PISA - OECDs internationale program for elevevaluering

PISA står for "Programme for International Student Assessment" - og det er et internationalt program for evaluering af elevfærdigheder.

PISA 2003 blev gennemført i 41 lande, deriblandt 30 OECD-lande, og hensigten var at måle 15-årige skoleelevers færdigheder i matematik, læsning og det naturfaglige område (science) samt generelle problemløsningsfærdigheder.

Formålet med PISA-projektet er at finde frem til nogle internationalt sammenlignelige indikatorer for kundskaber og færdigheder hos elever, som er ved at afslutte den obligatoriske skolegang. Derigennem vil de deltagende lande kunne se en vigtig del af deres uddannelsessystem i et internationalt perspektiv.

I forbindelse med PISA-2003 har OECD videreudviklet en supplerende metode til at måle de såkaldte bløde kompetencer, for eksempel selvtillid, kommunikationsevner, engagement samt evnen til samarbejde og problemløsning (Cross Curricular Competences - CCC). Alt sammen kvalifikationer, som arbejdsgivere og samfund i stigende grad efterspørger.

Det er OECD og de forskellige landes regeringer der står bag PISA-projektet. PISA-projektet er den største internationale undersøgelse, der endnu er gennemført af elevers færdigheder i skolen.

4.218 elever født i 1987, størstedelen heraf fra 9. klasse, fra 206 forskellige skoler gennemførte undersøgelsen i Danmark i foråret 2003. Hertil kom, at PISA-undersøgelsen i Danmark også gennemførtes med et antal elever født i 1986. Disse elever går på en række forskellige ungdomsuddannelser. Resultaterne fra denne population rapporteres senere.
 

Formålet med PISA

Regeringer, det videnskabelige samfund og almenheden har behov for at have adgang til internationalt sammenlignelige resultater fra uddannelsesstytemet. Hvor godt lykkes det for de forskellige uddannelsesstystmer at forberede sine elever på at deltage i voksenlivet som kreative, aktive og reflekterende samfundsborgere?

PISA-projektet har som formål løbende at finde sådanne handlingsorienterede og internationalt sammenlignelige indikatorer for elevpræstationer. Hovedformålet er således at forsyne både de politiske beslutningstagere og uddannelsessystemet med et velunderbygget empirisk beslutningsgrundlag.

Årsagen til at man i PISA har valgt at måle kundskaber og færdigheder netop hos de 15-årige er, at disse elever, i de fleste industrialiserede lande, befinder sig i slutningen af den obligatoriske uddannelse.

I Danmark ser man som nævnt endvidere på færdighederne hos de 16-årige, der er begyndt på ungdomsuddannelserne.
 

Hvad måler PISA?

Eftersom det er hensigten, at PISA-projektet skal fortsætte med tre års intervaller, er undersøgelsen opdelt i cykler. Den første, PISA 2000, foregik over en fireårig periode, hvor selve kundskabsmålingen sker i år 2000. I denne cyklus lægges hovedvægten på læseforståelse. I næste cyklus, PISA 2003, er hovedområdet matematik, og PISA 2006 omhandler det naturfaglige område - og det er planerne så at vende tilbage til læsning som hovedområde i 2009.

PISA adskiller sig fra tidligere internationale undersøgelser derved, at man ikke nøjes med at måle elevernes faktuelle kundskaber, men også har til hensigt at måle "blødere" kundskaber og færdigheder, som regnes for værdifulde i voksenlivet. Dette indebærer, at der lægges stor vægt på at kunne sætte kundskaber ind i en sammenhæng, at kunne forstå processer, at kunne tolke og reflektere over indhentede informationer samt at kunne udvise færdighed i problemløsning. Det er meningen, at dette focus på de såkaldt "bløde" færdigheder fortsat skal udvikles gennem hele PISA-projektet.

Selv om de emneområder, der bliver målt i PISA, har en stærk tilknytning til skolens fag og fagområder, vil PISA forsøge at sætte målingerne ind i en mere dagligdags sammenhæng.
 

Sådan foregik målingen

I Danmark deltog 206 skoler i undersøgelsen i år 2003. Fra hver af de udvalgte skoler udvalgtes derefter op til 28 elever født i 1987 til at deltage i selve kundskabs- og færdighedsmålingen. Skoler og elever blev udvalgt helt tilfældigt for at sikre et repræsentativt billede af kundskaber og færdigheder hos danske 15-årige.

I selve undersøgelsen skulle hver enkelt elev løse opgaver i en kundskabs- og færdighedsprøve og besvare et spørgeskema om relevante baggrundsfaktorer. Undersøgelsen tog to og en halv time plus en pause på ca. en halv time. Eleverne fik hver for sig forskellige kombinationer af testmaterialet. Der blev således anvendt forskelligt testmateriale svarende til i alt 6½ timers testtid. På denne måde kunne undersøgelsen dække større kundskabsområder uden at belaste den enkelte elev unødigt.

Også den enkelte skoles leder blev bedt om at udfylde et spørgeskema med oplysninger om skolen, f.eks. klassekvotienter og skolebiblioteksordning mv. Disse spørgeskemaer er vigtige for at kunne tolke og analysere resultaterne og sætte dem ind i en sammenhæng.

Samtlige elevoplysninger og -resultater er naturligvis fuldstændigt anonyme, og de blev indsamlet og bearbejdet af særligt uddannet personale, som ikke havde nogen tilknytning til skolerne.
 

Deltagende lande

I alt deltog 41 lande i PISA-undersøgelsen i 2003, herunder alle 30 OECD-lande (men resultaterne fra Storbrittanien blev efterfølgende taget ud af sammenligningerne, da de ikke opfyldte kvalitetskriterierne). Blandt de deltagende ikke-OECD-medlemmer er blandt andre Rusland, Letland og Brasilien. I og med denne brede internationale deltagelse er PISA den største internationale kundskabs- og færdighedsundersøgelse, der nogensinde er gennemført.