Nogle mennesker har svært ved grundlæggende regnefærdigheder som at aflæse tal, lægge til, trække fra og dividere. Men alle kan lære det med en ekstra indsats. Det var budskabet på en nordisk konference om matematikvanskeligheder på Aarhus Universitet den 13.-15. november 2013, hvor 250 forskere og praktikere deltog.

Her blev screeningstest og interventionsformer præsenteret, og undersøgelser af forskellige øvelser og hjælpemidler blev fremlagt, blandt andet computerspil med navne som ”Tal i farten” og ”Fingu”.

Svage elever kan løftes

I den folkeskolereform, der træder i kraft næste år, er der fokus på, at flere elever skal bestå matematik, og Undervisningsministeriet har meldt ud, at der i Danmark skal udvikles en fælles screeningstest, der kan afgøre, om en elev er talblind eller har matematikvanskeligheder.

Der blev derfor spidset ører, da lektor Lena Lindenskov fra Aarhus Universitet fortalte om et screenings- og interventionsprogram hun har været med til at udvikle. Det bruges i dag af alle skoler i Frederiksberg Kommune.

”Interventionsprogrammet er blevet til i samarbejde med matematiklærere og læringskonsulenter i Frederiksberg Kommune, og det bygger på internationale erfaringer og forskning. En af pointerne i programmet er, at det ikke er nødvendigt at lære tingene i en bestemt rækkefølge. Det kan motivere eleverne, når de havner i vanskeligheder, at de kan gå videre med at lære noget andet,” siger Lena Lindenskov.

Eleverne bliver undervist af en uddannet interventionslærer en halv time fire dage om ugen i tre måneder. Og målinger viser, at det løfter de svageste elever.

Se og hør Lena Lindenskovs oplæg

Laver du ikke fejl, lærer du ikke noget

Ph.d.-studerende Maria Schmidt fra Aarhus Universitet talte i sit oplæg for, at underviseren skal skabe et trygt læringsmiljø, hvor fejl tages op i klassen som eksempler, fordi det er dem, man lærer af.

Den australske forsker Ann Gervasoni fra Australian Catholic University, der for tiden er gæsteforsker på Aarhus Universitet, var enig:

”Hvis du ikke laver fejl, er du ikke i gang med at lære noget. Kan du noget helt perfekt, sker der jo ingen læring. Derfor er det vigtigt hele tiden at udfordre eleverne, der hvor de befinder sig. Så bliver det også naturligt, at alle laver fejl,” sagde hun.

Dr. Ann Gervasoni har været med til at udvikle et forskningsbaseret interventionsprogram, der bruges i Australien. Hun fortalte i et oplæg om fem typiske udfordringer elever står med, når de skal lære at regne, og kom med bud på, hvordan man kan hjælpe eleverne.

Se og hør Ann Gervasonis oplæg 

Social baggrund spiller en rolle

Den svenske forsker Arne Engström fra Karlstadt Universitet fremhævede i sit oplæg, at matematikvanskeligheder ikke kun skyldes forhold i selve eleven, som fx en nedsat evne til at lære matematik. Undervisningens organisering og indhold, forældrenes indkomst og det sprog, der bliver talt derhjemme, må også tages i betragtning.

Ifølge Arne Engström er det vigtigt at få flere med i matematikundervisningen i grundskolen, fordi faget ofte er nøgle til succes i uddannelse senere. Desuden er det vigtigt i hverdagslivet, fx for at klare privatøkonomien.

Man skal tro på, at man kan

Flere forskere understregede, at matematikvanskeligheder også hænger sammen med en opfattelse af, at man ikke duer til matematik. Noget, FVU-lærer Solveig Johansson fra Roskilde VUC kan nikke genkendende til:

”Jeg underviser til daglig voksne, som aldrig har lært de grundlæggende regnefærdigheder. Når de kommer har de meget lille tiltro til, at de kan lære noget som helst. Men de kan sagtens rykke sig – med tid, opmuntring og rummelighed. Det er aldrig for sent at komme i gang.”

Hun er glad for, at regnevanskeligheder er kommet mere i fokus.

”I dag er det accepteret, hvis man er ordblind. Man ved godt, at det ikke er, fordi man er dum. Der er jo mindst én elev i hver klasse, der har en såkaldt it-rygsæk med elektroniske hjælpemidler. Matematikvanskeligheder har endnu ikke den samme anerkendelse, men jeg er overbevist om, at det kommer,” siger Solveig Johansson.

Fakta

Den syvende konference i 'The Nordic Research Network on Special Needs Education in Mathematics (NORSMA7)' blev holdt på Aarhus Universitet den 13.-15. november 2013. Konferencen handlede om matematik og specialundervisning i de nordiske lande, og både praktikere og forskere deltog.

Konferencen var arrangeret i et samarbejde mellem Professionshøjskolen Metropol, UCC, UC Sjælland, Aarhus Universitet og The Nordic Research Network on Special Needs Education in Mathematics, og var støttet af Undervisningsministeriet.

Kontakt

Lena Lindenskov, lektor
Aarhus Universitet
E-mail: lenali@dpu.dk
Mobil: 2630 6681

Se også

• Se flere oplæg fra konferencen på video
• Se papers fra konferencen