Danske skoleelever i 8. klasse har store forventninger til Europas fremtid, ligesom de i høj grad ser sig selv som europæere. Men sammenlignet med 8. klasseelever fra andre europæiske lande er de danske elever bemærkelsesværdigt skeptiske over for fælles regler for samarbejde og arbejdskraftens fri bevægelighed i Europa, og færre danske elever end tidligere forventer at stemme til fremtidige EU-parlamentsvalg.

Mere end 66.000 skoleelever på 8. klassetrin fordelt på 19 europæiske lande har deltaget i det europæiske modul af den internationale ICCS-undersøgelse af unges demokratiske dannelse og politiske engagement (International Civic and Citizenship Education Study).

De første hovedresultater fra det europæiske modul, der offentliggøres i alle de deltagende lande 22. februar 2024, viser, at siden 2009 har de danske elevers europæiske identitet været markant stigende. De er tilmed blandt de europæiske elever, som over tid har forøget deres oplevelse af europæisk identitet mest.

Men når det kommer til de danske elevers tilslutning til fælles regler for samarbejde og deres vurdering af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Europa, ændrer billedet af de danske elevers syn på det europæiske fællesskab sig til en større skepsis. Denne skepsis viser sig bl.a. i, at et faldende antal elever forventer at stemme til fremtidige EU-parlamentsvalg.

De danske elevers oplevelse af og syn på Europa og EU er altså sammensatte og kan umiddelbart forekomme modsigende, forklarer Jonas Lieberkind, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

”De danske resultater er bemærkelsesværdige og interessante. På den ene side har de danske elever det godt med at være en del af Europa og EU. De føler sig i stigende grad som europæere, og undersøgelsen viser, at de har endog meget positive forventninger til Europas fremtid og en udbredt tiltro til, at der i Europa vil blive fundet løsninger på selv vanskelige udfordringer. På den anden side udtrykker de også en vis tilbageholdende attitude i forhold til EU, der fx viser sig i deres faldende forventning om at stemme til Europa-Parlamentsvalg,” siger Jonas Lieberkind og tilføjer:

”De danske unge kan i høj grad identificere sig med de abstrakte forhold, som knytter sig til Europa. Omvendt har de vanskeligere med at identificere sig med det konkrete samarbejde, fælles regler og de fordele ved samarbejdet, som forudsættes for at indløse disse abstrakte oplevelser og forventninger.”