Hvordan kan lærere, pædagogisk personale, PPR og forældre arbejde bedre sammen om at styrke børns fællesskaber og modvirke mistrivsel? Det spørgsmål skal et nyt forskningsprojekt forsøge at besvare ved både at skabe viden og udvikle konkret praksis i to danske kommuner i tæt samarbejde med de professionelle omkring børnene. Projektet udføres i et samarbejde mellem DPU ved Aarhus Universitet, SDU og UCL og er støttet af Fremfærd Børn med 3,8 millioner kroner.

Størstedelen af danske elever og lærere oplevede, at de fik mindre ud af undervisningen, da de blev sendt hjem til fjernundervisning i foråret 2020 - også selvom danske skoler havde et bedre udgangspunkt sammenlignet med andre lande. Det viser en ny international undersøgelse af coronapandemiens indvirkning på grundskolen i 11 forskellige lande. Den viser også, at fokus på at indhente det faglige efterslæb har været mindre i Danmark end i andre lande. En tredjedel af lærerne peger desuden på, at da eleverne kom tilbage i klasseværelserne, var de mindre engagerede i undervisningen end før hjemsendelsen.

Der er voksende mistrivsel blandt unge. Problemet er veldokumenteret, men hvad gør man ved det? Lærerne kan spille en væsentlig rolle, men mangler tit redskaberne. Et fælleseuropæisk forskningsprojekter har udviklet værktøjer og interventionsindsatser, der kan bruges i både skolen og i familien for at forebygge mistrivsel blandt unge. Nu bliver de tilgængelige for alle.

Spisepausen i skolen handler om meget mere end bare den mad, der er i madpakken eller på tallerkenen. Den er i lige så høj grad en social aktivitet, der styrker trivsel og fællesskab i klasserne. DPU-forsker står bag den undersøgelse, som Fødevarestyrelsens nye anbefalinger til gode rammer for børns måltider i skole og SFO tager afsæt i.

Når danske elever i 5. – 9. klasse i disse uger vender tilbage til skolen, har mange af dem mistet modet eller er blevet mistroiske over for deres kammerater. Skolerne bør derfor fokusere på trivsel og rydde skemaet i starten for at give plads til socialt og mentalt reparationsarbejde. Sådan lyder en af anbefalingerne til skolegenåbningen fra forskere ved DPU, Aarhus Universitet, der har undersøgt konsekvenser af skolenedlukningen under coronakrisen set fra elevernes og forældrenes perspektiv.

Nedlukningerne har forstærket de sociale uligheder i skolen markant, og mange unge mistrives både socialt og fagligt. Den gruppe af unge, som i foråret faktisk krediterede på onlineundervisningen, har med den anden nedlukning også passeret en smertegrænse. Det påpeger forskerne bag et omfattende DPU-forskningsprojekt om ungdomslivet under Corona.

Professor Dorte Marie Søndergaard er blevet tildelt HN-prisen, der uddeles af Familien Hede Nielsens Fond. Prisen gives som en anerkendelse af Dorte Marie Søndergaards omfattende forskningsindsats om børn og unge.

I Danmark er vi i stigende grad opmærksomme på unges trivsel og mistrivsel, og flere undersøgelser peger på bekymrende trivselsproblemer blandt de unge. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ sætter fokus på elevtrivsel i gymnasiet. Følelsen af at høre til på sit gymnasie og gode relationer til lærerne og de andre elever er afgørende for trivslen – ikke blot socialt, men også fagligt.

Forældre, lærere, skoleledere og andre har alle en fælles opgave med at sikre gode deltagelsesmuligheder og læringsmuligheder for børn i skolen, men de kommer med et forskelligt indblik og forskellige opgaver. Det er et grundvilkår, men det kan undertiden føre til fastlåste konflikter i børns skoleliv. Ny bog belyser de forskellige perspektiver og undersøger de grundbetingelser som lærere, pædagoger, forældre, børn og andre agerer ud fra i skolen.

Drenge, der har været igennem intensive læringsforløb på Drengeakademiet, oplever umiddelbart faglig og personlig succes. Men hvis ikke de bliver holdt fast på læringssporet, når de er tilbage i de vante rammer, så taber man dem nemt igen. Derfor er opfølgning afgørende, hvis turbolæring skal virke på den lange bane. Det viser en ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet.

Alvorlig stress er foruroligende udbredt blandt danske gymnasieelever. I Aalborg har to gymnasier udviklet indsatser til de unge i stil med dem, man tilbyder stressramte på arbejdsmarkedet. Det er en succes, som bør overføres til andre gymnasier, lyder det fra DPU-forskere bag ny rapport.

En række af de redskaber, der bruges overfor mobning, kan virke stik imod hensigten. Det viser en ny ph.d. afhandling fra DPU. Forfatteren Stine Kaplan Jørgensen peger på, at der er brug for et kritisk blik på principperne bag skolers mobbeinterventioner og efterlyser et væsentligt uddannelsesløft af lærerne.

Voksende krav til skolen om bedre trivsel for eleverne kan ende som et velment tyranni, hvor den enkelte presses til at være positiv. Vi skal huske at rette blikket mod de institutionelle rammer og den daglige praksis, fortæller nyudnævnt professor ved DPU, Aarhus Universitet, Venka Simovska.

Hvad skal der til for at kunne lave god undervisning i en kompleks skole? Ny ph.d. afhandling fra DPU, Aarhus Universitet viser, hvordan lærere, som formår at sætte det faglige i centrum for deres undervisning på en attraktiv måde, løfter skoleklasser fagligt og socialt på samme tid.

Et tre uger intensivt læringsforløb løfter fagligt udfordrede drenge med flere læringsår. Det viser en ny rapport fra Aarhus Universitet, der har evalueret effekten af LøkkeFondens DrengeAkademi.

Elever med særlige behov mistrives oftere end deres klassekammerater. Ny forskningskortlægning fra Aarhus Universitet giver gode råd til, hvordan lærere kan styrke elevernes trivsel og selvværd. Efteruddannelse og tolærerordninger er del af løsningen, lyder det fra forskerne.

Mobbeforekomster og klassekultur, digital mobning, voldelige computerspil samt forældre- og lærerpositioner i mobning. Det var nogle af de emner, der var oppe på konferencen – Mobning gentænkt. Forskernes hovedbudskab lød: Jo stærkere fællesskab, jo mindre mobning.

Hvad betyder børns relationer på nettet og deres sms’er, deres forskellige baggrunde og deres intense leg med voldelige computerspil, for de måder mobning udvikler sig på i dag? Ny forskning fra Aarhus Universitet gentænker mobning og de sociale mønstre, der ligger bag.

Når danske elever i 5.-9. klasse i disse uger vender tilbage til skolen, har mange af dem mistet modet. Her i genåbningsfasen bør skolerne derfor fokusere på trivsel og rydde skemaet for at give plads til socialt og mentalt reparationsarbejde. Sådan lyder en af anbefalingerne fra professor MSO ved DPU, Aarhus Universitet, Karen Wistoft, der har undersøgt konsekvenser af skolenedlukningen under coronakrisen set fra elevernes og forældrenes perspektiv.

Børn og unge, hvis forældre bliver skilt, deltager i stigende grad i samtalegrupper, hvor de bliver bedt om at finde ’klumpen’ i maven eller hovedet som en metafor for den sorg, de formodes at føle. Men børn oplever forældrenes skilsmisser meget forskelligt, og deres behov for bearbejdning er lige så forskellige. Det viser en ny ph.d.-afhandling fra DPU, Aarhus Universitet, der tager børnenes perspektiv og peger på dilemmaer såvel som alvorlige problemer i den måde, samtalegrupperne bliver tilrettelagt på.

Pædagogikken slås hele tiden med den omstændighed, at ’den verden, vi tænker i, ikke er den samme som den verden, vi lever i’. Det bliver aldrig så tydeligt som i studiet af trøst.

Kan du forestille dig en pædagog eller sosu-assistent, som ikke er omsorgsfuld? Det spørgsmål er aktuelt i lyset af TV2‘s dokumentarudsendelser om omsorgssvigt af ældre og børn.

Forventninger om fremtidsplaner og transitioner kan være med til ekskludere unge, skriver Jens Christian Nielsen i kommentaren.

Sårbarhed som ny identitet er dukket op. Særligt i uddannelsessystemet.

Hvad er det mon for en forskning, der ligger til grund for beslutningen om at straffe familierne økonomisk, når børn har langvarige problemer med fravær – også kaldet skolevægring?

Et nyt forskningsprojekt sætter fokus på samarbejdet mellem pædagoger og forældre og på det konsensusideal, som begge parter efterstræber. Men idealet bliver udfordret i de situationer, hvor børn har behov for ekstra støtte.

Gennem litteraturen får vi mulighed for at indleve os i andre mennesker – men det sker ikke af sig selv, blot vi åbner en bog.

Sociale omsorgsrobotter vinder indpas i ældreplejen, hvor de blandt andet skal modarbejde ensomhed og demens.

Rehabiliteringsforløb er blevet et vigtigt element i ældreplejen. En del ældre er glade for at blive mere selvhjulpne, men det er langt fra løsningen for alle.

Hverdagen i børnefamilier er sjældent præget af ren harmoni. Alligevel holder mange forældre fast i et konfliktfrit omsorgsideal. Men konflikter er en naturlig del af det at drage omsorg.

Som pædagog skal du ikke kun drage omsorg for børnene, men også for dig selv. Med enkle teknikker kan pædagoger træne deres egenomsorg. Det hjælper dem til at navigere i en presset hverdag, uden at de mister grebet om sig selv.

Pædagoger skal ikke elske børn; de skal udøve professionel omsorg. Men er det en medfødt personlig egenskab, eller kan man lære at være professionelt omsorgsfuld?

Det er svært at tale ondt om omsorg. Men kan den blive for meget af det gode? Og hvem har egentlig ansvaret for den? Asterisk er gået ombord i den omsorg, vi drager for os selv og hinanden.

I begejstringen over den nye dagtilbudslovs kompromis mellem leg og læring gjorde vi i 2018 legen og den legende læring til det grundlæggende for dagtilbuddene.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 88 fra december 2018 med temaet Tilbage til traditionerne.

Debatten om trivselsmålinger skal ikke kun handle om anonymitet og grænser for brug af data.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 86 fra juni 2018 om leg.

Når børn oplever problemer i skolen, er der for meget fokus på placering af skyld og ansvar, og det låser konflikterne frem for at løse dem.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 84 fra december 2017 om trivsel.

Undervisning og øvelser i stresshåndtering og meditation ruster gymnasieelever til at håndtere stress, når de bliver fanget i et krydspres mellem præstationskrav og et virvar af lektier, afleveringer samt presset over at skulle præstere socialt. Det viser et forskningsprojekt fra DPU, Aarhus Universitet.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 84 fra december 2017 om trivsel.

Det sociale og det faglige hænger uløseligt sammen i skolen. Derfor skal didaktikken tænkes ind i klasseledelsen, som – hvis den er god – kan forebygge mobning.

Relationer og leg er afgørende for børnehavebørns trivsel. Pædagoger spiller en vigtig rolle i legen – ikke mindst for de børn, der befinder sig i periferien af fælleskabet.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 84 fra december 2017 om trivsel.

Resultaterne af trivselsmålinger bliver offentliggjort og vurderet af professionelle såvel som forældre, og det kan potentielt blive problematisk, forudser lektor på DPU, Aarhus Universitet, Helene Ratner.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 84 fra december 2017 om trivsel.

Vi skal være opmærksomme på, at trivselsundersøgelser kan fremme bestemte normer og øge presset på de elever, der falder uden for normen, lyder det fra professor Venka Simovska.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 84 fra december 2017 om trivsel.

Professor Lars Qvortrup, der leder en stor, landsdækkende måling af folkeskolereformens virkning på elevernes trivsel, fortæller om målingens resultater.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 83. Medierne har ihærdigt omtalt deling af nøgenbilleder blandt unge. Mobbeforsker Jette Kofoed mener, at fokus burde ændres til, hvad de unges drivkraft er i stedet for blot på selve delingen af billeder.

Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Univesitet, nr. 81, juni 2017, om digital seksualisering.

Artiklen omhandler nettet som socialt og seksuelt fænomen.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 76 fra december 2015 om 12-talspiger.

Debatten om 12-tals-piger raser. I denne artikel bliver der sat fokus på denne debat.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 65 fra marts 2013 om kampen mod mobning.

»Det er slående, at rigtig mange antimobbeprogrammer og -værktøjer bruges i situationer og tidsrum, som ligger ’udenpå’ undervisningen som noget ekstra, man fylder på skoledagen eller indfører i skoleåret,« skriver mobbeforsker Helle Rabøl Hansen i Asteriskkommentaren. Hun slår til lyd for et nyt begreb: fællesskabende didaktikker.

Lektor og klinisk psykolog Charlotte Mathiassen er optaget af at forstå mennesker i udsatte positioner i samfundet. Senest har hun været en del af et omfattende mobbeprojekt og undersøgt, hvordan mobning tilbage i barndommen præger voksenlivet.

Mobning trækker et angstspor efter sig. Elever, der bliver mobbet meget, har et overraskende højt angstniveau, lyder det fra forsker fra det omfattende mobbeprojekt eXbus.

Unges træthed skyldes ikke ændringer i deres fysiologiske døgnrytme, men er socialt betinget af, at far og mor accepterer, at deres børn går for sent i seng, siger søvnforsker Poul Jennum.

Desværre slukkes begæret efter læring alt for tidligt for alt for mange unge. Allerede inden de har forladt folkeskolen, er de blevet skoletrætte. Vaccineret imod al fremtidig læring.

Lars Geer Hammershøj ser nærmere på, hvad der kendetegner skoleskyderier som massakren på Columbine High School, og hvordan fænomenet hænger sammen med Søren Kierkegaards ‘dæmoniske rasen’.

Ti til tyve procent af en børneårgang er langt mere begavet end gennemsnittet. Skolerne ved ofte ikke, hvordan de skal stimulere disse børn, der risikerer store sociale problemer. Lektor Poul Nissen fortæller om det ændrede syn på de bedst begavede og behovet for nye tiltag.

Psykolog Bo Møhl og ungdomsforsker Niels Ulrik Sørensen fortæller om unge cuttere, der bukker under for krav og forventninger - men selvskaden og risikoadfærden er også et forsøg at få kontrol over en tilværelse, som de unge i forvejen oplever som ekstremt risikofyldt.

DPU-forskerne Charlotte Mathiassen og Eva Silberschmidt Viala undersøger, hvordan barndomserfaringer med mobning væver sig ind i vores voksenidentitet på vidt forskellig vis.

På internettet udvides randen af mobbetilskuere til potentielt hele verden. Det kan mangedoble de følelser, der er forbundet med en offentliggjort ydmygelse, fortæller mobbeforsker Jette Kofoed.

Nogle mobbeofre vil hellere lide inden for fællesskabet end stå udenfor. De afviser at få støtte, for de ser det mere som en trussel end en hjælp at blive udråbt som offer. De håber på fællesskabets accept, og det er en stærk kraft, fortæller professor Dorte Marie Søndergaard, der leder DPU's omfattende forskningsprojekt om mobning.

Hvis skolerne skal mindske mobningens omfang, kræver det et opgør med tidens herskende mobbeparadigme - og en gentænkning af, hvad mobning er, påpeger to forskere fra DPU.

"Hvad gør forældrene, når Peter og Lise mobber hinanden? Ringer de til skolelederen og påpeger, at dette er en overtrædelse af skolens 'handleplan mod mobning'?"