I artiklerne, som strækker sig fra humboldtske ideer om dannelse til generativ AI i undervisningen, undersøger og diskuterer vi selve formålet med uddannelse.

Hvorfor går vores børn i skole? Hvad skal de lære - og hvordan? Hvordan skal fremtidens universitet udvikle ny viden? Og hvordan spiller generativ AI ind i alt det her? Det er blot nogle af de spørgsmål, vi dykker ned i.

Netop den kunstige intelligens kan måske ende med at tage livet af uddannelse og gøre formålet meningsløst, hvis ikke vi bruger teknologien med omhu. Alligevel er spørgsmålet ikke om, vi skal bruge generativ AI i undervisningen, men hvordan, mener Maja Hojer Bruun, der sammen med Helene Friis Ratner opfordrer os til at tænke, så det knager, når vi bruger AI i undervisningen.

Men måske har det taget overhånd med al den uddannelse. Det er i hvert fald de toner, der lyder fra ministrene på uddannelsesområderne. De vil have færre akademikere, og i stedet styre de unge mod velfærdsprofessioner og erhvervsuddannelser. Hvilken logik ligger der bag den uddannelsespolitik? Det spørger vi Miriam Madsen om i featureartiklen, hvor vi også taler med Jens Erik Kristensen, der forklarer, hvordan uddannelse har ædt pædagogikken op – allerede i dagtilbuddene.

Det bringer os videre til pædagogikken i de danske dagtilbud, hvor vi taler med småbørnsforskerne Grethe Kragh-Müller og Eva Gulløv, der peger på, at et snævert læringsperspektiv i dag styrer dagtilbudspædagogikken. Så hvordan gør vi plads til mere pædagogik i vores dagtilbud?

Pædagogikken er også til debat i vores samtale med den tyske sociolog Hartmut Rosa, der er verdenskendt for sin resonansteori; og i uddannelseskredse også for sin resonanspædagogik, der skal lære børn og unge at mærke verden og forholde sig til den – frem for at distancere sig fra den. Men det kræver, at vi allesammen løfter blikket fra skærmene og ser hinanden i øjnene. Ikke mindst i skolen.

Vi dykker også ned i skolens evige udfordring med den sociale arv. Det gør vi sammen med Jonas Lieberkind og Christian Christrup Kjeldsen, der forklarer sammenhængen mellem hjemmets bogreol og elevers demokratiske dannelse. Meget tyder på, at den demokratiske dannelse primært sker hjemme omkring spisebordet, og det skaber en skævhed i forhold til skolens formålsparagraf, der lover åndsfrihed og medbestemmelse for alle.

Og så til fremtidens universitet, der, ifølge Gritt B. Nielsen, skal tage studenteraktivisternes stemmer om pluralisme og inklusion mere alvorligt. Den akademiske frihed skal ikke reserveres til forskere, men også omfatte studerende og eksterne samarbejdspartnere, fx kunstindustrien. Ingen har eneret på viden, i stedet skal vi med Rikke Toft Nørgårds ord ”se universitetet som et forsamlingshus for viden ,” der søger sandheden i samspil med sin omverden.

Du kan også blive klogere på skolens didaktiske forvandling, når Helle Rørbech tager os igennem tre tendenser inden for fagdidaktik: scenariedidaktik, undersøgende undervisning og æstetisk baseret undervisning. Det baner nye veje til for skolens formål om fantasi og erkendelse.

I 'Spot på ny forskning' bringer vi de vigtigste indsigter fra den spritnye internationale ICILS-undersøgelse, der viser, at det går ned ad bakke for danske skoleelevers teknologiforståelse. På fem år, er de blevet dårligere til at arbejde med IT, til at begå sig på nettet og til at løse arbejdsopgaver med digitale hjælpemidler, forklarer Jeppe Bundsgaard, der står i spidsen for den danske undersøgelse.  

Dorte Marie Søndergaards kommentar giver et indblik i kønsforhandlingerne, der i disse år antager helt nye former. Og i lederen lægger institutleder Claus Holm op til en debat om, i hvilket omfang det danske uddannelsessystem klæder vores børn og unge på til at balancere deres kommende rolle som humane ressourcer på arbejdsmarkedet med deres eget behov for selvrealisering.

Og som altid giver vi et overblik over de nyeste bogudgivelser fra DPU-forskere.

God læselyst!

Asterisk-redaktionen