”Kernefamilien er som en zombie. Den bliver ved med at stå som den figur, vi mases og maser os selv og hinanden ind i. Selvom den bliver slået ned, så genopstår den igen og igen.”

Familien er en stærk konstruktion – i hvert fald som normativt fænomen. Alligevel går folk fra hinanden, finder nye partnere og opbygger nye familier med papfar, bonusmor og nye søskende. Men det er ikke nødvendigvis en forfaldshistorie, fortæller lektor Ida Wentzel Winther i featureartiklen Længe leve familien. Nogle børn trives med at få en ny bror eller søster. Det væsentlige er, at vi i børnehaven og i skolen, men også på politisk niveau begynder at tale om, at familier kan se ud på rigtig mange måder.

Læs eller lyt til alle artikler

Hvor sidder klumpen?

Men bør vi alligevel forsøge os med en anderledes indretning, ikke bare af familielivet, men af hele samfundet, for at familier kan blive mere levedygtige i en tid præget af individualisme og brud? Og hvordan gør vi i givet fald det? Det giver professor Martin Munk sit bud på i samme artikel.

Faktum er, at 40 procent af alle familier går i opløsning. Derfor tilbyder en del skoler skilsmissegrupper til børn, hvis forældre går fra hinanden. Men det er ikke alle børnene, der får ’en klump i maven’, sådan som man ofte tager for givet. Læs artiklen med forskeren bag et ph.d.-projekt om skilsmissegrupper, der peger på, at vi bør lægge manualerne væk og i stedet se på det enkelte barns situation og behov.

Mor tager ansvaret

I Skandinavien mener vi, at vi har verdens mest lige samfund – også hvad angår ligestilling mellem kønnene. Alligevel viser en norsk undersøgelse, at det stadig er mor, der tager det primære ansvar for hjemmet og børnene, også når hun har fuldtidsarbejde. Selv når far er på barsel, er det mor, der er huskoordinator.

Måske er problemet, at ’husmor-jobbet’ ikke får den anerkendelse, det fortjener, selvom historien viser, at de opgaver, husmoren traditionelt har varetaget, er overordentlig vigtige - ikke blot for familien, men for hele samfundet. Det kan du læse om i lederen og i artiklen Mor tager ansvaret.

Fra overskud til underskud

Vil man forstå familiens betydning, kræver det blik for, hvor afhængig familien er af, hvad der sker uden for den, lyder det i artiklen Familieliv på andres betingelser. Der sker på samme tid en defamilisering: børn lever en stor del af deres liv uden for familien, og en refamilisering: familien pålægges større ansvar og møder flere forventninger fra daginstitutioner, skoler og samfund i forhold til børnenes liv.

Hvor godt det lykkes for familierne at leve op til forventningerne udefra, afhænger ofte af familiens ressourcer. Selvom forældre vil det bedste for deres børn, spiller deres baggrund ind på familiens reelle muligheder.

Vi optegner kontrasterne i tre artikler. 'All in' på forældreskabet handler om forældre fra den amerikanske øvre middelklasse og om såkaldte overskudsfamilier i Nordsjælland, der investerer oceaner af tid og penge i deres børns skole og fritid.

To andre artikler går omvendt i dybden med de vilkår, udsatte familier lever under i dagens Danmark. Frivilligindsatser kan gøre en positiv forskel for familierne, lyder budskabet i den ene artikel, mens den anden argumenterer for, at filantropi forskyder fokus fra reelle samfundsmæssige problemer og i virkeligheden fastlåser familier i udsatte positioner.

Vigtigheden af rugbrødsmadder

Du kan også læse om flygtningefamiliers vanskeligheder med at tyde naboer og pædagogers subtile koder for, hvordan man opdrager sine børn og i danskernes øjne er en velintegreret familie. Her har børnenes madpakker ikke så lidt at sige – de skal nemlig helst være fulde af solide danske rugbrødsmadder.