Der er voksende mistrivsel blandt unge. Problemet er veldokumenteret, men hvad gør man ved det? Lærerne kan spille en væsentlig rolle, men mangler tit redskaberne. Et fælleseuropæisk forskningsprojekter har udviklet værktøjer og interventionsindsatser, der kan bruges i både skolen og i familien for at forebygge mistrivsel blandt unge. Nu bliver de tilgængelige for alle.

Velkommen til det nye Asterisk. Magasinet fra DPU, Aarhus Universitet formidler stadig forskning om pædagogik og uddannelse. Men vi har sagt farvel til papiret og gjort magasinet digitalt. I det nye nummer retter vi blikket mod den moderne familie. Hvad består den af? Og hvor er den på vej hen?

Nedlukningerne har forstærket de sociale uligheder i skolen markant, og mange unge mistrives både socialt og fagligt. Den gruppe af unge, som i foråret faktisk krediterede på onlineundervisningen, har med den anden nedlukning også passeret en smertegrænse. Det påpeger forskerne bag et omfattende DPU-forskningsprojekt om ungdomslivet under Corona.

Regeringen har afsat 1 milliard kroner til et 1.000-dages-program, som skal hjælpe udsatte børn og deres familier i de første leveår. Men hvilke indsatser er der brug for? Forskere fra DPU, Aarhus Universitet giver i magasinet Asterisk en række bud. Specialisering på pædagoguddannelsen og tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejen og pædagogerne i vuggestuen er to af dem.

Det er de sidste tre bogstaver i ordet arbejdsliv, der skal være mest fokus på i karrieren, hvis det står til nyudnævnt professor MSO i karrierevejledning, Rie Thomsen, fra DPU, Aarhus Universitet.

Vi kan lære meget om både samfund og kultur ved at studere børn. Det fortæller Eva Gulløv, der er nytiltrådt professor MSO på DPU, Aarhus Universitet.

Det pædagogiske arvegods er populært. I det nye nummer af DPU's magasin Asterisk kigger vi med, når pædagogikken retter blikket bagud

Legen er udfordret – ikke kun af iPads og teknologi, men i høj grad også af de voksne, der konstant overvåger børnenes leg. Samtidig er børnelivet blevet mere målorienteret og struktureret, og den udvikling er ikke gunstig for legen, lyder det fra to legeforskere i det nye nummer af DPU’s magasin Asterisk.

Fordommene er mange, når man taler om unge udsatte mødre. Men for en del af dem, er moderskabet et aktivt valg, hvor de unge kvinder ønsker at give deres børn en væsentlig bedre opvækst end de selv har haft. Ny rapport fra DPU om mødrenes egne livsfortællinger giver et nuanceret billede af en gruppe unge, der har været alvorligt udfordrede i deres opvækst, men som er opsatte på at gøre det langt bedre end deres egne forældre

Børne- og socialminister Mai Mercado har netop lanceret ’Opdragelsesdebatten’, der skal sætte gang i en bred debat blandt danskerne om børneopdragelse og samtidig gøre debatten mere oplyst. Til at hjælpe debatten i gang har hun nedsat et panel af eksperter og meningsdannere, hvor Claus Holm, institutleder ved DPU, Aarhus Universitet er udpeget til at deltage.

For 40 år siden var køkkenet de voksnes domæne. Den opfattelse gennemsyrede undervisningen i skolerne, forholdene hjemme i køkkenerne og de kogebøger, der blev udgivet til børn. Siden dengang har der imidlertid i Danmark været en revolution i vores pædagogiske idealer og i synet på børn, familier og madlavning. Det har radikalt ændret betingelserne for skolens undervisning. De muligheder og udfordringer, det giver for underviserne, sætter to DPU-forskere nu fokus på med den nye bog ”Smagens didaktik”.

Når børn og unge i dag sjældnere og sjældnere søger ud i naturen, bliver teknologien ofte gjort til syndebuk: Den får børn til at sidde passive indendørs med blikket rettet mod skærmen. Nu skal et nyt forskningsprojekt med forskere fra DPU, Aarhus Universitet i spidsen vise, hvordan teknologien også rummer et kæmpe potentiale til at gøre børn aktive.

Drenge, der har været igennem intensive læringsforløb på Drengeakademiet, oplever umiddelbart faglig og personlig succes. Men hvis ikke de bliver holdt fast på læringssporet, når de er tilbage i de vante rammer, så taber man dem nemt igen. Derfor er opfølgning afgørende, hvis turbolæring skal virke på den lange bane. Det viser en ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet.

’Nudging’ kan ikke lære børn om sunde madvaner, viser ny forskning fra DPU, Aarhus Universitet. Forældre skal skrue ned for styringen og op for læringen, hvis deres børn skal udvikle en kritisk bevidsthed om mad og sund levevis på sigt.

Det er ikke sjovt at aflevere et grædende barn til pædagogen. Men det gør kun ondt værre at gøre et stort nummer ud af det, viser nyt forskningsprojekt om de mindste børns trivsel og udvikling.

Center for Daginstitutionsforskning er et nyt forskningscenter, som skal skabe et stærkt, samlet og attraktivt forskningsmiljø med både nationalt og internationalt perspektiv.

Næsten 400 pædagogiske fagfolk deltog, da dørene blev slået op for den årlige konference om forskning i små børns institutions- og hverdagsliv på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Dagen bød på en stribe præsentationer og workshops med afsæt i instituttets omfattende forskning inden for feltet.

Børn prioriterer højt at være søskende, men det er et slidsomt arbejde, især i skilsmissefamilier med flere hjem, mange søskenderelationer og forældre, der er ivrige efter at skabe søskendeskab mellem sammenbragte børn, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

Babydukker er en fast del af seksualundervisningen i Grønland, hvor skoleelever på de ældste klassetrin passer en dukke – en såkaldt babysimulator – og får feedback på deres ’forældreskab’. Virker dukkepasningen? Forskeren bag evalueringsprojektet fortæller til magasinet Asterisk, at dukkerne både kan gøre skade og gavn. Undervisernes kompetencer er altafgørende, hvis dukkeprojektet skal lykkes.

Artikel fra Asterisk 97: Kernefamilien synes at bestå som ideal, men som realitet er den truet. Den brydes op igen og igen, men vi genopbygger den i nye konstellationer. Hvilke konsekvenser har det for børnene, der pludselig bliver del af nye sammensatte familier? Og kan vi indrette vores samfund smartere, så det understøtter familiers levedygtighed?

Familien blev fejlagtigt dømt ude, da børnene kom i institution og forældrene på arbejdsmarkedet. Nu er den tilbage, men familielivet er i mellemtiden blevet afhængigt af, hvad der sker uden for familien – i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud. Hvis vi vil forstå, hvad der sker i familierne i dag, er vi derfor nødt til at kigge rundt om familierne.

Leder fra Asterisk 97: I Familien Danmark A/S er kvinden både arbejdende husmor og huskoordinator. Ansvar og arbejde er lig med dobbeltjob. Det kalder på nye familie- og lighedsløsninger mellem kønnene.

Tidligere talte man i samfundsdebatten om fattigdom og social retfærdighed; i dag taler man i stedet om ’udsatte familier’ og ’social arv’. Men de begreber individualiserer problemerne, påpeger DPU-forsker Christian Sandbjerg Hansen. Han anerkender, at den moderne filantropi kan afhjælpe konkrete problemer hos familierne her og nu, men problematiserer, at indsatserne flytter fokus fra de strukturelle udfordringer, som karakteriserer livet i de nederste dele af samfundshierarkierne.

Frivilligindsatser kan ikke erstatte velfærdsstatens institutioner og den offentlige hjælp, men de frivillige kan bidrage med en medmenneskelig støtte til de udsatte familier, som gør familien mere selvhjulpen. Det viser den foreløbige evaluering af Røde Kors-indsatsen Familien i fokus, der yder frivillighjælp til pressede og udsatte familier landet over.

Mens flygtningefamilier er optaget af at leve op til en række eksplicitte krav, de har skrevet under på i kontrakter og erklæringer, er det nogle langt mere komplicerede dynamikker, der afgør, om de falder til. De handler om børnene og udspiller sig i lokalsamfundet.

I USA investerer forældre fra den øvre middelklasse oceaner af tid og penge i deres børns skole- og fritidsaktiviteter. Formålet er at bane vej for en god uddannelse og dermed en sikker fremtid for børnene. Selvom vi i Danmark i princippet har fri og lige adgang til uddannelse, finder vi også intensivt forældreskab herhjemme, særligt i velstående overskudsfamilier. Spørgsmålet er, om det er for meget af det gode, eller om det simpelthen bare er blevet mere krævende at være forældre i dag.

Børn og unge, hvis forældre bliver skilt, deltager i stigende grad i samtalegrupper, hvor de bliver bedt om at finde ’klumpen’ i maven eller hovedet som en metafor for den sorg, de formodes at føle. Men børn oplever forældrenes skilsmisser meget forskelligt, og deres behov for bearbejdning er lige så forskellige. Det viser en ny ph.d.-afhandling fra DPU, Aarhus Universitet, der tager børnenes perspektiv og peger på dilemmaer såvel som alvorlige problemer i den måde, samtalegrupperne bliver tilrettelagt på.

Det kan godt være, at det ikke længere er mor, der står ved kødgryderne. I hvert fald ikke alene. Men det er stadig hende, der tager ansvaret og koordinerer og planlægger familiens aktiviteter. Men hun høster ingen anerkendelse for sit arbejde. Vejen til mere ligestilling er lang og bumpet. Men måske kan et kig tilbage i historien til dengang, husmødrene høstede anerkendelse og banede vejen for kvinders rettigheder, få os på rette spor.

Forårets nedlukning af samfundet stillede nye krav til forældre, som pludselig skulle være både pædagoger og lærere og samtidig passe deres arbejde.

DPU-forsker Mie Plotnikof reflekterer over, hvordan coronakrisens ’nødinnovationer’ har både udfordret og udviklet offentlige organisationer som universiteter og deres aktører.

Hvad er det mon for en forskning, der ligger til grund for beslutningen om at straffe familierne økonomisk, når børn har langvarige problemer med fravær – også kaldet skolevægring?

Hverdagen i børnefamilier er sjældent præget af ren harmoni. Alligevel holder mange forældre fast i et konfliktfrit omsorgsideal. Men konflikter er en naturlig del af det at drage omsorg.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 89 fra marts 2019 med temaet Tidlig indsats.

Hvor begynder historien om Det lille barn? Og hvordan udvikler den sig hen imod vores idé om de første 1.000 dages skæbnesvangre betydning for resten af menneskets liv? To DPU-forskere tegner konturerne af Det lille barns tilblivelseshistorie.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 89 fra marts 2019 med temaet Tidlig indsats.

Støttende indsatser og øget tværfaglighed hjælper udsatte familier bedre fra start – men det er vigtigt, at pædagogerne i vuggestuen tager over, når sundhedsplejen slipper kontakten til udsatte børn og familier.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 89 fra marts 2019 med temaet Tidlig indsats.

Jo tidligere indsats, jo større effekt. De helt små børn er et populært investeringsobjekt, men flere forskere efterlyser en mere systematisk og fagligt kvalificeret tilgang til opsporing af udsathed og tidlig indsats.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 86 fra juni 2018 om leg.

Udgangspunktet for den verserende opdragelsesdebat er forkert – opdragelsesansvaret og -opgaven er ikke kun forældrenes, men er i høj grad også delt ud på de institutioner, hvor børnene tilbringer meget af deres tid. Sådan lyder det fra DPU-forsker Karen Ida Dannesboe, der på baggrund af sin forskning opfordrer til en mere nuanceret debat om opdragelse.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 86 fra juni 2018 om leg.

Udviklingspsykologien vandt frem omkring år 1900, og det førte til et ændret syn på børns leg. Den skulle nu bidrage til børns udvikling, og det kom til udtryk i nye former for legetøj, der kunne stimulere fantasien og den frie leg. Samtidig fik børn deres egne rum i form af børneværelser og legepladser.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 86 fra juni 2018 om leg.

I et nyt forskningsprojekt forsøger forskere at koble teknologi og natur. De undersøger, hvordan teknologien kan hjælpe børn til at bruge naturen mere og samtidig tilføre ekstra elementer til naturoplevelsen.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 86 fra juni 2018 om leg.

Når voksne begrænser den farlige leg, begrænser de også børnenes nysgerrighed og dermed deres naturlige motoriske og læringsmæssige udvikling. To legeforskere forklarer, hvorfor den farlige leg er vigtig.