I forbindelse med PIRLS 2026, som gennemføres marts-april 2026, har en del lærere og læsevejledere spurgt til deres læseudfordrede elevers (fx rød eller gul ordblindetest) brug af kompenserende, digitale hjælpemidler som fx AppWriter og IntoWords. Disse hjælpemidler kan læse tekster højt for eleverne og omsætte deres mundtlige svar til skrift.
Elever der er diagnosticeret med dysleksi, er ofte vant til at anvende digitale hjælpemidler i deres daglige skolearbejde, og hjælpemidlerne anvendes også i nationale tests, og derved stilles disse elever dårligere i PIRLS.
Desværre er det ikke tilladt at anvende hjælpemidler i PIRLS, fordi læseforståelse, som PIRLS undersøger, ikke er det samme som lytteforståelse. Læs mere om det her.
Vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at alle danske kan være med i undersøgelsen! Både fordi elever ikke skal føle sig ekskluderet, og fordi det betyder noget for undersøgelsens validitet.
Elever, der er diagnosticeret ordblinde, har følgende muligheder for deltagelse:
Foretag en professionel vurdering
Hvis du vurderer, at en elev, der almindeligvis anvender hjælpemidler, kan deltage uden, så lad endelig eleven gøre det.
Jo flere elever, der deltager, desto bedre et billede får vi af elevernes læsning i 4. klasse. Det giver os bedre forudsætninger for at skabe forandring og tiltag, som måske kan påvirke beslutninger på skoleområdet, og derved rammerne for elevernes læringsudbytte.
Kontakt forskningsleder Simon Skov Fougt på mail (sifo@edu.au.dk), hvis I overvejer at ekskludere elever. Angiv telefonnummer og tidspunkt for, hvornår det passer at blive ringet op. Så vil jeg kontakte jer med henblik på en drøftelse heraf.
Eksklusionsgraden i PIRLS i Danmark er et problem. I 2016 kulminerede det med 10 %. Denne eksklusionsgrad fik vi bragt ned til 9 % i 2021 gennem en nær dialog med lærerne og læsevejlederne, og det er vores mål at bringe den yderligere ned. Men i Danmark ekskluderes mere end dobbelt så mange elever som i Norge og Sverige, hvis uddannelsessystemer vi almindeligvis sammenligner os med. De ekskluderede elever er dem, der har allermest brug for at være repræsenteret, fordi vi derved kan tegne et mere præcist billede af læsesituationen i Danmark.
Vi ved noget om de ekskluderede elevers læsekompetence
I forbindelse med PIRLS 2021 gennemførte vi et følgeforskningsprojekt blandt ekskluderede elever, som deltog alligevel under samme forudsætninger som de andre elever. Af 287 ekskluderede elever deltog 103 i projektet, og selvom vores beregninger her ikke er færdiggjorte, viser vores forløbelige resultater at:
Når PIRLS undersøger elevernes læsekompetence, gøres det på baggrund af elevernes evne til at afkode og forstå skrevne ord. Læsning i PIRLS involverer også det at kunne genkende bogstaver og bogstavkombinationer, lydere ord og derfra udvikle mening fra skriften.
Når der anvendes hjælpemidler som fx AppWriter eller IntoWords, undersøges elevernes evne til at lytte og det er ikke det samme som at læse. Evnen til at lytte udvikles i langt de fleste tilfælde mange år tidligere end evnen til at læse, men lytning er en anden kognitiv evne end læsning. Med andre ord vil en tilladelse til brug af kompenserende hjælpemidler i PIRLS resultere i, at undersøgelsen ikke måler det samme på tværs af lande.
PIRLS undersøger læsekompetence forstået som:
"... kompetencen til at forstå og anvende de skriftsproglige udtryksformer, der kræves af samfundet og/eller værdsættes af den enkelte person. Læsere kan danne sig en forståelse fra vidt forskellige tekster. De læser for at lære, for at deltage i fællesskaber med andre, der læser, hvad enten det er i skolen, i fritiden eller for deres egen fornøjelses skyld.” (Mejding, Neubert, og Larsen 2017, p. 18)
Med det sagt arbejder vi i PIRLS-teamet fortsat ihærdigt på at nuancere læseforståelsesbegrebet, fordi danske læseudfordrede elever jo netop lærer at ’læse’ via kompenserende hjælpemidler, og derfor sættes disse elever i en uheldig situation i PIRLS, hvor de ikke kan bruge disse hjælpemidler.
Simon Skov Fougt
Lektor, ph.d.
National forskningsleder på PIRLS
