Hele uddannelsesområdet fra dagtilbud til universiteter er blevet fundamentalt forandret i de seneste tre årtier. Men udviklingen kom glidende og blev derfor ikke bemærket. Ny bog fra forskere ved DPU sætter fokus på de usynlige forandringer inden for pædagogik og uddannelse.

Barndommens, skolernes og uddannelsesinstitutionernes historie har i mere end 30 år været fokus for Ning de Coninck-Smiths forskning. Nu udnævnes hun til professor i uddannelseshistorie ved DPU, Aarhus Universitet.

Når vi i dag taler om resiliens og robusthed, løber der en lang historisk parallel tilbage til John Lockes hærdningspædagogik i 1600-tallet. Og når vi sætter dannelse op mod læringsmål, bygger vi videre på 2500 års diskussion om forholdet mellem kundskaber og egenskaber. Tre DPU-forskere har netop udgivet ’Pædagogikkens idehistorie’, der skal give os et bedre sprog til at diskutere pædagogiske værdier.

Det kan godt være, at det ikke længere er mor, der står ved kødgryderne. I hvert fald ikke alene. Men det er stadig hende, der tager ansvaret og koordinerer og planlægger familiens aktiviteter. Men hun høster ingen anerkendelse for sit arbejde. Vejen til mere ligestilling er lang og bumpet. Men måske kan et kig tilbage i historien til dengang, husmødrene høstede anerkendelse og banede vejen for kvinders rettigheder, få os på rette spor.

Økonomiske begreber som produktivitet, investering og

effekt er blevet en del af pædagogikken. Men hvordan

måler man værdien af en uddannelse, når den også har

en værdi i sig selv?

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 89 fra marts 2019 med temaet Tidlig indsats.

Hvor begynder historien om Det lille barn? Og hvordan udvikler den sig hen imod vores idé om de første 1.000 dages skæbnesvangre betydning for resten af menneskets liv? To DPU-forskere tegner konturerne af Det lille barns tilblivelseshistorie.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 86 fra juni 2018 om leg.

Udviklingspsykologien vandt frem omkring år 1900, og det førte til et ændret syn på børns leg. Den skulle nu bidrage til børns udvikling, og det kom til udtryk i nye former for legetøj, der kunne stimulere fantasien og den frie leg. Samtidig fik børn deres egne rum i form af børneværelser og legepladser.

Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Univesitet, nr. 82, juni 2017, om samvær.

Professor Ning de Coninck-Smith forklarer, hvorfor piger ofte får højere karakterer end drenge.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 81, marts 2017, om meningen om lærerfaget.

Forskellige prominente personers udtalelser om lærergerningen.

Artikel i magasinet Asterisk far DPU, Aarhus Universitet, nr. 80 fra december 2016 om etniske minoritetsunge.

Enhedsskolen bygger på en forudindtaget lighed for alle, men i praksis er den præget af nogle bestemte middelklasse idealer.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 79 fra september 2016 om fritid.

Mens undervisningen i skolen er blevet friere, er børns fritid ikke så fri, som den

var engang. Og selv om vi på papiret har mere fri tid end for 100 år siden, er det

ikke ensbetydende med, at vi oplever det sådan. Der er rift om fritiden for tiden.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 74 fra juni 2015 om pædagogikkens historie.

I hvert nummer stiller Asterisk skarpt på et aktuelt forskningsprojekt fra DPU. Denne gang handler det om "Pædagogprofessionens historie og aktualitet", der er udkommet som bog fra U Press

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 70 fra juni 2014 om kommunen og skolelederens forhold.

Aldrig har forventningerne til skolelederen været større end i dag, hvor han både skal styre økonomi, udvikle pædagogik og balancere modsatrettede interesser. Men det er ikke nyt, at kommunen blander sig i skoleledelse, ligesom skolelederens loyalitet også har været til debat mange gange før, siger adjunkt Justine Grønbæk Pors.