DPU

Aarhus Universitets segl

IEA-undersøgelser

Komparativ uddannelsesforskning er et kerneområde på DPU.
Vi gennemfører bl.a. de internationale IEA-undersøgelser.
 

Hvad er IEA?

IEA - The International Association for the Evaluation of Educational Achievement - er en international sammenslutning bestående af universiteteter og andre uafhængige forskningsinstitutioner fra en lang række 50 lande. IEA gennemfører internationale sammenlignende undersøgelser af skolelevers færdigheder og kompetencer inden for en række områder

DPU er medlem af IEA. Christian Christrup Kjeldsen, lektor ved DPU og leder af Nationalt Center for Skoleforskning er formand (Chair) for IEA.

IEA er et vigtigt forum i den internationale uddannelsesverden: et unikt netværk af akademikere, forskere og politiske beslutningstagere, der siden 1960'erne har arbejdet sammen om at forberede og gennemføre undersøgelser om uddannelse i hele verden.

I IEA ser man verden som et naturligt, pædagogisk laboratorium, hvor forskellige skolesystemers naturlige udvikling kan ses som 'eksperimenter' af forskellige måder at opnå de bedst mulige resultater gennem skoleuddannelsen.

Ved at inddrage sammenligninger mellem forskellige lande og kulturer får man en tilstrækkelig variation til at tillade undersøgelse af vigtige forhold, der ikke ville blive opdaget inden for et enkelt uddannelsessystem.

Læs mere på IEA's hjemmeside