af dem består folkeskolens afgangseksamen efter 9. klasse og kommer videre i uddannelsessystemet, men rigtig mange får et voksenliv uden for arbejdsmarkedet og i sidste ende som førtidspensionister. Men læringsprogrammet 'Lær for Livet' har formået at bryde det mønster og få flere anbragte unge videre på ungdomsuddannelser efter folkeskolen. Det viser den afsluttende forskningsrapport om programmet, der netop er udgivet af DPU, Aarhus Universitet.

Pædagogmedhjælpere deltager mere aktivt og målrettet i det pædagogiske arbejde og får større faglig selvtillid, hvis pædagoger og pædagogmedhjælpere i dagtilbud samarbejder mere. Det viser et forsknings- og udviklingsprojekt fra DPU, Aarhus Universitet.

Ved at inddrage eleverne og give særligt de elever, der er svære at nå, indflydelse på undervisningen, kan lærere støtte flere børn i at deltage i undervisningen. Sådan lyder det fra inklusionsforsker på DPU Lotte Hedegaard-Sørensen. Hun har stået i spidsen for det europæiske forskningsprojekt Reaching the Hard to Reach, der bringer nye indsigter ind i inklusionsdebatten.

Både skolefagligt og socialt kan mentorordninger spille en vigtig rolle i forhold til at støtte udsatte børns udvikling. Men det skal være længerevarende forløb, hvor der er tid til at skabe en bæredygtig relation, ligesom der skal være mulighed for løbende at tilpasse ordningen til børnenes skiftende behov. Det påpeges i ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet.

Det kræver ledelsesopbakning, uddannelse og en stærkere faglig selvforståelse, hvis vi skal væk fra, at pædagogen bare bliver lærerens forlængede arm og frem til et reelt tværprofessionelt samarbejde. Ny undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet peger på det, der hæmmer og fremmer samarbejdet mellem lærere og pædagoger omkring lavtpræsterende drenge i skolen og kommer med en række anbefalinger.

Nyt forskningsnotat fra følgeforskningen af læringsprogrammet ’Lær for Livet’ viser en positiv sammenhæng mellem et længerevarende fagligt løft i matematik og øget trivsel blandt de deltagende anbragte børn.

I Projekt Aktive Drenge på Nørrebro og Street Lab i Hillerød taler udsatte børn, unge og deres familier ikke om sig selv som udsatte. De afholder Nørrebroløb, fællesspisning og andre aktiviteter i tæt samarbejde med lokale ildsjæle og professionelle fra kommunen. I de næste tre år sker det sammen med forskere fra DPU, Aarhus Universitet, der med projektet ’Brobygning og fællesskabende praksis’ skal give os viden og bedre metoder til at forebygge marginalisering og bygge bro over polariseringer i samfundet. Projektet er finansieret af VELUX-Fondens HUMpraxis-program.

Der er forskel på, hvordan pædagogisk-psykologisk udredning foregår i Danmark. Nogle steder vægter man psykologiske test meget højere end den viden, lærerne og forældrene har om barnet. Det bliver afgørende for de tiltag, der sættes i gang, lyder det fra DPU-forsker.

Børn med alvorlige læse- og skrivevanskeligheder skal opdages tidligere, så de kan få støtte. Lærere skal have bedre redskaber til at kunne rette undervisningens fokus mod de forskellige elevers behov. Og forskerne skal have en dybere forståelse af børns skriftsproglige udvikling. Det er målene for et nyt forskningsprojekt med forskere fra DTU og DPU, Aarhus Universitet. Projektet er støttet af Innovationsfonden.

Forældre til børn med handicap spiller en central rolle med at skabe nybrud og dermed forandre de kommunale tilbud. Det gælder eksempelvis omkring adgang til nye teknologier og til udvikling af nye institutioner for deres børn med handicap, viser nyt forskningsprojekt fra DPU, der har undersøgt, hvordan unge med handicap benytter sig af kommunikationsteknologi.

Umiddelbart efter at elever har deltaget i særligt tilrettelagte intensive læringsforløb som turboforløb og læringscamps, kan man observere et markant fagligt løft. Men måler man igen et år senere, har det resulteret i en lille skolefaglig effekt for børnene. Det viser ny DPU-undersøgelse af Lær for Livet. Det er den første store evidensbaserede undersøgelse af intensive læringsforløb i Danmark.

Viden om inklusion og inkluderende fællesskaber er vigtigere end nogensinde for PPR. Det viser en kortlægning fra Aarhus Universitet, der samtidig peger på, at samarbejde mellem forskellige faggrupper i PPR er den bedste måde at løse opgaverne på.

På KL´s Børn & Unge Topmøde 2018 er flere forskere fra DPU, Aarhus Universitet blandt oplægsholderne.

For ti år siden var inklusion et teoretisk begreb, der blev arbejdet med i skoleforskningen, og et pædagogisk ideal, som internationalt blev styrende for mange landes skoleudviklingsbestræbelser. Siden 2012 har øget inklusion også været et lovgivningsmæssigt mål for den danske folkeskole. Professor Susan Tetler går nu på pension og gør status over udviklingen.

Den lige vej til støtteundervisning i folkeskolen går gennem diagnoser. Det viser en ny forskningsrapport fra DPU, Aarhus Universitet, som professor Niels Egelund står bag. Han ser en fare for, at den udvikling får lærere og forældre til bevidst at opsøge diagnoserne.

It-støtte har en gavnlig effekt på ordblinde skoleelevers læseforståelse og stavning. Men mange ordblinde, der har fået tildelt it-støtte i form af ordforslag ved skrivning og oplæsning ved tekstlæsning, bruger ikke hjælpemidlerne i hverdagen. Det viser en ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet, der giver anbefalinger til, hvordan ordblinde elevers brug af it-støtte kan forbedres.

En ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet viser, at ca. hver femte elev har udfordringer i forbindelse med deres skolegang og modtager støttende undervisning. Alligevel har mange elever stadig store vanskeligheder – fagligt og socialt.

Langtidseffekten af intensive læringsforløb sættes under lup i de kommende tre år. Med en ny bevilling fra LB-Fonden har projektet ’Pædagogik på kanten’ fået forlænget sin levetid.

En uge eller to med intensiv læring langt væk fra hverdagen kan være med til at styrke skoleelevers udvikling. Det viser en ny gennemgang af forskningen på området.

Hvordan kan teknologi understøtte unge med et handicap, der gør dem afhængige af kommunikationshjælpemidler? Det bliver fokus i et nyt DPU-forskningsprojekt, som netop har modtaget en NOVA-bevilling fra Aarhus Universitets Forskningsfond.

Igennem de seneste tre år har Dokumentationsprojektet fulgt udviklingen i inklusionen i tolv kommuner. Nu foreligger de afsluttende rapporter, der peger på, at det går den rigtige vej med inklusionen, men at der fortsat er udfordringer på skolerne.

DPU, Aarhus Universitet har modtaget en bevilling på 5,6 mio. kr. fra Velux Fonden til et forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan både inklusions- og eksklusionsprocesser udfolder sig i folkeskolens fællesskaber.

Ny forskning fra DPU, Aarhus Universitet viser, at effekten af turbolæringsforløb for skoletrætte drenge varer ved, når drengene er tilbage på hjemskolerne. De oplever nu succes i skolen og går i højere grad til skolearbejdet med vedholdenhed og optimisme.

I matematikundervisningen skal både de svage og de stærke elever udfordres og støttes, så de kan blive så gode til matematik som muligt. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet og Metropol har derfor sat et projekt i gang, hvor udvalgte elever på 41 skoler i hele landet er blevet tilbudt undervisning ud fra en særlig tilgang.

Specialskolerne lever for isoleret, og det går ud over kvaliteten, fastslår en ny undersøgelse om kvalitet i specialskolerne. For at sikre kvalitet i undervisningen og trivsel blandt eleverne skal specialskolerne blive bedre til at sparre og samarbejde både med andre specialskoler og med almindelige folkeskoler.

Et tre uger intensivt læringsforløb løfter fagligt udfordrede drenge med flere læringsår. Det viser en ny rapport fra Aarhus Universitet, der har evalueret effekten af LøkkeFondens DrengeAkademi.

Matematiklærere og forskere fra hele Norden mødtes ved en tredages konference for at blive klogere på matematikvanskeligheder og hvilke indsatser der virker.

Øget inklusion i skolen er et politisk mål, men er det godt eller skidt? Hvad er vejen til reel inklusion? Magasinet Asterisk satte på to debatmøder i København og Aarhus to skarpe eksperter i stævne for at finde svar.

Færre børn er i dag ekskluderet fra den almindelige skole end i 2010, og den udvikling er sket uden, at der er skåret i ressourcerne til skolerne. En investering i lærernes efteruddannelse er en vigtig forudsætning for succesen. Det viser en ny forskningsrapport fra Aarhus Universitet.

Ordblindeefterskoler har succes med at lære ordblinde unge at læse. De bryder tabuet og styrker de unge både fagligt og socialt. Opskriften lyder bl.a. på lektiehjælp, it-redskaber og kompetente lærere. Det konkluderer en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

I en ny skolehistorisk bog sætter forskere fra Aarhus Universitet fokus på, hvordan grundskolens form og indhold historisk har forholdt sig til de børn, der afviger fra normalen og derfor har svært ved at passe ind.

Hvilken betydning har det for elevernes faglige og sociale udvikling, når elever med særlige behov inkluderes i almenundervisningen? Hvornår bliver inklusion en succes? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet har kortlagt den internationale forskning om inklusion. Resultatet er ny viden om, hvilke pædagogiske metoder der har størst effekt. Det kan styrke arbejdet med inklusion i den danske grundskole.

Danske nyuddannede lærere halter bagefter deres kolleger i Finland og Canada, når det gælder specialpædagogiske kompetencer. Det viser en ny komparativ undersøgelse fra Aarhus Universitet. Derfor skal der mere fokus på didaktiske kompetencer i læreruddannelsen, så nyuddannede lærere er klar til den skolevirkelighed, der møder dem.

Antallet af diagnoser blandt skolebørn er i vækst. DPU-forskere efterlyser mindre magt til diagnosetesten. De vil i stedet styrke det tværfaglige samarbejde og øge forældreinddragelsen.

Samarbejde mellem fagprofessionelle er afgørende for at lykkes med inklusion. Alligevel står den enkelte lærer ofte alene med opgaven.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 90 fra juni 2019 med tema om Digitale læremidler.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 87 fra september 2018 om reformer, standarder, koncepter.

Forskere fra DPU, Aarhus Universitet sætter spørgsmålstegn ved de langsigtede skolefaglige og trivselsmæssige effekter af de populære intensive læringsforløb. Effekterne forsvinder, når man måler et år senere.

Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 83 fra september 2017 om diagnoser i skolen.

En diagnose har meget at skulle have sagt, i forhold til om et barn i skolen kan få støtte. Professor Niels Egelund analyserer, hvorvidt dette påvirker forældre om lærere til at opsøge diagnoser.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 80 fra december 2016 om børn med diagnoser.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab har efterlyst, at politikerne kommer med en børne- og ungdomspsykiatripakke.

Magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 77, marts 2016 om succes.

I skolen kobles robusthed ofte med selvtillid og succesoplevelser. Men den formel er for usikker og svær at gennemskue, viser ny forskning.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 71 fra september 2014 om specialpædagogik.

Stadig flere specialpædagogiske institutioner lukker og slukker, og med dem forsvinder vigtig specialpædagogisk viden. Folkeskolens mål om øget inklusion fordrer samarbejde med specialpædagogik, hvis ikke børnene skal blive de store tabere, mener Lotte Hedegaard-Sørensen.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 70 fra juni 2014 om pædagogen gennem historien.

Pædagogen har indtil nu spillet en birolle – men dog en væsentlig en af slagsen – i skolen. Men hvis ambitionerne om at skabe en inkluderende skole med fokus på læring og forebyggelse af negativ social arv skal nås, skal pædagogerne have en af hovedrollerne. Hvis skolen altså tør give plads.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 67 fra september 2013 om inklusion i skolen.

Skolen har siden 1990’erne ekskluderet et stigende antal børn, men nu er kurven knækket. Færre børn går i specialtilbud, viser en ny undersøgelse. Men øget inklusion i skolen lægger massivt pres på især lærerne og skaber nye problemer.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 67 fra september 2013 om de negative konsekvenser ved inklusion.

Hjemløse, udviklingshæmmede og sindslidende. Udsatte voksne skal inkluderes i samfundet og bo og arbejde som andre. Det er alle enige om, men over de sidste ti år er der sket en markant kursændring i tilgangen til inklusion, fortæller forsker. Indsatsen er blevet personliggjort, og det har nogle uheldige konsekvenser.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 67 fra september 2013 om børns diagnoser.

Hvordan ser børn med diagnoser egentlig på sig selv? Det har lektor Henrik Skovlund undersøgt. Hans forskning viser, at det at have en diagnose ikke fylder særligt meget i hverdagen hos børn på specialskole. Men i folkeskolen oplever børnene, at diagnoserne ekskluderer dem.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 67 fra september 2013 om bud nummer tre.

Familieklassen er et redskab til skabe inklusion – med et stort potentiale. Men det er langtfra altid, at de gode intentioner lykkes, siger lektor Anne Morin.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 67 fra september 2013 om bud nummer to.

Flere gymnasieelever vil klare sig bedre, hvis lærerne tør fordele pladserne frem for at lade eleverne selv vælge stol, siger ph.d. Susanne Murning, der gør op med »frit valg på alle pladser«.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 67 fra september 2013 om bud nummer et.

Udsatte børn kan lege sig til de sociale kompetencer, de mangler. Men det kræver, at voksne iscenesætter aktiviteter uden konkurrenceelementer, lyder det fra psykolog Anne Bovbjerg.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 66 fra juni 2013 om pædagogikkens medicinske effekt.

Der udstedes oftere recept på piller end på pædagogik, når børn og unge får diagnosen ADHD. Men på den lange bane er pædagogisk intervention bedre medicin, mener inklusionsforsker Tine Basse Fisker.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 65 fra marts 2013 om ordblinde.

Små hold og følelsen af at være normal er gunstig for ordblindes læring. Ordblindeefterskoler har succes med at lære ordblinde unge at læse, øge deres livsglæde og styrke dem socialt og fagligt, konkluderer ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning.

Resultatet af neuropædagogiske screeninger styrer mange steder, hvilke aktiviteter pædagoger tilbyder mennesker med hjerneskade. Men testresultaterne er meget usikre.

20 procent af de danske børn får ikke den fornødne opmærksomhed og stimulering fra deres forældre, og det kan ses i deres hjerner. De skrumper. Hvilke pædagogiske metoder støtter bedst de udsatte børns hjerneudvikling?

ADHD? Adfærdsvanskelig? Diagnoserne står i kø, når vi i dag skal forklare, hvorfor Emil ikke kan følge med i skolen. Men startskuddet til den videnskabelige opdeling af de børn, der ikke fulgte flertallets læringskurve, lød allerede for 100 år siden.